Det midlertidige stop for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet, der blev indført i foråret, bliver nu forlænget, og det statsejede Energinet varsler i en pressemeddelelse en helt ny model for håndtering af store elforbrugere. Dermed er Danmark rykket ind i en ny fase af den grønne omstilling, hvor spørgsmålet ikke længere kun handler om at producere grøn strøm – men om hvem der skal have adgang til den.
For aktører med interesse i offentligt-private samarbejder er udviklingen særlig interessant, fordi elnettet i stigende grad bliver et strategisk planlægningsredskab for erhvervsudvikling, industri og lokal omstilling. Kommuner, forsyningsselskaber og private virksomheder kan fremover blive tvunget til at koordinere langt tættere om energiinfrastruktur, fleksibilitet og adgang til netkapacitet.
Energinet oplyser, at der ikke vil blive underskrevet nye nettilslutningsaftaler for større kunder før til efteråret, mens nye projekter fremover skal vurderes efter blandt andet “modenhed, fremdrift og netvenlighed”.
“Det er ikke længere ansvarligt at håndtere meget store projekter enkeltvis og isoleret, når efterspørgslen er så meget større end den tilgængelige kapacitet,” siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet.
Fra først til mølle til strategisk prioritering
Energinets melding markerer et opgør med den hidtidige praksis, hvor store projekter i højere grad blev behandlet enkeltvis og løbende.
Baggrunden er et markant stigende pres på transmissionsnettet. Energinet oplyser, at ansøgninger om nyt elforbrug samlet svarer til en potentiel ottedobling af Danmarks nuværende maksimalforbrug.
Særligt datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg nævnes som årsager til presset på nettet.
Samtidig erkender Energinet, at mange meget store projekter kan få udsigt til ventetider på mellem fem og ti år, før fuld netadgang kan tilbydes.
“Pausen har givet Energinet et bedre grundlag at handle på. Men analyserne viser også, at restkapaciteten i transmissionsnettet er meget begrænset – både nu og i de kommende år,” siger Kim Willerslev Jakobsen.
Green Power Denmark efterlyser hastelov
Hos Green Power Denmark beskrives situationen som samfundskritisk, og organisationen opfordrer til både en akut politisk indsats og en langsigtet udbygning af transmissionsnettet.
“Vi står i en yderst kritisk samfundssituation, som betyder, at nogle af de helt store erhvervskunder må indstille sig på, at der kan gå mellem 5 til 10 år, før de kan tilbydes fuld netadgang til transmissionsnettet,” siger organisationens teknologidirektør Jørgen S. Christensen i en pressemeddelelse.
Green Power Denmark accepterer nødvendigheden af Energinets nye model, men ser den samtidig som et tegn på, at markedet ikke længere alene kan regulere adgangen til infrastrukturen.
Organisationen foreslår blandt andet en hastelov, som skal gøre det muligt politisk at prioritere mellem store elforbrugere.
“Den begrænsede kapacitet skal gøre størst muligt gavn for det danske samfund,” siger Jørgen S. Christensen.
Samtidig foreslår Green Power Denmark en “elektrisk trepart” mellem regering, energisektor og erhvervsliv for at accelerere udbygningen af elinfrastrukturen.
Fjernvarmesektoren vil prioriteres
Dansk Fjernvarme støtter Energinets beslutning om at forlænge pausen, men bruger samtidig situationen til at argumentere for, at fjernvarmesektoren bør prioriteres højere i kampen om kapaciteten.
“Det er fornuftigt, at Energinet ikke åbner for nye tilslutninger, uden at der har været mulighed for en reel politisk drøftelse af, hvordan vi skal prioritere brugen af elnettet,” siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.
Organisationen peger på, at fjernvarmesektoren i stigende grad elektrificeres, og at sektoren både kan bidrage til grøn omstilling og fleksibilitet i elsystemet. Dansk Fjernvarme ønsker blandt andet, at Energinet får bedre muligheder for at stille krav om fleksibelt elforbrug og udnyttelse af overskudsvarme fra eksempelvis datacentre.
“Der bør fastlægges rammer, som gør det muligt at prioritere mellem ansøgninger, så der sikres kapacitet til projekter, der bidrager til forsyningssikkerheden og den grønne omstilling,” siger Michael Søgaard Schrøder.
Lokale netselskaber står med virksomhederne
Hos det lokale netselskab TREFOR mærkes konsekvenserne allerede direkte ude hos virksomhederne.
I Trekantområdet er større virksomheder nu henvist til venteliste, fordi der mangler kapacitet i transmissionsnettet, lyder det i en pressemeddelelse.
“Det er en alvorlig situation, som vores elsystem står i. Allerede nu har vi hos TREFOR El-net en liste med større kunder, der ønsker at blive tilsluttet elnettet i Trekantområdet. De har
udsigt til at vente endnu længere ” siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
Han understreger dog samtidig, at private kunder fortsat kan få tilsluttet eksempelvis varmepumper og ladebokse.
“Den almindelige forbruger, der er tilknyttet TREFORs elnet, har ikke grund til bekymring,” siger Per Sørensen.
TREFOR forsøger dermed at balancere mellem to hensyn: at forklare virksomhederne, hvorfor de må vente på strøm, og samtidig bevare tilliden til den almindelige elektrificering blandt borgere og mindre erhverv.
Elnettet bliver ny strategisk kampplads
Samlet peger udmeldingerne fra Energinet, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme og TREFOR mod et større skifte i dansk energipolitik.
Hvor elnettet tidligere primært blev betragtet som neutral infrastruktur, er det nu ved at udvikle sig til en strategisk knap ressource, hvor staten i stigende grad må prioritere mellem forskellige typer forbrug.
Det kan få stor betydning for fremtidens offentligt-private samarbejder.
For kommuner og regioner betyder udviklingen blandt andet, at adgang til strøm kan blive afgørende for erhvervsudvikling, byudvikling og grøn omstilling. Samtidig kan virksomheder i stigende grad blive mødt med krav om fleksibilitet, energilagring og “netvenlighed” for at få adgang til kapacitet.
Dermed bliver fremtidens grønne omstilling ikke kun et spørgsmål om at bygge mere vedvarende energi – men også om at organisere og prioritere adgangen til infrastrukturen bag den.
