Region Midtjylland har i 2025 reduceret brugen af privathospitaler markant. Forbruget er faldet, og færre patienter bliver henvist videre – men det sker samtidig med, at ventetiderne fortsat ligger over de politisk fastsatte grænser på en række behandlinger.
Det tegner et paradoksalt billede af udviklingen.
Ifølge regionens egen opgørelse landede forbruget på 300 mio. kr. i 2025, hvilket er et fald på 35 mio. kr. fra året før og et markant fald siden toppen i 2023 på 377,7 mio. kr.
Samtidig faldt antallet af patienter, der blev henvist til privathospitaler, med 3 pct. fra 2024 til 2025.
Regionen: Fald skyldes lavere ventetider
Forklaringen fra Region Midtjylland er relativt klar. I den sagsfremstilling som regionspolitikerne får forelagt den 29 april (næste uge) fremgår det, at:
“Den faldende tendens skyldes blandt andet, at regionen har nedbragt ventetiden til behandling.”
Dermed kobler regionen direkte det lavere forbrug til en forbedret kapacitet på egne hospitaler. Men den forklaring bliver nu udfordret.
Branche: “Uforståeligt” når ventetider stadig er høje
Hos Sundhed Danmark, der repræsenterer privathospitalerne, er vurderingen en anden. Branchedirektør Lars Oxlund Christoffersen siger:
“Der er fortsat lange ventetider på mange behandlinger. For os er det uforståeligt, at man ikke i højere grad udnytter den samlede kapacitet, når patienterne i mange tilfælde stadig venter langt over 30 dage.”
Han henviser blandt andet til konkrete ventetider i Region Midtjylland, hvor behandlinger fortsat ligger over 30-dagesgrænsen – blandt andet inden for ortopædkirurgi og håndkirurgi.
Klik her for at se nærmere på data
| December 2025 | ||
| Speciale | Undersøgelse over 30 dage | Behandling over 30 dage |
| Kunstigt knæ | 7 dage | 81 dage |
| Kunstig hofte | 14 dage | 42 dage |
| Skulder-/albuekirurgi | 17 dage | 28 dage |
| Diskusprolaps | 0 dage | 42 dage |
| Håndkirurgi | 74 dage | 30 dage |
| Fod-/ankelkirurgi | 317 dage | 72 dage |
Tabellen viser specialernes gennemsnitlige ventetid i dage, december 2025. Beregnet af Sundhed Danmark ud fra, hvor meget patienterne ligger over 30 dage. Data er fra mitsygehusvalg.dk og specifikt for Region Midtjylland
Dermed udfordres regionens centrale præmis: at faldet i brugen af privathospitaler skyldes, at behovet er blevet mindre.
Læs også: Medicin fylder ikke mere – regioner holder igen, industrien råber op
Lars Oxlund Christoffersen finder, decideret Region Midtjyllands fortolkning af retten til hurtig udredning problematisk. “Loven siger, at regionen skal afsøge og sikre, at patienten bliver udredt indenfor 30 dage, hvis muligt. Det gør regionen ikke,” fastslår han.
Derfor barsler Sundheds Danmark med et nyt initiativ.
“Vi arbejder med et patientbrev, fordi vi oplever at patienterne ikke kender deres rettighed godt nok. Det her patientbrev er til patienter der er udredt privat og hvor privathospitalerne bliver bedt om at sende patienterne retur til ventelister,” fortæller Lars Oxlund Christoffersen.
Færre henvisninger – men ikke nødvendigvis færre behov
Sundhed Danmark afviser direkte, at færre henvisninger i sig selv er et fremskridt:
“Vi oplever ofte, at regionernes sammenligninger mellem egen effektivitet og privathospitalernes er misvisende,” siger Lars Oxlund Christoffersen.
Han oplever bl.a. at regionerne ikke altid medregner udgifter til lokaler, elektricitet, varme og vikarer i det offentlige, når der sammenlignes på kvalitet go effektivitet.
“I det private medregnes alle udgifter krone for krone,” fastslår han og fortsætter:
Det betyder, at politikerne præsenteres for et billede, der ikke afspejler virkeligheden, og at den samlede kapacitet ikke udnyttes effektivt til gavn for de patienter, der venter for længe.
Sundhed Danmark peger samtidig på, at patienter ikke nødvendigvis får udnyttet deres rettigheder i praksis.
“Vi arbejder målrettet på at sikre, at patienterne ikke kun har rettigheder på papiret, men også reelle muligheder for at vælge det private, når ventetiden i det offentlige er for lang,” lyder det fra Lars Oxlund Christoffersen.
Mistanke: Regionerne holder på patienterne
En del af forklaringen kan ifølge branchen ligge i selve styringen af systemet.
“I dag er det de enkelte hospitalsafdelinger, der betaler, når patienter henvises til det private. Det kan opleves som et tab af egne midler og handlerum, selv når privathospitalerne tilbyder konkurrencedygtige priser,” siger Lars Oxlund Christoffersen.
Han peger på, at der er behov for en grundlæggende ændring af de økonomiske incitamenter.
“Vi arbejder for en model, hvor udgifterne placeres centralt, så den enkelte læge eller sygeplejerske ikke oplever det som en økonomisk ulempe at henvise patienter videre. Det vil styrke samarbejdet mellem det offentlige og det private,” understreger han.
Her peger Sundhed Danmark på, at faldet i brugen af privathospitaler ikke nødvendigvis er drevet af mindre behov – men af bevidste prioriteringer i regionerne, hvor organisationen gang på gang har oplevet, at initiativer finansieres med midler fra puljen til privathospitaler..
“Vi oplever hvordan man konsekvent vælger at hjemtage aktivitet, ofte uden en tilstrækkelig afdækning af mulighederne for at bruge den private kapacitet. Den står klar, men alligevel vælger man ofte at investere i nyt udstyr og udvide i det offentlige,” konstaterer Lars Oxlund Christoffersen.
Store forskydninger mellem specialer
Tallene fra Region Midtjylland viser samtidig, at udviklingen ikke er ens på tværs af områder. Regionen peger selv på, at:
“Forbruget drives især af områder som Bedøvelse, Røntgen og Skanning og Plastik- og Brystkirurgi.”
Mens andre områder går den modsatte vej. Særligt ortopædkirurgi har haft et markant fald i henvisninger: “antallet af omvisiterede patienter her er faldet med 34% i 2025” fremgår det.
Dermed er der ikke tale om en generel reduktion – men snarere en omfordeling.
Et system i balance – eller i ubalance?
Region Midtjylland forventer selv, at udviklingen fortsætter: “For 2026 forventes et stabilt til svagt faldende forbrug.”
Men spørgsmålet er, om udviklingen er et tegn på bedre styring – eller på, at patienter i mindre grad sendes videre, selv når ventetiderne fortsat er høje.
Hos Sundhed Danmark er vurderingen klar: “Vi mener, at regionerne har brug for os, men at kapaciteten ikke bliver udnyttet.”
Paradokset står tilbage
På papiret er udviklingen entydig, Lavere forbrug og færre henvisninger
Men i praksis er billedet mere uklart:
- Ventetider ligger fortsat over garantien på flere områder
- Behovet for kapacitet er ikke forsvundet
Dermed står det centrale spørgsmål tilbage: Er Region Midtjylland blevet mindre afhængig af privathospitalerne – eller har regionen blot valgt at bruge dem mindre?
Lars Oxlund Christoffersen er ikke i tvivl:
“Vi mener, at regionerne har brug for os, men at kapaciteten ikke bliver udnyttet. Der er behov for en grundlæggende ændring af de økonomiske incitamenter.”
