De startede deres tjek ind i Danmarks største befolkningstilvækst i 1946 og lige siden har generationen af babyboomere og deres påvirkning af vores velfærdssamfund kunnet følges statistisk.
Det bør derfor ikke være nogen overraskelse, at når de tjekker ind i årgang 80+ på ældreområdet i 2026 og årene efter, vil vi givet kunne opleve en stigende efterspørgsel på fx plejeboliger.
Dette er interessant i perspektiv af offentligt-privat samarbejde, da både byggeriet af nye plejeboliger og omkring 18 pct. af af plejehjemmene drives af ikke-kommunale aktører.
Babyboomernes ankomst blandt de ældste rejser en serie af spørgsmål, hvor vi ikke kan besvare dem alle i denne analyse. Her vil vi alene forsøge at holde os til de udfordringer, der tegner sig i horisonten, når vi taler om plejeboliger (plejehjem) ift ældre over 80 år.. Dette fordi ”ældrepleje-infrastruktur” - offentlig som privat - må betragtes som central for at kunne tage hånd om det, som den tidligere direktør for Konkurrencestyrelsen Finn Lauritsen i oktober kaldte en forventelig plejebølge på et debatseminar hos Forum for Fremtidens Velfærd.
Markant større vækst i ældre end i plejeboliger
En af de bemærkelsesværdige iagttagelser man kan gøre sig er, at trods en allerede mærkbar vækst blandt ældre over 80 år på i gennemsnit ca. 2,5 pct årligt fra 2014 og frem til nu ifølge tal fra Danmarks Statistik, så ligger væksten i plejeboliger relativt lavt på 0,5 pct i gennemsnit. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at OPS-Indsigt tidligere har afdækket, at over 80 pct af boligvæksten udgøres af friplejeboliger.
Bemærk her den grafiske relative store forskel på vækst i ældre og vækst i boliger. De to grafer siger jo ikke noget om væksten i antal.Men hvis vi oplyser, at væksten i plejeboliger er steget med lige omkring 1200 på fem år fra 2018 – 2022 og væksten i ældre over 80 år har været på lige omkring 35.000, så giver det stof til eftertanke om, hvordan det har været muligt at tilpasse en forventet efterspørgsel til den kapacitet, der har været til rådighed?
Visitationsgraden er på rutsjetur
Noget af forklaringen på, at man har kunnet håndtere stigningen i ældre over 80 år samtidig med, at væksten af plejeboliger er lav, kan, hvis man ser på tal fra Danmarks Statistik, hænge sammen med, at visitationsgraden er på noget af en rutsjetur.
I 2014 boede 13 pct. af de 80+ årige i en plejebolig, men i 2022 var dette faldet til 9 pct. ifølge Danmarks Statistik. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede omkring 37 pct. af alle i en plejebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til omkring 27 pct.
Gennemsnitlig er der tale om et årligt fald i visitationsgraden på ca. 0,5 pct til plejeboliger ift. de 80 plus årige.
Ulrik Ahrendt-Jensen der er administrerende direktør i OK Fonden, ser med bekymring på, at visitationsgraden falder og kalder det over for OPS-Indsigt en joker.
Men hvornår stopper visitationsgraden med at falde samtidig med, at vi har en høj vækst i ældre og hvad er baggrunden for at visitationsgraden falder?
Det har vi på OPS-Indsigt set nærmere på i artiklen: Seks faktorer der medvirker til at færre ældre kommer på plejehjem.
Risiko for en bølge af boligunderskud
Fremskriver vi de tendenser, som man kan iagttage ud af tal fra Danmarks Statistik med hensyn til fald i visitationsgraden, en plejebolig vækst på omkring 0,5 pct., får man et interessant billede, der indikerer et stadigt stigende boligbehov.
Grafikken viser her, hvordan de ældre stiger i samlet antal fra 2013 og frem mod 2035. Antallet af plejeboliger (den blå kurve) har i perioden 2014 – 2022 ligget med en gennemsnitlig vækst på 0,5 pct. den har vi lagt ind i årene fra 2023 og frem til 2035.
Den grå kurve viser, det boligbehov vi vil have, hvis visitationsgraden fortsætter med at være 9 pct. af alle over 80 år. Det giver et jævnt stigende behov, som alt andet lige ikke ser ud til at kunne dækkes af en plejeboligvækst på 0,5 pct. Vi render ganske enkelt ind i en bølge af behov for flere boliger. Illustreret af afstanden mellem den grå og blå kurve.
I runde tal kommer vi allerede i 2030 til at mangle omkring 10.000 plejeboliger eller omkring 130 plejehjem, hvis de her forudsætninger vi har lagt ind holder.
Det skal her igen bemærkes, at der er mange elementer, der spiller ind på efterspørgslen af plejeboliger, blandt andet ved vi, at en del handicappede under 65 år er visiteret til en plejebolig. Men uanset det er billedet, at hvis beslutningstagerne ikke gør noget, kommer vi ganske snart til at mangle mange plejeboliger inden for ganske få år.
Fra babyboom til plejebølge
En af de elementer der tilsyneladende har haft en stærk indflydelse på behovet for plejeboliger, er det Ulrik Ahrendt-Jensen kalder en joker (Sund aldring). Falder visitationsgraden fx til 6 pct over de næste år vil plejeboligmanglen se en del mindre ud.
Grafikken viser her en udvikling, hvor vi fortsat har en boligvækst på 0,5 pct. (den orange søjle), men et fald i visitationsgraden til 6 pct frem til 2028 (den mørkeblå kurve). Det kan have den effekt, at man i 2030 ”kun” kommer til at mangle omkring 8000 plejeboliger eller ca. 100 plejehjem, hvis man ikke gør noget meget snart.
Der er seks år til, vi rammer 2030 og projektering og byggeri af plejehjem tager i runder termer tre år, men udfordringen er, at der ikke er indikationer i fx kommunernes budgetter for, at kommunerne øger deres byggeri af plejehjem inden for de næste år så meget, at den kan modsvare det i denne analyse, estimerede behov i 2030. Det snævrer tidsrummet for byggeri ind.
Potentielt er der risiko for, at vi havner i ketchupeffekt, hvor kravet om flere plejeboliger i en meget kort periode bliver så stort, at kommunernes byggeønsker vælter ind over markedet.
Hvad det eventuelt kan betyde af ”vilde problemer”, for byggeriet, økonomien, plejeoperatørerne og ældreplejen ser vi på i denne uge, hvor OPS-Indsigt har taler en række eksperter og aktører. Vores analyse peger nemlig i retningen af, at der er en risiko for, at det babyboom der startede i 1946 rammer os inden 2030 som en ældre- og plejebølge, vores infrastruktur slet ikke er gearet til.Læs også: Ældrebølgen: Demografien stikker af og plejehjemsbyggerierne halter bagefter
