Med Danmarks største udbud af i alt seks havvindmølleparker åbner Danmark et helt nyt kapitel, hvor der ikke kun produceres strøm til danskernes elforbrug, men der også vil være strøm nok til at sende til vores nabolande og til at producere grøn brint.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er begejstret.
”Endelig kan vi trykke på knappen og åbne for Danmarkshistoriens største havvindsudbud. Med møller i hundredvis ruster vi os mod Putins sorte gas, og Danmark er i dag kommet tættere på at blive Europas grønne kraftcenter, lyder det fra Lars Aagaard i en pressemeddelelse.
Han peger på, at når møllerne snurrer, kan vi dække hele Danmarks strømforbrug med grøn strøm – og vi kan producere brint og grønne brændstoffer til skibe og fly, men der er nogle knaster.
Det statslige medejerskab rummer risici
Green Power Denmark, der er erhvervsorganisation for energisektoren har aktivt deltaget i den markedsdialog, som Energistyrelsen har ført med branchen op mod frigivelsen af udbuddet. Formålet med markedsdialogen har været at synkronisere de politiske ønsker til udbuddene med markedets ønsker og forventninger for at sikre en smidig proces, hvor flest muligt har lyst til at byde.
Green Power Denmark har undervejs peget på væsentlige områder, som vil udgøre en risiko for de selskaber, som skal opføre havvindmølleparkerne. Det gælder ikke mindst det statslige ejerskab på 20 procent af vindmølleparkerne og samspillet med det kommende brintrør.
”Det udbud, som bliver sat i gang nu, er gigantisk – også i en international målestok. Samlet vil vindmøllerne dække et havareal, der er større end Lolland. Men meget tyder på, at det også bliver et ekstremt kompliceret udbud, som rummer store risici. Politikerne har valgt at lave et meget kompliceret udbud, som gør, at virksomhederne skal afveje mange hensyn, siger administrerende direktør Kristian Jensen.
Rimeligt at danskerne har en andel
Green Power Denmark advarer mod at tro, at det kommende udbud ender med kæmpe indtægter til staten.
”Dette udbud handler om meget mere end at skabe et provenue til staten. Der er mange penge at spare for det danske samfund ved at blive uafhængig af importeret olie og gas. Der venter tusindvis af grønne arbejdspladser, og det vil skabe enorm værdi for os alle, når vi kommer i gang med at sælge brint og andre grønne brændstoffer,” siger Kristian Jensen.
Men ministeren er af en anden opfattelse
”Jeg synes kun, det er rimeligt, at danskerne – som ejer søterritoriet – også får en del af den indtjening, der potentielt er ved at bygge havvind på det, siger han og tilføjer, at staten har de samme vilkår som de private investorer,” siger Lars Aagaard til TV2.
Havvind er blevet dyrere
I Storbritannien har man med et tilsvarende projekt i september 2023 måtte konstatere, at der ikke kom et eneste bud i en auktionsrunde til nye havvindprojekter.
Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen fortæller til ritzau, at det danske udbud nu vil blive nærstuderet af de store energi- og forsyningsselskaber, Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners, svenske Vattenfall, norske Eqinor, franske Total og spanske Iberdrola.
Men han understreger, at det ikke er givet på forhånd, at det danske udbud bliver en succes, fordi branchen har det svært for øjeblikket.
”En havvindmøllepark er blevet mellem 25 og 30 procent dyrere at opføre siden 2019 på grund af prisstigninger og højere renter”, siger Jacob Pedersen. Afkastet er dermed reduceret.
Aktieanalysechefens bekymringen italesættes af Anne Mette Traberg, der er landechef i Vattenfall.
”Vi har ikke en kiste fuld med penge, som vi bare kan give ud af uden at tænke på, at det også skal være profitabelt for os,” siger hun til TV2.
Klik her for at læse flere fakta om Havvindmølleudbuddet
Etablering af havvind i den her skala indebærer meget store investeringer og kan give tusindvis af grønne arbejdspladser. Ifølge tal fra branchen fra 2020, vil en havvindmøllepark på 1 GW kræve ca. 9.500 personer (årsværk). Ikke alle arbejdspladserne vil være i Danmark, men de udbudte 6 GW havvind kan bidrage væsentligt til beskæftigelsen i hele Danmark – særligt i anlægsfasen.
- Der udbydes 6 GW med mulighed for overplantning. Det betyder, at der er frihed til at etablere mere end minimumskapaciteten på 6 GW, potentielt 10 GW havvind eller mere.
- Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,7 GW.
- Det estimeres, at en havvindmøllepark på 1 GW medfører anlægsinvesteringer på ca. 16 mia. DKK.
- Der indføres en række adgangskrav, der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed i projekterne.
- De 6 GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
- Koncessionsbetalingen kombineres med et statsligt medejerskab på 20%, som indebærer, at staten bliver minoritetsejer i hver af de udbudte havvindmølleprojekter.
Kilde: Klima og Energiministeriet.
