Manglen på arbejdskraft fylder meget i debatten om fremtidens velfærd.
Men hvis man spørger Christina Grøntved, direktør for den selvejende fond Incita, er det ikke den eneste udfordring, som samfundet står overfor.
Som en af OPS-Indsigts moderne vølver i anledning af Folkemødet peger hun på en anden udvikling, som efter hendes vurdering risikerer at få stor betydning frem mod 2030.
Nemlig spørgsmålet om mangfoldighed i velfærden.
Du kan møde hende og Incita i Velfærdsteltet. “Her har vi ligesom lavet nogle debatter, under paraplyen: `Nothing about us without us´. Det vil sige, vi står ikke og taler om en målgruppe, der ikke er til stede, men har dem med,” fortæller hun, da vi møder hende.
Når flere falder udenfor
Incita arbejder med mennesker, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Derfor ser Christina Grøntved også nogle af de udviklinger, der ofte forsvinder bag de store reformer og økonomiske modeller.
“Vi er meget optaget af, at den sociale ulighed stiger, og at flere målgrupper bliver marginaliserede,” siger hun og peger på, at udviklingen ikke kun et problem for de enkelte borgere. Den kan også udvikle sig til et bredere samfundsproblem.
Risiko for kommunalisering
Samtidig ser Christina Grøntved en tendens, hvor stadig flere opgaver samles hos kommunerne. Hun peger blandt andet på beskæftigelsesreformen, ungeløftet og nye muligheder for kommunal finansiering af forskellige velfærdstilbud.
“Jeg synes, der er en tendens i retning af kommunalisering,” fastslår hun.
Det er ikke fordi, hun mener, at kommunerne gør det dårligere end andre aktører, men hun ser et behov for, at forskellige typer af velfærdsorganisationer fortsat eksisterer side om side.
“Det er ikke sådan, at det private er bedre end det offentlige, men vi har brug for hinanden, og det supplement der ligger i, at vi netop kan noget forskelligt,” siger hun.
Men hvad gør Incita så for, at kommunaliseringtendensen ikke får for godt fat?
“Vi gør os umage,” er det hurtige svar inden Christina Grøntved fortsætter:
“Som sagt, så er det ikke sådan, at jeg synes det private er bedre end det offentlige, men jeg ser virkelig de ikke-offentlige tilbud, som et solidt supplement til det offentlige,” fastslår hun.
Specialisering bliver fremtidens nøgleord
Når Christina Grøntved ser ud i fremtiden på social- og arbejdsmarkedsområdet, forventer hun samtidig, at de ikke-offentlige aktører vil få en mere specialiseret rolle.
“Jeg kan se, at vi i stigende grad specialiserer os – der er stort set ikke efterspørgsel efter generalist ydelser på vores områder. Det vil sige behovet for specialiserede kompetencer vokser,” fortæller hun.
Der sker med andre ord en øget specialisering i den ikke-offentlige del af vefærdssektoren og en del af forklaringen er, at kommunerne hjemtager generalist-opgaverne.
Den udvikling betyder blandt andet flere specialiserede fagmiljøer, flere målrettede indsatser og større fokus på individuelle behov.
Vølvens spådom
Derfor ligger hendes spådom for, hvad det er som kommer til at fylde i fremtiden.
“Det ikke nødvendigvis flere reformer. Det er specialisering, men det er min vurdering, at det kun lykkedes, hvis vi opbygger et tættere samspil mellem de forskellige aktører, for ingen kan løfte opgaven alene. – Vi har helt enkelt behov for hinanden for at holde hinanden på tæerne,” slutter hun.
FAKTABOKS
Du kan bl.a. møde Christina Grøntved på Folkemødet, fredag kl 10.00
Emne Autisme og skolefravær
Sted: Velfærdsteltet (J21)
Tema: Hvordan skaber vi bedre løsninger for børn og unge med autisme og skolefravær – og hvordan sikrer vi, at målgruppen bliver hørt i debatten?
