Den 1. juli 2023 markerede startskuddet for, at den sidste af de ti affaldsfraktioner tekstil skulle indsamles på hustandsniveau, men genanvendelse er en udfordring.
Ser du på de mange fakta, man kan indhente via diverse organisationer, kan man hurtigt blive rundtosset og miste den røde tråd, men på den store klinge så er tekstilindustrien en kæmpe CO2 synder. Industrien står ifølge Miljøstyrelsen for 10% af de globale CO2-udledninger, og i alt estimeres det, at 92 millioner tons tekstil hvert år havner som affald og kun under 1% genanvendes til nyt tøj.
I et dansk perspektiv viser tal fra Miljøstyrelsen, at der i 2021 blev brændt 53.200 ton tekstilaffald af i Danmark. Potentialet for genanvendelse er med andre ord enormt, men genanvendelse af tekstiler er vanskeligt.
Meget af det tøj vi smider ud, består nemlig ifølge brancheforeningen Cirkulær af flere typer fibre, både naturlige og syntetiske, og det gør det svært at ’skille’ trøjen ad igen. ”Generelt er der mangel på teknologi og kapacitet til at genanvende tekstiler, især til fiberniveau, så de kan bruges til nye tekstiler,” skriver foreningen i et opslag.
Flere har arbejdet gratis
Det er præcis den udfordring otte iværksættere i startupvirksomheden Textile Change har arbejdet på at løse i mere end fem år.
Textile Change, hvor Frederik Lykkebo er CTO og medejer, har i mere end fem år været i laboratoriet, hvor flere af de 8 medarbejdere har været med fra begyndelsen, for at løse udfordringen med at skille blandingstekstiler ad. En del af dem har som alle andre iværksætter arbejdet gratis for deres vision.
”Vi har udviklet hele teknologien og produktkæden understøttet af Miljøstyrelsen og nu har vi skabt et pilotanlæg, hvor vi har testet vores teknologi og her kan vi lave bundter af 15 kg og dermed bevist, at vi kan gå udover ”gramskala”. Næste skalering er at komme op i kommerciel størrelse,” fortæller Frederik Lykkebo til OPS-Indsigt.
Har udviklet en molekylær separationsteknologi
Det Textile Change helt konkret gør, er, at de tekstiler der er smidt ud, dem køre de igennem en særlig proces.
”Det der er specielt ved vores teknologi er, at vi kan tage de her blandingstekstiler, som består af begge fraktioner og det er i sig selv unikt, fordi det er der ingen af vores konkurrenter der kan,” siger Fredrik Lykkebo og fortsætter:
”Vores banebrydende løsning er baseret på molekylær separationsteknologi, der kan genanvende naturlige såvel som syntetiske fibre og håndtere komplekst, blandet tekstilaffald.”
Konkret foregår det således, at Textile Change tager først tøjet og skærer det i en masse små tern, så det bliver helt fnulleragtigt og det putter de så ind i deres patenterede kemiske teknologi.
”Her fjerner vi så alle de dårlige ting, man har behandlet tøjet med så som farvestoffer, tungmetaller og PFAS samtidig med, at vi så deler det op i polyester og bomuld,” siger Frederik Lykkebo til OPS-Indsigt.
Textile Change har altså fundet en metode som gør, at de kan adskille de to fraktioner, så man ender med to rene produkter. Teknisk set taler man ikke om bomuld men om cellulose. Polyesteren kommer ud som en form for pulver, hvor celluloseproduktet er en pulp, der mindre om det oprindelige bomuld.
Søger funding til et produktionsanlæg
Indtil nu har Textile Change klaret sig igennem via softfunding fra Miljøstyrelsen og innovationsfonden, ligesom de har vundet priser, som til sammen har givet dem en finansiering på lidt over 12 millioner kroner.
”Vi er nu der, hvor vi skal søge funding til et produktionsanlæg. Selve anlægget koster i omegnen af 250 millioner kroner. Vi satser på funding fra investorer i størrelsesordenen 77 millioner kroner, hvorefter resten skal lånes,” siger Frederik Lykkebo.
Men hvad er det lige for et marked investorerne ser ind i, hvad er perspektiverne hvis de investerer i Textile Change?
”Vi regner med, at den størrelse produktionsanlæg, vi sigter efter, kan optage omkring 20 pct af Danmarks tekstilaffald,” siger Frederik Lykkebo.
Det er her det er værd at bemærke de over 50.000 tons tekstilaffald, som indtil nu bare er blevet brændt, ikke må brændes af affaldsvirksomhederne fra 2025, ligesom de heller ikke må deponere tekstiler på lossepladser.
Et marked på milliarder af euro
Forsyningen af billigt råmateriale til det produktionsanlæg som Textile Change ønsker sig, ser altså ikke ud til at være et problem.
En analyse fra Mckinsey indikerer desuden, at det marked som Textile Change ser ind i, når det først er modnet og skaleret, kan blive en selvstændig industri med en profitpulje på mellem 1,5 til 2,2 milliarder euro i Europa. Potentielt inden 2030.
”Vi har det som efterspørges. En konkurrencedygtig og patenteret teknologi i et umodent marked, hvor de fleste konkurrerende teknologier er på lab- eller pilotskala og selv hvis alle vores konkurrenter lykkedes, bliver der ikke noget forsyningsproblem for os, hvis man alene ser på, hvor mange tons tekstil, der bliver smidt ud hvert år,” siger Frederik Lykkebo.
På konferencen `Klar til fremtiden i morgen´, som afholdes den 29. februar, præsentere Textile Change deres løsning, hvor de er blandt de nominerede til titlen; ‘Årets Genvinder 2024’.
