Folkemødet har siden 2011 skabt rammerne for Danmarks demokratifestival, hvor politikere, embedsmænd, virksomheder, organisationer og borgere mødes til debat under åben himmel i Allinge.
OPS-Indsigt blev selv født ud af Folkemødet tilbage i 2019. Selvom vi ikke deltager fysisk i år, har vi gennemgået årets program med OPS-brillerne på for at finde de arrangementer, der siger mest om udviklingen i offentlig-private samarbejder.
Ud af mere end 3.000 arrangementer har vi fundet 22 debatter og events, som på forskellig vis kredser om offentlig-private samarbejder, velfærd, innovation, kapital, teknologi, styring og samfundsansvar.
Og ser man arrangementerne samlet, tegner der sig et interessant billede.
Den klassiske diskussion om privatisering og udlicitering fylder mindre end tidligere. Til gengæld fylder spørgsmål om tillid, kontrol, kapital, innovation og partnerskaber mere.
Debatten handler i stigende grad ikke om, hvorvidt private aktører skal være en del af løsningen – men hvordan.
Profit, kontrol og velfærdskriminalitet fylder tungt
Hvis ét tema springer i øjnene, er det den voksende debat om profit, tilsyn og velfærdskriminalitet.
I flere arrangementer diskuteres, hvordan samfundet håndterer de sager om misbrug af offentlige midler, som de senere år har præget især socialområdet.
I debatten “Folk og røvere i velfærdssamfundet” spørger arrangørerne blandt andet:
“Kan ‘politimesteren’ klare problemerne med bedre kontrol og strengere straffe? Eller er der brug for at tage et opgør med muligheden for profit på velfærd?”
I en anden debat konstateres det:
“Der strømmer lige så mange advarsler om økonomisk kriminalitet ind til myndighederne om sociale botilbud som pizzeriaer, nedrivnings- og rengøringsfirmaer.”
Samtidig rejses spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen er et problem med enkelte aktører – eller et problem med de markeder, der er opstået omkring dele af velfærdsområdet.
Kapitalen banker på døren
Et andet markant spor handler om investeringer og privat kapital.
Hvor debatten tidligere ofte handlede om profit, handler den nu i højere grad om kapacitet.
I debatten “Har vi råd til at sige nej til privat kapital i velfærden?” lyder spørgsmålet:
“Kan privat kapital styrke velfærd – eller spænder skepsis ben for bedre løsninger?”
Baggrunden er velkendt.
Kommuner og regioner mangler medarbejdere, kapacitet og i mange tilfælde også investeringer. Derfor dukker spørgsmålet op, om pensionskasser, investorer og kapitalfonde skal spille en større rolle i udviklingen af fremtidens velfærdstilbud.
Det er en debat, som få ville have forestillet sig på Folkemødet for bare få år siden.
AI og innovation flytter ind på hovedscenen
Mens profitdebatten fortsætter, er kunstig intelligens og innovation rykket helt ind i centrum af diskussionen.
I debatten om offentlig AI spørger arrangørerne:
“Offentlige AI-gevinster udebliver – utopier, overregulering eller venter vi på ketchup-effekten?”
Samtidig sætter flere arrangementer fokus på de barrierer, der fortsat gør det vanskeligt at omsætte innovative løsninger til reel drift i kommuner og regioner.
I debatten om innovation og sundhed konstateres det:
“Alligevel ender mange projekter i en blindgyde – eller kommer aldrig i gang eller videre til næste hospital.”
Dermed bliver Folkemødet også et udstillingsvindue for den udfordring, som mange offentlige organisationer kæmper med: Hvordan går man fra pilotprojekt til reel forandring?
Partnerskaber er blevet det nye nøgleord
Et fjerde spor går igen på tværs af flere arrangementer.
Partnerskaber.
I debatten “Er der monopol på velfærden i Danmark?” spørges der:
“Hvordan sikrer vi bæredygtig velfærd i samspillet mellem offentlige og private aktører?”
Det er karakteristisk, at mange af årets debatter ikke længere handler om offentlig eller privat.
De handler om offentlig og privat.
Virksomheder, kommuner, regioner, civilsamfund og organisationer optræder i stigende grad som fælles aktører omkring løsningen af konkrete samfundsudfordringer.
På den måde afspejler Folkemødet også en bredere bevægelse i dansk politik, hvor partnerskaber og samarbejder i stigende grad bliver set som et alternativ til både klassisk markedstænkning og klassisk offentlig drift.
22 OPS-relevante arrangementer på Folkemødet 2026
Herunder har vi oplistet navnene på de 22 arrangementer, som vi har fundet og som vi selv ville opsøge hvis vi var på solskinsøen.
Torsdag den 11. juni
• Når innovation møder offentlig sundhed
• Kommune-lotteri: Hvad betyder dit postnummer for din byggesag?
• Folk og røvere i velfærdssamfundet
• Har Folkemødet nået målet – og hvor skal det hen nu?
• Har vi råd til at sige nej til privat kapital i velfærden?
• Er der monopol på velfærden i Danmark?
• Udbuds-lotto: Hvem betaler regningen?
• Er medierne stadig demokratiets vagthund?
• Velfærdskriminalitetens trussel
• Urealistiske drømme? Offentlig AI lader vente på sig
• Kan vi lede Generation Z, som vi plejer?
Fredag den 12. juni
• Hvor skal hjemløse voksne med børn bo?
• Kan vi lede dagtilbud uden kommunale koncepter?
Private fondes indflydelse på kulturlivet
• Hvordan stopper vi velfærdskriminalitet?
• Når vi bygger bro – offentlig-privat innovation i praksis
• Er det tid til at gentænke partnerskaber?
• Er civilsamfundet løsningen, når katastrofen rammer?
Lørdag den 13. juni
• Fremtidens velfærd mellem marked og fællesskab
• Innovation og partnerskaber i fremtidens velfærd
Når debatterne går i gang i Allinge, bliver det derfor ikke blot en diskussion af konkrete løsninger og enkeltsager. Samlet peger de 22 arrangementer på et større spørgsmål, som kommer til at præge både politikere, myndigheder og leverandører de kommende år:
Hvordan udvikler vi fremtidens velfærd i et samspil mellem offentlige og private aktører – uden at miste kvalitet, tillid og demokratisk kontrol?
