Efter at regeringen har indgået en bred politisk aftale på ældreområdet, så forventer Danske Diakonhjem at blive inviteret med til partnerskabet ”sammen om ældreplejen” for at bidrage med erfaringer og forslag til forbedringer.
Sådan lyder det fra den administrerende direktør Christiane Dahlerup, da OPS-Indsigt taler med hende fredag.
Danske Diakonhjem er helt ubestridt Danmarks største aktør som leverandør af friplejeboliger. Med sine 26 friplejehjem har Danske Diakonhjem en markedsandel på lidt under 50 procent, og derudover driver organisationen 20 plejehjem med en kommunal driftsaftale, hvilket betyder at organisationen sidder med det største viden og erfaringsgrundlag for drift af ikke-kommunale plejehjem i Danmark.
Læs også: Antallet af friplejehjem går fremad
Mere fokus på hjemmepleje end på plejehjem
Hos Danske Diakonhjem glæder man sig over en reform af ældreområdet, der potentielt kommer til at bygge på bærende værdier som selvbestemmelse, større tillid til medarbejdere og ledelse samt mere samspil med civilsamfundet.
Organisationen savner dog i ældreformen klarhed over elementerne i et varigt kvalitetsløft i ældreplejen.
”Aftalens tekst om kvalitet er centreret om ældreplejen forud for tiden på et plejehjem, og som leverandør af plejehjem håber vi, at kvalitetsløftet også skal gælde for vilkårene for at drive plejehjem. Der nævnes specifikt mere tid til de ældre med demens. I dag får hverken kommuner eller private plejehjemsaktører midler hertil – og hovedparten af ældre, som bor på plejehjem, er kognitivt udfordret. Vi ser med andre ord frem til at midlerne også afspejles i friplejehjemsoperatørens døgntakster, eller tillæg hertil,” siger Christine Dahlerup.
Hun peger med andre ord på, at aftalen fokuserer mere på kvalitet, minutter og teams i hjemmepleje end plejehjemsektoren.
Læs også: Bred tilfredshed med ny ældreaftale blandt erhvervsorganisationer
Behov for fire ændringer i aftaleteksten
I udgangspunktet oplever Danske Diakonhjem det som positivt, at der indføres en kontrolenhed, som skal sikre korrekt beregning af priserne – en opgave, der i dag kræver uforholdsmæssige mange ressourcer i Danske Diakonhjem. ”Men det er ærgerligt, at det er nødvendigt at føre kontrol med, at kommunernes udregninger foregår korrekt,” siger Christiane Dahlerup.
Hun peger videre på, at der er behov for fire ændringer end de i aftalen skitserede for at sikre ordentlige vilkår for private aktører og et reelt frit valg.
- Elementerne i takstfastsættelsen udfordrer muligheden for reelt frit valg i alle kommuner.
- Behov for, at en privat aktør er sikret en på forhånd kendt minimumstakst
- Behov for en 3-årig opstartstakst
- Manglende klarhed over genberegning og efterregulering
Læs her mere om de foreslåede fire ændringer:
1. Elementerne i takstfastsættelsen udfordrer muligheden af for frit valg
En række kommuner ligger takstmæssigt så lavt, at det ikke vil være muligt for en privat leverandør at etablere et nyt friplejehjem – og denne udfordring er der ikke taget stilling til i aftalegrundlaget. Vi formoder, at baggrunden for at indføre en finansiering af friplejeboliger ved 100 procent statsgaranterede lån og obligationer i områder, hvor det ikke er muligt at etablere ustøttede friplejeboliger, er at imødekomme denne problemstilling. Fakta er dog, at det i dag er dyrere at etablere et nyt plejehjem grundet øgede bygge- og renteomkostninger.
2. Behov for en minimumstakst
Etablering af et nyt plejehjem er investerings- og omkostningstungt. ”Derfor er der behov for, at en privat aktør er sikret en på forhånd kendt minimumstakst, da denne er grundlaget for en sund økonomisk balance for friplejehjemmet.
3. Behov for en 3-årig opstartstakst
Prisen for at etablere et nyt plejehjem indregnes ikke i døgntaksten. Når døgntaksten skal beregnes den på grundlag af beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, resulterer dette i, at der ikke tages udgangspunkt i, at kommunens alternativ til et friplejehjem vil være at etablere et kommunalt plejehjem. En løsning som vil være dyrere end den gennemsnitlige langsigtede omkostning.
Et friplejehjem er ikke i økonomisk balance før alle boliger er fyldt. Derfor mener Danske Diakonhjem, at der er behov for en 3-årig opstartstakst. Kommunens egne omkostninger ved etablering af et nyt kommunalt eller lokalplejehjem vil være tilsvarende dyrere i en opstartsperiode.
4. Manglende klarhed over genberegning og efterregulering.
Vi savner klarhed omkring forslaget om en årlig genberegning med efterregulering. Der er behov for fair og langsigtede takster, så vi har mulighed for at tilrettelægge vores arbejde ordentligt og langsigtet.
