Inden for overskuelig fremtid forventes regeringen at lande et takstloft for tilbud underlagt selvmøderprincippet, samtidig har Danmarks Radio skruet op for projektørerne på forsorgsområdet med henblik på at afdække profitmagere.
I programmet “Omsorg eller profit” trækker man i denne uge to forsorgshjem frem, som eksempler på, hvor let det er at snyde.
Stine Louise Eising von Christierson, der er administrerende direktør for Forenede Care i Danmark er godt træt af hele det profitfokus, der er i medierne, som hele tiden kan dyrkes på baggrund af nogle få brodne kar.
Hun vil gøre meget hellere arbejde på at forebygge de her sager frem for at bruge energi på det i medierne. For hende at se er hele denne profitsnak enormt opslidende, når sagerne som dem i DR er så uigennemsigtige.
Læs også: Ekspert: Danmarks Radio glemmer væsentlige pointer i udsendelse om herberger
Vi skal tænke ud af kommuneboksen
Stine Louise Eising von Christierson har fokus på de udsatte borgere, som dem, der i høj grad mærker, hvor forskelligt kommunerne prioriterer dem.
“Sociale indsatser ville have større positive effekter, hvis kommunerne kunne arbejde for langsigtede løsninger. Alt for ofte er det ikke muligt. Sommetider er borgerne fx længere end nødvendigt på et tilbud,” fortæller hun.
Selv om et forsorgshjem står klar til at byde ind med efterforsorg, som kommunerne kan visitere til, så borgeren kan få støtte videre i livet, har kommunerne ikke mulighederne, lyder det med henvisning til manglen på egnede boliger, som udsatte borgere kan flytte ind i.
“Det kan og skal vi jo forandre – vi skal tænke ud af kommuneboksen og ind i et Danmark, der hjælper dem, som har allermest brug for det bedst muligt,” siger Stine Louise Eising von Christierson.
Vi skal have en social pagt
Hos Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS) har direktøren Mads Roke Clausen tidligere foreslået, at lederne af sociale tilbud skal være autoriserede for at få lov til at drive et botilbud, hvad enten det er offentligt eller privat.
“Vi vil gerne gå længere,” siger Stine Louise Eising von Christierson og fortsætter:
“Vi arbejder på en social pagt, ligesom Servicenormen, hvor man som virksomhed kan blive medlem. Tanken med den sociale pagt er, at virksomhederne forpligter sig til, at være medlem af en arbejdsgiverorganisation, monitorere på kvaliteten ud fra udvalgte parametre, sygefravær m.v.,” siger hun.
Stine Louise Eising von Christierson har altså fat i, at det ikke er nok med, at lederne er autoriserede, men den samlede virksomhed, skal også kunne leve op til en norm for branchen, hvis man skal historierne om de brodne kar til livs.