Skip to main content

En række kommuner kan allerede i slutningen af 2024 stå med et affaldsanlæg i så store økonomiske udfordringer, at det ganske enkelt ikke kan omdannes til et selskab og dermed opfylde kravene i en ny og meget udskældt lov.Det skriver NB-Økonomi.Netop omdannelsen til selskabsform er et af de centrale krav til forbrændingsanlæggene i regeringens lovforslag om nedbringelse af forbrændingskapaciteten. Lovens formål at nedbringe kapaciteten på forbrændingsanlæggende med 30 procent blandt andet ved at konkurrenceudsætte området og kræve alle forbrændingsanlæg omlagt til aktieselskaber.Selvom lovforslaget har en række dispensationsmuligheder, så kan det betyde, at en række kommuner allerede inden fristen for omdannelsen ved udgangen af 2024 kan blive tvunget til at lukke anlæg og dermed indfri gælden i Kommunekredit.Det vurderer to af landets førende eksperter på omdannelsen af selskaber og statsautoriserede revisorer og rådgivere Søren Peter Nielsen og Kim Kirk Kaiser fra BDO. Forklaringen på, at affaldsselskaberne allerede kan komme i vanskeligheder inden de nye krav efter planen træder i kraft ved starten af 2025, er, at forbrændingsanlæggene skal opfylde en række krav for, at det lovligt kan omdannes til et aktieselskab.10-årigt budget med overskudDet mest elementære krav er, at der skal foreligge et realistisk budget, som viser, at det nye selskab vil genere et overskud over en kommende årrække på fem til ti år.”Budgettet skal dokumentere, at selskabet vil have en indtjening, så man kan betale renter og afdrag på de lån, som bliver lagt ind i virksomheden,” siger Søren Peter Nielsen. Han understreger, at budgettet skal tage udgangspunkt i en realistisk markedspris for at modtage affald.I forhold til den nye lov er der den helt særlige udfordring, at de fleste affaldsanlæg har lån i Kommunekredit, som er garanteret af ejerkommunerne. Derfor skal de nye selskaber enten optage nye lån, eller også skal de overtage de gældende lån i Kommunekredit og betale en  markedsmæssig garantiprovision til kommunerne.Prisen på garantiprovision skal oftest regnes udUdfordringen er, at der ikke umiddelbart findes en markedspris på de garantier. Derfor skal kommunerne ifølge reglerne regne ud, hvad forskellen er på renteudgiften på det eksisterende kommunegaranterede lån og på et nyt lån uden kommunegaranti.”I og med at realkreditten kun må give lån på op til 60 procent af værdierne, så skal man ud at stykke et såkaldt syntetisk lån sammen,” siger Kim Kirk Kaiser.I den sammenhæng er det en særlig udfordring, at selve formålet med den nye lov er, at 30 procent af den danske forbrændingskapacitet skal gå konkurs inden 2030, og dermed vil lånene over 60 procent af værdien være meget risikable lån, som derfor også vil have en høj rente.Udgiften til den nye garantiprovision skal lægges ind i budgettet, og det kan skabe problemer for de mest forgældede anlæg, som typisk er de nye anlæg, som har ofret store summer på miljøtiltag.”Derfor vil det umiddelbart være de gamle anlæg, som har den bedste chance for at overleve,” siger Kim Kirk Kaiser.Konkurs kan tømme kommunekassenMange af de nyere forbrændingsanlæg har milliardgæld, og den hænger kommunerne bag anlæggene på i tilfælde af en lukning. I de tilfælde hvor en af ejerkommunerne bag de meget forgældede anlæg har en svag likviditet i forvejen, så kan det ganske enkelt tømme kommunekassen og dermed udløse en økonomisk krise i kommunen.Det store spørgsmål er, hvad et forbrændingsanlæg er værd både ved en lukning inden lovens ikrafttræden og en decideret konkurs efter forbrændingsanlægget er lagt over i et selskab.”Spørgsmålet er jo, om der er nogen – eksempelvis en privat aktør – som vil drive et værk videre, hvis man kan få skrællet eksempelvis halvdelen af gælden væk gennem en konkurs,” siger Søren Peter Nielsen.Kommuner skal blive enige om ejerandeleInden et forbrændingsanlæg kan omdannes til et selskab, så skal kommunerne bag anlæggene først blive enige om, hvor stor en andel af anlægget, som de enkelte kommuner ejer.”I nogen anlæg har man fordelt hæftelsen for gælden efter folketallet på det tidspunkt, hvor gælden blev optaget. Derfor kan det godt blive en større opgave at finde ud af, hvor stor en andel af aktierne, som hver kommune skal have,” siger Kim Kirk Kaiser.Andelen af aktier kan blive vigtig, hvis det nye forbrændingsselskab er et dem, som bliver meget profitable. Her pointerer de to revisorer dog, at kommunerne skal være opmærksomme på, at de bliver modregnet i bloktilskuddet for de overskud, som de trækker ud af selskabet eller en fortjeneste ved salg.Skatteværdien afgør fremtidig skattebetalingDe nye forbrændingsselskaber bliver skattepligtige, og de to revisorer råder kommunerne til at være meget opmærksomme på, hvilken skattemæssig værdi forbrændingsanlæggets aktiver bliver sat til.”Hvis det skattemæssige afskrivningsgrundlag bliver for lavt, så vil selskaberne få en større udgift til skattebetaling. Derfor kan der opstå en diskussion med Skat om, hvordan man skal værdisætte aktiverne,” siger Kim Kirk Kaiser.Selvom Folketinget fortsat behandler lovforslaget, og der er halvandet år til loven efter planen træder i kraft, så opfordrer de to revisorer kommunerne til at få styr på processen frem mod en selskabsgørelse meget snart.”Umiddelbart er det en relativ nem proces at omdanne forbrændingsanlæggene, fordi de allerede er skilt ud fra kommunernes økonomi. Men man skal alligevel regne med, at sådan en proces nemt tager et år – og så kan der jo komme uventede problemer til,” siger Søren Peter Nielsen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply