Medier svælger i løsrevet fakta og pisker en stemning op mod private sociale tilbud uden egentlig at krydstjekke og sammenholde fakta, så vi kan have en balanceret og substantiel dialog om udfordringer og løsningerne på et af de mest komplekse velfærdsområder.
Senest har Danmarks Radio i programmet “Omsorg eller profit”, bragt nogle rigtige dårlige borger-historier fra herbergsområdet, hvor private herberg sender urimelige regninger til kommunerne.
Særligt den ene af historierne blæses op som om den var nutidig, men ved et mindre faktatjek, så finder man ud af, at historien foregik før hjemløshedsreformen i 2023 og derfor ikke er mulig i dag.
Læs også: Ekspert: Danmarks Radio glemmer væsentlige pointer i udsendelse om herberger
Twister data
Samtidig har medierne Kommunen.dk og Politiken i en række artikler over de seneste måneder beskrevet urimeligt forbrug af offentlige midler på flere private bosteder.
I kølvandet på de historier anvender man nu et smart spin-greb twister data i en artikel ud fra oplysninger om de fem socialtilsyns sanktioner over tre år på hele tilbudsområdet, så det ser ud som om, at alle sanktioner handler om misbrug af offentlige midler.
Her skriver man bl.a.:
“I en stribe historier har Kommunen.dk og Politiken det seneste halve år afdækket uansvarligt forbrug af offentlige midler på flere private bosteder, og det er ikke enkeltstående sager, viser en gennemgang Kommunen.dk og Politiken har foretaget af alle fem socialtilsyns sanktioner.
Det skal bare her bemærkes, at de i alt 326 tilsynssanktioner fra 2021 til november 2024 langt fra alle handler om, at et privat tilbud har misbrugt offentlige midler.
Det er ikke alle lukkede tilbud der snyder
Det er givet ganske rigtigt, at der blev givet 220 sanktioner til private tilbud over tre år og 116 til offentlige tilbud, men man kan ingen steder i data fra Socialtilsynene se, at alle disse sanktioner alene handler om misbrug af offentlige midler.
Sanktionerne udspringer fra hele paletten af kvalitetsproblemer på et socialt tilbud, og det er i sig selv interessant, men det handler langt fra altid om økonomisk misbrug.
Det er heller ikke alene økonomisk forvaltning, der er baggrunden for at socialtilsynene lukker 34 private tilbud.
Uden at underkende det faktum, at der bliver lukket flere private end offentlige (34 ud af 40), så er det bare enormt ledende og misvisende, at man udpeger alle disse private tilbud som værende i branchen for snyd og humbug.
Der er en serie af andre årsager til, at de lukker, hvis man gennemlæser sagerne, men det når ikke op til overfladen, når man sigter efter de sociale tilbud.
I udgangspunktet må vi antage at socialtilsynene har grundlag for deres sanktioner og det derfor, hvor tragisk det end lyder, viser at systemet virker på det her marked og tilsynet bidrager til, at lukke for tilbud der ikke skal være der.
Hovedstaden malkede et forsorgshjem
Spørgsmålet er, om tilsynet gør det tilstrækkeligt godt, og har de rigtige ressourcer? – Men det er en anden historie, som er mindst lige så interessant.
Pointen i denne sammenhæng er, at misbrug af offentlige midler foregår også i kommunerne.
For eksempel blev Københavns Kommune tilbage i 2023 afsløret af Altinget for misbrug af offentlige midler på netop forsorgsområdet.
Mediets afdækning kørte i længere tid og her kom det frem af landets hovedstad har brugt en kreativ manøvre til at skubbe udgifter til socialrådgivere, sygeplejersker og administrationspersonale over i den halvoffentlige organisation Mændenes Hjems budget, selvom det reelt set er kommunen, der burde have betalt.
Efter et år lige op til jul 2024 lykkedes det Socialtilsyn Hovedstaden at lukke botilbudsdelen af Mændenes Hjem, som havde været en del af den økonomiske malkemaskine.
Skal vi til at udskamme kommunale tilbud?
Historien med Mændenes Hjem er ikke enestående i forhold til, hvor vanskeligt det er at lukke et helt eller et halvoffentligt tilbud. Da Socialtilsynet påtænkte at lukke botilbuddet Lynghuset efter stærk kritik i Operation X, så klagede man fra borgerrepræsentationen i København over på lukningsforsøget.
Københavns Kommune anerkendte ganske enkelt ikke, hvad det var, både journalister og tilsynet så. Derfor klagede man først til Socialtilsynet. Siden har man sendt sagen i Ankestyrelsen og det rejser spørgsmålet om, hvorfor er det egentlig der er så relativt få kommunale tilbud der bliver tvangslukkede?
Et nærliggende svar er, at det er for besværligt at lukke kommunale tilbud, der ind imellem har det med at genopstå.
Her har vi på OPS-Indsigt i en årrække skrevet om de botilbud der bliver lukket og, hvor kommunerne dækker regningen i mellem sig. Noget der i den private sektor, ville blive betragtet som karteldannelse.
Senest har det kommunale bosted Kobbelgården, der ligger i Fredericia i over et år, været under socialtilsynets skærpede opsyn. For nylig blev det kritiserede bosted for handicappede kastet ud i endnu en krise.
Et kontrolbesøg afslørede på ny kritisable forhold og her rejser spørgsmålet sig så, skal vi nu udskamme Kobbelgården, så de kan mærke samme konsekvens som andre skandaleramte bosteder i Danmark?
Læs også: Leverandør ønsker en `social pagt´, der forpligter velfærdsvirksomheder i leverancen
Men at enkelte kommuner over tid fejler i deres drift, genopliver lukkede eller lukningstruede tilbud betyder ikke, at alle kommunale tilbud er dårlige og vi skal holde op med at have kommunale tilbud.
Det er blot et opmærksomhedspunkt, der fortæller noget om de kringlede markedsforhold, der er på det specialiserede socialområde og de nuancer bliver ikke tydelige, når nationale ikke specialiserede medier skriver om, nogle af udfordringerne på velfærdsmarkedet.