Herlev Kommune har besluttet at udbyde en friplejekontrakt med over 200 friplejehjemspladser. Udbuddet som vi har beskrevet i en anden artikel, er det første af sin art, og det har fået spørgsmålene fra hele branchen til at stå i kø.
Herunder bl.a. om der er lovhjemmel for den nye udgave af ”Herlev-modellen.”
Den 18. april havde interesserede så mulighed for at dukke op til spørgemøde i Herlev Kommune, men trods de mange spørgsmål til reaktionen, så forstår vi på vores kilder, at der kun var få leverandører der dukkede op og fik rejst nogle af de mange spørgsmål.
En af dem der ikke dukkede op, var OK-Fonden, som er en af de helt store selvejende plejeleverandører. Det er påfaldende, for her kunne man have forestillet sig, at OK Fonden var dukket op, tiltrukket af, at man i udbudsmaterialet stiller krav om at friplejeleverandøren driver det kommende friplejehjem i Herlev non-profit.
Men det skete altså ikke
”Jeg er rigtig ærgerlig over, at der skal opfindes så mange varianter og særlige løsninger på nye plejehjemsmodeller, for jeg synes, vi har tre rigtig gode driftssikre modeller og for mig at se handler det om at bruge dem mere og bruge dem klogere,” siger Ulrik Ahrendt Jensen, administrerende direktør for OK Fonden.
Han opfordrer kommunerne til at trække på det selvejende Danmark, og den viden der findes ude i branchen.
En anvisningsret er udbudspligtig
Et af de spørgsmål vi gentagende gange er stødt på er, hvorvidt det er inden for lovens rammer, at Herlev Kommune udbyder plejedriften og så at sige finder en friplejeleverandør for Pension Danmark.
Normalt plejer det nemlig at være sådan, at investor og bygherre finder en friplejeleverandør inden, man går til kommunen med ønsket om at bygge et friplejehjem.
Så hvorfor er det kommunen og ikke Pension Danmark der finder friplejeleverandøren, når kommunen nu ser ud til at ville have et friplejehjem?
Svaret hænger muligvis sammen med, at Herlev Kommune ønsker sig en anvisningsret til det nye friplejehjem.
Læs også: Kommuner kan opnå deponeringsfritagelse og samtidig anvise til friplejehjem
OPS-Indsigt har tidligere afdækket mulighederne for, at kommuner kan undgå at skulle deponere, selvom man i en treårig periode havde en anvisningsaftale med en friplejeleverandør. Den gang talte vi med udbudsekspert og partner i advokatvirksomheden Poul Schmith Vibeke Fabricius Nordlander som forklarede, at hvis en kommune hypotetisk set ønskede en længerevarende anvisningsaftale med en friplejeleverandør skulle den udbydes.
Nu har vi så i Herlev Kommune en rigtig case, hvor kommunen ønsker en anvisningsret i første omgang til de 156 friplejeboliger ud af den 206, som Pension Danmark skal bygge, så derfor henvender vi os igen.
“Hvis en kommune ønsker en aftale om anvisningsret med en friplejeboligleverandør, så er der efter min opfattelse udbudspligt,” siger Vibeke Fabricius Nordlander.
Kan minde om en driftsoverenskomst
Hun forklarer videre, at mulighederne for anvisningsret til friplejeboliger kom ind i loven i forbindelse med revisionen i 2015 og her står der i forarbejderne til lovændringen, at sådanne aftaler skal vurderes efter de gældende udbudsregler. Herlev Kommune gør dermed det rigtige, at de udbyder aftalen om anvisningsret.
Vibeke Fabricius Nordlander forklarer desuden, at formålet med friplejeboligloven oprindeligt var at etablere rammerne for valgfrihed for borgerne, og at give private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejetilbud.
“I Herlev ser det ud til, at kommunen kombinerer en anvisningsaftale med en mere detaljeret regulering af friplejeboligleverandøren, der måske på nogle punkter kan minde om en driftsoverenskomst. Aftalen med kommunen begrænser dermed også noget af den frihed en normal friplejeleverandør har,” siger Vibeke Fabricius Nordlander til OPS-Indsigt.
Håber at kommunen har sikret sig
Hos Dansk Erhverv peger markedschef Morten Jung på, at hvad enten man taler om den nye eller gamle Herlev-model, så indeholde de begge mange komplekse lag, og i hans perspektiv er de enkelte lag mere omsiggribende end blot udbud af en friplejekontrakt med anvisningsret.
”Der er udfordringer med de krav, der bliver stillet i selve udbuddet,” siger han med henvisning til, at kommunen i udbuddet sætter krav om, at plejedriften skal foregå ”non profit,” som man skriver i udbudsmaterialet.
”Men derudover håber jeg selvfølgelig, at kommunen har sikret modellens overordnede lovmedholdelighed,” siger Morten Jung og peger på, at den oprindelige Herlev-model, jo slet ikke var lovlig.
Det har ikke været muligt at få en reaktion på den nye Herlev-model fra Dansk Industri som også repræsenterer plejevirksomheder. Tilsvarende har det heller ikke været muligt, at få svar på en række, at de mange spørgsmål den nye model rejser fra Kommunen, men det følger vi op på i næste uge.
