Lovforslaget om liberalisering og konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren er på vej mod sidste omgang. På fredag kommer forslaget til afstemning i Folketingssalen og her forventes det, at lovforslaget bliver stemt igennem.
Kritikken af forslaget er haglet ned over minister og ordfører fra eksperter og kommunalpolitikere.
”Rigtig mange politikere, når de skal trykke på knappen for at tredjebehandle lovforslaget, aner intet om, hvad de stemmer om. Som i intet. Det er så klart, når vi går til dem. Alle eksperter siger, at det her er helt galt og kan ende rigtig skidt for rigtig mange,” siger Arne Boelt, der er bestyrelsesformand for Dansk Affaldsforening og tidligere borgmester i Hjørring Kommune til Danske Kommuner.
Han er ikke den eneste der er ude med riven, i sidste uge skrev vi på OPS-Indsigt, hvordan borgmestre på stribe truer staten med sagsanlæg, hvis forbrændingsanlæg må lukke som følge af lovforslaget.
Konkurrenceudsættelse ikke det rette værktøj
Spørger man professor i energiplanlægning Brian Vad Mathisen, som også er rådgiver for den Nationale Energikrisestab, så er timingen hel ved siden af, hvor vi står midt i en energikrise.
Han har svært ved at se, at det vil gavne på nogle af de parametre, som lovforslaget vil blive målt på. Han mener ikke, at konkurrenceudsættelse er det rette værktøj til at sikre hverken kapacitetsnedgang eller øget genanvendelse.
”Hvis man mener, at der bliver brændt for meget affald af, så har det altid været sådan, at Energistyrelsen kan stoppe med at give tilladelse til ny kapacitet. Hvis man gerne vil flytte affald fra forbrænding til andre områder, så kan man øge afgifterne til forbrænding og derved skabe større incitament til genanvendelse,” siger han til WasteTech.
Han er grundlæggende ikke tilhænger af at brænde affald af. Selvom det giver både elektricitet og varme. Men det man bør gøre, er at øge incitamenterne og gøre noget andet og mere fornuftigt, mener han.
På sigt kan en konkurrencemodel give kapacitetsnedgang
Her peger Brian Vad Mathisen på, at hvis vi oplever der bliver brændt for meget affald af, så kan Energistyrelsen til enhver tid stoppe for tilladelsen. ”Hvis man gerne vil flytte affald fra forbrænding til andre områder, så kan man øge afgifterne til forbrænding og derved skabe større incitament til genanvendelse,” lyder det.
Brian Vad Mathiesen mener, at hvis myndighederne har haft svært ved at holde hånd i hanke med kapacitetsudviklingen, så er det hos dem, at fejlen ligger. På sigt vil en konkurrencemodel for sektoren nok give den kapacitetsnedgang, som politikerne ønsker sig, men altså bare ikke midt i en energikrise.
”I lyset af energi- og klimakrisen, så kan jeg ikke se, at vi kan kigge mod udlandet for at finde en gangbar model. De har eksperimenteret med privatiserede affaldsanlæg i årevis uden at finde en model, der når vores til sokkeholderne,” siger Brian Vad Mathisen.
Han mener, man spiller hasard med den danske affaldsmodel, hvor man på den ene side har konkurrenceudsat byggeriet, hvilket har sikret, at vi har fået det billigst mulige anlæg til den tid, det er bygget i. Samtidig har investeringen for leverandøren været sikret ved at garantere et affaldsgrundlag. Og den optik ser han ikke et attraktivt marked for private selskaber.
Politikerne ved ikke hvad de taler om
Arne Boelt mener, at den påståede klimaeffekt ved at liberalisere sektoren, så de svageste lukker, er rent tankespind. For hvis der kommer private aktører ind på markedet, risikerer man ifølge ham, at noget af affaldet bliver sendt til udlandet, hvor der brændes mindre skånsomt end i Danmark.
”Klimaeffekten kan ikke blive bedre end i de danske anlæg. Vi er foregangsland. Vi tager al energi ud af affaldet, inden vi brænder. Vi fjerner sømmet i et bræt, inden vi brænder. Klimagevinster er ikke eksisterende i nogle af de andre europæiske lande i forhold til gevinsten i Danmark,” siger han.
Han oplever sig dårligt behandlet og er vred over den liberalisering af affaldssektoren, politikerne på Christiansborg er ved at gennemføre og siger lige ud, at politikerne på Christiansborg ikke ved hvad de taler om, når de for eksempel taler om øget genanvendelse.
”Man begynder at gå vores ære for nær, når man påstår, at det ringeste af det ringeste affald kan genanvendes. Jeg vil gerne se dem, der kan genanvende en ble fuld af lort. Jeg tror, det er ret svært,” siger Arne Boelt.
