Skip to main content

DR-programmet Kontant viser i en ny serie, at nogle forsorgshjem beskyldes for at snyde og tjene penge på hjemløse borgere. 

Her har man lagt en særlig vinkel, hvor man fokuserer på private forsorgshjem efter § 110 i serviceloven og underbygger sit fokus med, at de seneste tal fra området viser, at antallet af pladser på private forsorgshjem er tredoblet siden 2019. 

Den udvikling har ifølge en artikel hos DR skabt bekymring blandt politikere og eksperter.

Ulrik Wilbek, formand for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening, er i et interview med DR kritisk over for den stigende brug af private forsorgshjem. 

“Private forsorgshjem bestemmer selv, hvor mange borgere de vil tage ind, hvor lang tid borgeren kan blive der, og hvad prisen skal være. I kommunerne har vi intet andet valg end at betale, og det giver ganske enkelt et alt for stort spillerum til, at man kan malke systemet til egen vinding,” siger han.

Eva Naur, lektor i socialret ved Aarhus Universitet, mener, at det er svært for kommunerne at kontrollere de private forsorgshjem.

 “Kommunerne betaler en regning uden, at de har ret gode muligheder for at tjekke, om der faktisk er leveret en ydelse,” siger hun til DR.

Læs også: Ekspert: Danmarks Radio glemmer væsentlige pointer i udsendelse om herberger

Det skal her bemærkes, at der på intet tidspunkt i artiklerne spørges ind til, hvorfor det er, at behovet for Herbergspladser er vokset?

Kalder det svigt og grådighed

I en anden artikel hos DR fortæller John Dinesen, der tidligere har boet på et privat forsorgshjem, at hans kommune blev opkrævet 2.500 kroner per døgn, selv efter han var flyttet ud. 

“Alting handlede om penge. Jeg var flyttet, men kommunen betalte stadig for mig,” siger han.

Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius reagerer med vrede på afsløringerne. 

“Vi har en god understøttelse af, at folk ikke skal leve på gaden. Jeg bliver vred over det, hvis man udnytter den situation,” siger hun på basis af John Dinesens historie og de udfordringer der kan ligger i “selvmøderprincippet”, hvor det er herbergets forstander, der visiterer og ikke en myndighed.

Hos FOA kalder næstformand Thomas Enghausen det i et opslag på både LinkedIn og X for hammerende alvorligt.

“Det vidner om svigt, grådighed og kalder om noget på politisk handling,” skriver han. 

Kommunerne skal tjekke bonen

Hos Dansk Industri, der repræsenterer private forsorgshjem, tager de afstand fra dem, der snyder. 

“De ødelægger det for mange dygtige virksomheder,” siger Jakob Scharff, branchedirektør for offentlig-privat samarbejde i Dansk Industri.

Jakob Scharff mener dog, at kommunerne har et ansvar for at sikre, at hjemløse får den hjælp, der er betalt for. 

“De skal følge op på, hvad skattekronerne går til. Ligesom når jeg handler i et supermarked, så tjekker jeg bonen,” siger han.

Det næsten samme svar, kan man høre lektor Eva Naur, giver journalisten fra DR i selve udsendelsen, “Omsorg eller profit?”.

Hun peger på, at ganske vist er det forstanderen, der visiterer, men det forhindrer ikke kommunen i at følge op, selvom det er svært.

Direktøren for Landsorganisationen for Social Tilbud (LOS) Mads Roke Clausen, har tidligere i et interview med OPS-Indsigt foreslået, at man krævede autorisation for at lede sociale tilbud, for ad den vej, at reducere risikoen for, det som DR har afsløret med enkelte tilbud.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind