Skip to main content

Brøndby Kommune har i denne uge underskrevet en aftale med PensionDanmark, om køb af en grund i Vesterled, hvor kommunen oprindeligt selv havde planer om at opføre et kommunalt plejehjem.

Nu skal der bygges et friplejehjem med Diakonissestiftelsen som friplejeleverandør. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Friplejehjemmet Louisehjemmet Vesterled skal stå klart i 2027 og er interessant derved, at det bliver stiftelsens andet friplejehjem på vestegnen.

I januar indgik Diakonissestiftelsen, nemlig efter to år en endelig samarbejdsaftale med Vallensbæk Kommune om friplejehjemmet Louisehjemmet Vallensbæk, der skal bygges af udviklingsselskabet GreenLiving.

Læs også: Vallensbæk Kommune indgår aftale om nyt friplejehjem med Diakonissestiftelsen

Dermed har Diakonissestiftelsen bragt sig i en førerposition, som den mest udbredte friplejeleverandør på den socialdemokratiske vestegn. Så sent som i sidste måned udbød Herlev Kommune er friplejekontrakt og her går rygterne i branchen på, at den byder Diakonissestiftelsen også på, men hvorvidt det er rigtigt vil tiden vise.

Læs også: Herlev Kommune sender ny friplejemodel i udbud

Tryg ved partnerskabet

I Brøndby er borgmesteren tryg ved, at det er PensionDanmark og Diakonissestiftelsen der skal bygge eje og drive det kommende friplejehjem.

”Det er to meget kompetente partnere, der nu skal opføre og drive et friplejehjem i Brøndby. Samarbejdet forener Diakonissestiftelsens fokus på kærlig og respektfuld pleje med PensionDanmarks fokus på at udvikle moderne byggerier med lavt klimaaftryk”, siger borgmester Kent Magelund (S).

Louisehjemmet Vesterled bliver det første friplejehjem, der opføres efter den partnerskabsmodel, som PensionDanmark og Diakonissestiftelsen er gået sammen om for små fire år siden.

”Jeg er glad for, at Diakonissestiftelsen snart skal være en del af ældreplejen i Brøndby. Omsorg, faglighed og medmenneskelighed er nøgleværdier for os, og sammen med PensionDanmark og Brøndby Kommune vil vi sikre kvalitet og tryghed for alle vores kommende beboere,” siger Diakonissestiftelsens adm. direktør, Anette Christoffersen i en pressemeddelelse.

Et nyskabende samarbejde

Det nye friplejehjem er tegnet af ERIK arkitekter og skal omfatte 104 boliger bygget efter en certificering på minimum DGNB Guld, som har været et af kriterierne i udbudsbetingelserne. Det betyder, at byggeriet skal leve op til en række høje krav om klima- og miljøpåvirkning, sundhed, samspil med lokalområdet og en række sociale faktorer.

“Vi er stolte af at blive valgt til at opføre Louisehjemmet Vesterled til Brøndbys ældre. Det bliver et moderne byggeri, der understøtter fællesskab, natur, sammenhæng og naboskab, og vi glæder os til et nyskabende samarbejde med kommunen og Diakonissestiftelsen, som forener de bedste rammer om en god seniortilværelse med et godt afkast til vores medlemmers pensionsopsparinger,” siger Marius Møller, direktør for PensionDanmark Ejendomme.

Brøndby Kommune har ved udbuddet stillet krav om, at friplejehjemmet opføres i naturlig sammenhæng med det omliggende villakvarter.

Læs også: Takstberegningen til nyt friplejehjem i Vallensbæk Kommune høster ros

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind