Skip to main content

Danmarks Radio har i en ny udgave af “Kontanten” rettet søgelyset mod herberger og forsorgshjem i en optik af “profit på omsorg”.

Her tager DR fat på en kompliceret del af socialområdet, hvor kommunerne de senere år har klaget over stigende udgifter og hvor lovgiver med Hjemløshedsreformen, har forsøgt at løse nogle af udfordringerne. Det vender vi tilbage til.

Udsendelsen “Omsorg eller Profit” er vinklet i et DR-Classic set up, hvor man har sat rampelys på nogle private tilbudsejere, en ekspert og nogle samspilsramte borgere, men her glemmer man væsentlige pointer, lyder det fra Flemming Trap, der gennem mange år har arbejdet som ekspert og rådgiver på socialområdet.

Han iagttager, at man i udsendelsen trækker fakturaer fra 2021 frem, som er baseret på “gamle” regler, der ikke længere er gældende, og vi netop derfor som seer kan få oplevelsen: “Nej, det er da også for galt.”

Men virkeligheden er måske den, at tiden og lovgivningen er løbet foran Danmarks Radios kildehistorier på flere punkter, men det kommer ikke frem i udsendelsen, for så havde du ikke i samme grad kunne få den, “Det er virkelig for galt effekt”.

Ny regler skal stimulere kommunerne

For at forstå, hvad det er Flemming Trap sigter til, er vi lige nødt til at tage et skridt tilbage og se på forsorgsområdet.

Med Hjemløshedsreformen som trådte i kraft 1. oktober 2023, kom der nye regler på området, som bl.a. ændrede i statens refusionsmekanismer til kommunerne.

Indtil da havde der været statslige refusion på 50 procent af kommunernes udgifter til ophold på § 110-boformerne (herberger og forsorgshjem), men som led i Hjemløshedsreformen blev det afkortet til kun at omfatte de første tre måneder af borgerens ophold. 

Samtidig ændrede man også ift det såkaldte efterforsorg. Det vil sige, den støtte borgeren fik, når han eller hun rykkede ud af herberget. Her var der frem til efteråret 2023, ikke loft på det antal timer, som herberget kunne fakturere til kommunerne og staten betalte også her 50 pct. Men sådan er det ikke længere, for i dag er reglen, at det er kommunerne, der skal overtage og visitere efterforsorgen. 

Det er bl.a. derfor, at kommunerne har opdaget, at det er blevet dyrere for dem, samtidig med at det er blevet lidt billigere for staten, men samlet set er det fortsat samfundet der betaler. 

Har DR klippet væsentlig information ud?

“Når DR-journalisten stiller spørgsmålet til en ekspert, om det i orden at sende en regning på x-tusinder for efterforsorg, så er det naturligt eksperten svarer ud fra den lovgivning der gælder nu,” siger Flemming Trap og fortsætter;

“Svaret vil være som i udsendelsen, at det er helt galt, for det må man ikke, men vi får ikke det, en ekspert også burde svare. Nemlig sådan var reglerne i gamle dage. I dag er reglerne nogle andre. Siden 1. oktober 2023 har herbergerne slet ikke kunne fakturere for efterforsorg uden en forudgående aftale med kommunen.”

Flemming Trap undrer sig altså over, at det slet ikke kommer frem i ekspertudtalelsen, at den manøvre med at fakturere for efterforsorg, slet ikke burde være mulig, da det tilhører en uddateret lovgivning. Han har derfor en mistanke om, at DR har klippet en væsentlig information ud.

Problematisk historie under gammel lovgivning

For noget tyder på, at  journalisten bygger sin historie på “gamle” herbergs historier, fra før lovændringen. Det gør ikke problemstillingen mindre problematisk, men den mulighed der var for snyd i lovgivningen har været begrænset relativt længe og det gør DR`s historie ud af trit med nutiden.

Udsendelsen mangler en skarp faktuel kant i forhold til nutidig lovgivning, som ofres til fordel for forargelsen, men måske er den også et udtryk for, at DR har været for længe undervejs med sin produktion af en udsendelse med et tema, der grundlæggende er relevant nok. Den glider bare rundt i et kompliceret lovområde. (Artikel fortsætter efter skærmprint)

Skærmprint.

Det bekræftes af, at journalisten trækker et dokument frem, der daterer faktureringer for en borger fra et herberg for efterforsorg til kommunen tilbage i 2021 og 2022. Altså flere år før Hjemløsereformen.

Derfor har man muligvis klippet i interviewet med lektor ved Aarhus Universitet Eva Naur, så det kom til at passe og fremstår som om vi befinder os i nutiden og det er misvisende.

Havde vi stået med en melding fra Eva Naur, at det kun var muligt at fakturaer for efterforsorg i gamle dage, så havde journalistens næste spørgsmål ligget et helt andet sted.

Rejser journalistens spørgsmål

Katrine Daugaard, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance er ikke i tvivl om, i hvilken retning man skulle have rettet spørgsmålet:

“Vi møder også Thomas som fik tilkendt efter-forsorg (støtte i eget hjem) 25 timer om ugen. Her betaler kommunen monster dyre støtteopgaver i 2,5 år, som Thomas slet ikke får. Tænk at kommunen ikke følger op på, om Thomas rent faktisk får den hjælp, de betaler for, samt om dette overhovedet er den rette hjælp?,” skriver hun på LinkedIn.

Hun retter det søgelys, som DR-journalisten selv burde have blændet op for, og her stillet spørgsmål til både de indkøbene kommunerne og socialtilsynet, men det sker ikke, til trods for, at præcis de har en andel i det her, for det er som bekendt dem, der historisk har godkendt og efter dagens lovgivning visiterer efterforsorg til de typer af tilbud DR trækker frem.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind