Skip to main content

Der skal bygges 5000 friplejeboliger inden 2028, hvis det står til Dansk Folkeparti, men hvem er det egentlig der har erfaring med og er interesserede i at bygge friplejehjem?

Spørgsmålet er interessant, for 5000 plejehjemspladser svarer i runde tal til 70 friplejehjem, skulle Dansk Folkepartis forslag blive vedtaget i Folketinget.

På OPS-Indsigt lavede vi for tre år siden en liste over, hvem der ville bygge nye friplejehjem. Den har siden udviklet sig fra 11 interesserede aktører til 14 og det samme har deres erfaringer.

Listen neden for er et udtryk for, hvilke aktører vi har registrerede som enten aktive eller interesserede i friplejeområdet. Når der i listen er opgivet et antal, så handler det om det antal friplejehjem, aktørerne enten har bygget, investeret i eller driver i dag. Dem som måtte være undervejs, er ikke talt med.

Antallet siger ikke noget om, hvor mange plejehjemhjem eksempelvis friplejeaktørerne i øvrigt driver i deres portefølje. Alle plejeleverandørerne driver nemlig betydeligt flere plejehjem ud over friplejehjem.

null
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og egne research

Aktørerne kan inddeles i tre grupper, Ejendomsudviklere, Investorer og Friplejeleverandører. Overgangen mellem ejendomsudviklere og investorer er glidende. Der er nogle der kun investerer og andre der gør begge dele.

Northern Horizon er et eksempel på en kapitalfond, der har investeret i færdige friplejeboliger. I marts købte man nemlig alle Nreps friplejehjem.

Vi har ved udarbejdelsen af listen taget de plejeleverandører, der har en koncernstørrelse som gør det muligt at indgå i et friplejeprojekt. Det betyder, at der godt kan være andre mindre friplejeleverandører i markedet, som måske påtænker et projekt.

Fem plejeleverandører har byggeerfaring

Antallet af plejeleverandører, der har organisatorisk styrke til at gå ind i et friplejeprojekt, har de seneste år har ligget konstant på 6 – 7 stykker, hvor kun de fem har deltaget i byggeriet af et friplejehjem med efterfølgende drift. 

Det betyder som sagt ikke, at de to plejeleverandører der ikke driver et friplejehjem, er uden erfaring i plejehjemsdrift. Både Diakonissestiftelsen og Forenede Care har mange års erfaring i drift af plejehjem.

OPS-Indsigt skrev sidste år om, at Diakonissestiftelsen var på vej med et projekt om et friplejehjem i Vallensbæk Kommune. Her er status, at man nu har udbudt en grund til formålet.

Forenede Care har endnu ikke positivt tilkendegivet, om de vil gå aktivt ind i markedet for friplejehjem.

Flest pensionsselskaber og selvejende

Ser vi på de nuværende aktørers virksomhedsprofiler, så er der på investorsiden et overtal af pensionsselskaber, ligesom der er et overtal af selvejende plejeorganisationer.

Danske Diakonhjem er suverænt den største friplejeleverandør og har de seneste fem år bygget og åbnet 14 friplejehjem.

”Her skal du tænke på, at man samtidig har skullet udvikle 14 individuelle virksomheder inden for rammerne af Danske Diakonhjem. Det er voldsomt mange mennesker, du skal have om bord,” har administrerende direktør i Danske Diakonhjem, Christiane Dahlerup tidligere udtalt til OPS-Indsigt.

Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at hvis de syv plejeleverandører skal dele de 5000 friplejeboliger som Dansk Folkeparti ønsker sig, så skal de hver især åbne 10 – 14 friplejehjem afhængigt af størrelse inden for de næste fire år.

Pardannelse muligvis i opbrud

For tre år siden var der en tendens til en mere fast pardannelse mellem aktørerne. Det vil sige hvem bygger, hvem investerer og driver hvem friplejehjem sammen. Eksempelvis har OK Fonden og PFA en målsætning om, at skulle bygge 10 friplejehjem, ligesom Diakonissestiftelsen og Pension Danmark har deklareret, at de vil bygge sammen.

I branchen forlyder det dog, at de her former for parløb kommer ikke til at være det dominerende udtryk i fremtiden. Et eksempel herpå er, at NREP har bygget både med Altiden og Mariehjemmene.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply