Skip to main content

Affaldssektoren er på vej ind i det, nogen har beskrevet, som den største forandring siden vi fik miljølovgivningen i 1973.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i 2020 en aftale om en klimaneutral affaldssektor i 2030 med langt mere genanvendelse, langt mindre forbrænding og ikke mindst øget liberalisering.

Men hvor klar er affaldssektoren egentlig til den fremtid, nu næsten fire år senere?

Det var hovedomdrejningspunktet på årets affaldskonference afholdt af renovationsselskabet Verdis i denne uge.

Her deltog over 200 dedikerede personer fra affaldsbranchen på tværs af den offentlige-private sektor, hvor der blev sat et stærkt ”grønt lys” på de udfordringer, som kommuner og forsyningsselskaber møder i det politisk regulerede affaldslandskab.

Læs også; Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren er timet skævt

Affaldsområdet er en kompliceret sektor, hvor lingo, lovgivning og ejerskab fortsat er præget af offentligt ejerskab og initiativpligt. Det er derfor interessant når et selskab som Verdis, der er en hurtigt voksende landsdækkende leverandør af affaldshåndtering med en markedsandel på ca. 30 %., tager teten og inviterer til en konference om sektorens fremtid.

Læs også: I læ af Folkemødet blev kommunalt genbrugsanlæg overtaget af privat aktør

Kom tæt på det komplekse i forandringen

”Vi forsøger med denne konference at bringe inspiration til branchen og give taletid til nogle af de personer som aktuelt er centrale,” siger Stefan Olin, administrerende direktør i Verdis til OPS-Indsigt.

Og blandt dem som fik taletid på konferencen var bl.a. administrerende direktør Steen Neuchs Vedel for Vestforbrændingen, der aktuelt lige har ansat en kommerciel chef, som en del af Vestforbrændingens strategi i forbindelse med overgangen til et liberaliseret marked.

I en tæt samtale med journalist Frederik Timm Bentsen fra Cleantech Watch, gik man tæt på muligheder, begrænsninger og partnerskaber i den nye lovgivning set ud fra det kommunalt ejede selskabs perspektiv.

Læs også: Risiko for at flere affaldsanlæg ikke kan omdannes til selskaber og må tvangslukke

En anden der kom til orde og på enkelt vis gennemgik nogle af de komplicerede udfordringer, man kan forestille sig ved ProducentAnsvarsOrdningen, var direktør Marianne Roed Jakobsen fra VANA, som er en kollektiv ordning for virksomheder, der bliver omfattet af producentansvaret for emballage, der træder i kraft den 1. juli 2025, men allerede fra april 2024 har en del virksomheder pligt til at registrere sig og indberette et estimat over deres forventede emballagemængder for 2024.

Årets Genvinderpris er kommet for at blive

Lige op til frokost havde arrangørerne indlagt et element, som var mere end blot en gimmick i form af en `Løvens Hule´ seance.

Her fik tre nominerede til Årets Genvinderpris, ARIS Robotics, Yngvik og Textile Change, som vi tidligere har skrevet om lov til at præsentere deres løsning på et genanvendelsesproblem.

Deres præsentationer var meget forskellige og illustrerede fint variationen blandt markeder inden for genanvendelse og på hvor forskellige stadier innovatører kan befinde sig. De blev alle mødt af fem skarpe løvers spørgsmål og en klappende sal.

Textile Change vandt til sidst en overbevisende afstemning blandt de mange fremmødte fagpersoner, der var blevet opfordret til, at vurderer de tre nominerede ud fra fire parametre, Innovationshøjde, Markedspotentiale, miljøforbedring og timing.

Men er denne her pris, som er indstiftet af Verdis kommet for at blive?

”Det kan jeg ikke forestille mig andet. Det med løvens hulekonceptet, tror jeg også vi vil fortsætte. Det giver nemlig positiv taletid til dem der udvikler nye koncepter til sektoren,” siger Stefan Olin.

Tid til at man rykker sammen i bussen

Men er sådan en konference ikke bare smart markedsføring?

”Vi har i mange år slået på tromme for et øget samarbejde mellem det offentlige og private, så i takt med at vi vokser, ser vi det som helt naturligt, at det er os der lige nu tager dette initiativ. Du skal her huske på, at ingen af os i branchen er store nok til at løse alle de her mål alene. Det kræver simpelt hen, at vi rykker sammen i bussen og finder løsningerne sammen,” siger Stefan Olin.

På konferencen blev der sat spot på de udfordringer, som kommuner og forsyningsselskaber møder i det politisk regulerede affaldslandskab. Facilitatoren af dagen Claus Nordahl Petersen adresserede levende, hvert programpunkt, hvad enten det drejede sig om den gennemgribende liberalisering af sektoren, diskussioner om partnerskaber og komplicerede hurraord som ESG.

Læs også: KL udpeger 10 affaldsanlæg, der skal lukke inden 2030

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind