Fra januar 2026 begynder de første babyboomer at tjekke ind blandt de såkaldte plus 80-årige, inden vi når nytår det år, har vi fået næsten 21.000 flere over 80 år, men væksten i ældre har været der længe.
Ser vi fx på perioden 2022 til og med 2026, får vi næsten 75.000 flere over 80 år ifølge tal fra Danmarks Statistik, men samtidig er der ikke tegn til, at vi øger væksten i plejeboliger, som i mange år har ligget med et stabilt gennemsnit på 0.5 pct. Det viser en analyse vi har foretaget på OPS-Indsigt.
Den vækst der har været de sidste fem år, udgøres for mere end 80 pct. vedkommende af friplejehjem bygget af private ejendomsudviklere i samarbejde med friplejeleverandører. Vi har tidligere på OPS-Indsigt beskrevet, hvorledes de her aktører hænger sammen i et tandemsamarbejde.
Forventningen om mange flere ældre over 80 år rejser spørgsmålet om ejendomsudviklerne står klar, til at øge byggeriet? – For det er heller ingen hemmelighed i branchen, at det har været enormt svært at skabe interesse hos kommunerne for friplejehjem, som alternativ til de traditionelle plejehjem.
Den efterfølgende drift er en udfordring
OPS-Indsigt har derfor sat Niclas Thorsbrenner, der er direktør og partner i SPD (Scandinavian Property Development A/S) stævne.
Han har de seneste år stået i spidsen for udvikling og byggeri af 8 friplejehjem alene i Danmark og mener ligesom Northern Horizon Capital der investerer i friplejehjem, at branchen godt kan bygge 100 plejehjem over en kort periode, skulle det blive nødvendigt med et byggeboom.
Forhindringen er ikke længere kommunernes lyst til at få bygget et friplejehjem
”Selvom både byggemarkedet og investormarkedet måtter være udfordret, så vil det være håndterbart, det er min klare opfattelse, så det er ikke her udfordringen befinder sig,” siger Niclas Thorsbrenner til OPS-Indsigt.
Det han ser som den største udfordring, er den usikkerhed, der er skabt omkring den efterfølgende drift af friplejehjemmene og den måde, som kommunerne historisk har ageret på. Det drejer sig bl.a. om uenighed og usikkerhed omkring beregning af taksterne og andre ting ift samarbejdet.
Læs bl.a.: `Vilde problemer´ og prisvariationer kalder på en gennemsigtighedsreform
”Vi står klar til at udvikle og bygge, men det kræver, at der er nogle plejeoperatører, der vil og som tør tage de risici der er og det kræver altså nogle ændringer i form af nogle mere langsigtede rammebetingelser, som skaber en sikkerhed for plejeoperatørerne, for den oplever de ikke i øjeblikket,” siger Niclas Thorsbrenner.
Kommunernes ageren lægger en dæmper på interessen
”Friplejehjem er ikke en fri omgang, forstået på den måde, at der er en risikodeling, som lige nu udfordrer plejeoperatørerne, fordi vi har en takst, der svinger fra år til år afhængigt af kommunernes beregning. Det vil sige, vi skal drive det samme plejehjem det ene år for én takst og det næste år for en potentielt lavere takst,” har Malene Størup, der er direktør for Mariehjemmene, tidligere sagt ved et debatseminar.
Hendes udtalelse illustrerer den forsigtighed og bekymring, som Niclas Thorsbrenner iagttager og blandt flere af de plejeoperatører OPS-Indsigt taler med.
Men hvad så med at trække nogle udenlandske operatører ind, som er mere robuste og risikovillige?
”Vi har løbende dialoger med udenlandske plejeoperatører, som driver kæmpestore plejeporteføljer i Europa, men der er ikke rigtig nogen af dem der tør gå ind i Danmark. Historierne om den usikkerhed der er i samarbejdet mellem kommunerne og friplejeleverandørerne er løbet foran, så det afholder dem fra at gå ind i markedet,” siger Niclas Thorsbrenner til OPS-Indsigt.
Der er sket et skifte i kommunerne, men
Samtidig med, at Niclas Thorsbrenner oplever, at plejeoperatørerne er mere end afventende på grund af usikkerheden i samarbejdet med kommunerne, så oplever han det paradoksale, at mange kommuner nu viser reel interesse og henvender sig til ham for at tale om byggeri af et friplejehjem.
”Hvor mine udfordringer tidligere har været at finde lokalplaner, grunde og ikke mindst kommuner, der var interesserede i at have et friplejehjem, så er der nu mange kommuner der er begyndt at kontakte os, men når vi så spørger til de her driftsmæssige forhold, så bliver de uklare i deres svar,” siger Niclas Thorsbrenner.
Det er denne uklarhed der gør, at plejeoperatørerne bliver tilbageholdende med at gå ind i projekterne, når kommunerne, som Niclas Thorsbrenner udtrykker det, ”endelig stikker hovedet frem.”
På det overordnede niveau er markedet for friplejehjem ifølge Niclas Thorsbrenner, blevet meget bedre de sidste fem år, men udfordringerne omkring de varierende takster er der fortsat. Selvom KL`s vejledning har hjulpet, så har usikkerheden omkring de langsigtede rammebetingelser grundfæstet sig hos plejeoperatørerne. Det er den helt store knast, der kan medvirke til, at den lille vækst af plejehjem der indtil nu har været båret af friplejehjem falder.
Læs også: Friplejehjem står for størstedelen af den vækst, der er i plejeboligsektoren
