For mange virksomheder er fravær fra Folkemødet næsten utænkeligt. Særligt hvis man arbejder med offentlige udbud, regulering og samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Her samles politikere, embedsmænd, organisationer og virksomheder hvert år på Bornholm.
Men hos NP advokater har man i år truffet et andet valg. I år blev færgebillet, overnatning og netværksarrangementer byttet ud med rådgivning af kunder hjemme på kontoret.
Ikke som protest, men fordi Folkemødet ifølge advokat og partner Anja Piening har ændret karakter.
De små drukner i det store format
Anja Piening understreger, at beslutningen først og fremmest handler om prioritering og økonomi og hertil kommer en personlig iagttagelse.
Tidligere oplevede hun, at det var muligt at få værdi ud af Folkemødet, selv uden at stå bag store arrangementer. Sådan er det ikke længere.
“Vi har simpelthen ikke råd til selv at skabe noget på Folkemødet, fordi det nu er så dyrt at stå bag bare et arrangement, med mindre man bliver inviteret på scenen af nogen, der har et arrangement.”
Hun oplever, at Folkemødet er blevet vanskeligere at navigere i for mindre og mellemstore aktører. Ikke nødvendigvis fordi nogen har ønsket det sådan. Men fordi skalaen er vokset.
“Fornemmelsen er bare, at det er blevet for stort,” siger hun.
Hvor blev de uformelle samtaler af?
For Anja Piening handler det ikke kun om økonomi. Hun peger på, at noget af det særlige ved Folkemødet tidligere var de spontane møder. Samtalerne, der opstod mellem arrangementerne og møderne, der ikke stod i kalenderen.
“Det der med lige at rende ind i mennesker, som jeg har været vant til på Folkemødet. Sætte sig ned og drikke et glas vin. Og få taget de uformelle snakke. Det er blevet sværere, end det har været tidligere,” konstaterer hun.
Om årsagen er flere deltagere, strammere programmer eller noget helt tredje, vil hun ikke gøre sig klog på, men hendes oplevelse er klar. Tempoet er blevet højere og spontaniteten mindre.
“Det med at møde hinanden i badesandaler og med håndklædet under armen – det er gået fløjten.”
Fra folkemøde til netværksfestival?
Dermed rammer Anja Piening ind i en diskussion, som har fulgt Folkemødet gennem flere år.
Er arrangementet fortsat først og fremmest en demokratisk mødeplads? – Eller er det gradvist blevet en professionel netværksarena?
Hun hælder selv mod det sidste. “Jeg får jo nogle gange fornemmelsen af, at det handler mere om at vise, hvem der har mødtes med flest, end det handler om at få nogle gode, lidt anderledes samtaler ud af det,” fortæller hun.
Ifølge hende er det ikke nødvendigvis forkert, men det er en anden funktion end den oprindelige fortælling om Folkemødet.
Mens andre er på Bornholm, ringer telefonen
Paradoksalt nok har NP advokater ikke oplevet stilstand ved at blive hjemme. Tværtimod. Folkemødeugen har indtil vi taler med hende fredag været travl. Endda meget travl.
“Den sidste uge er vi nærmest druknet,” siger Anja Piening.
Forklaringen kan være enkel. Verden går ikke i stå, fordi politikere, embedsmænd, rådgivere og organisationer mødes på Bornholm. Konflikter skal stadig løses. Beslutninger skal stadig træffes og når kunderne har brug for hjælp, ringer de typisk til partnerne.
Ikke til de yngre medarbejdere – de fuldmægtige.
“De fleste der søger råd hos vores branche, ringer typisk til de ledende advokater for at få rådgivning, når det kniber og den rådgivning kan være svær at give på en strand uden for Allinge i en mobiltelefon og lykken for kunden er ikke altid, at opgaven sendes videre til juniormedarbejderen,” fortæller Anja Piening.
Dermed kan Folkemødet paradoksalt nok skabe et hul i markedet for de virksomheder, der vælger at blive hjemme.
Måske er det bare blevet noget andet
Anja Piening efterlyser ikke et opgør med Folkemødet. Hun efterlyser ærlighed om, hvad arrangementet er blevet. For hendes pointe er ikke, at udviklingen nødvendigvis er forkert. Kun at den bør beskrives mere præcist.
“Jeg har fuld respekt for, at vi siger til hinanden, at det ikke længere er folkets møde, fordi udviklingen har drejet i den retning. – Men vi skal lade være med at bilde os ind, at det er folkets møde, blot fordi politikerne har taget sjove solbriller og shorts på, slutter hun.”
Måske er det netop den diskussion, der står tilbage efter endnu et Folkemøde. Ikke hvor mange arrangementer der blev afholdt. Men hvem mødet egentlig er til for.
