Skip to main content

”Mennesker er forskellige. Har forskellige ønsker. Forskellige behov. Derfor skal vi styrke det frie valg. Styrke samarbejdet mellem det offentlige og private. Så der bliver skabt større ligestilling og mere konkurrence mellem leverandører og muligheder for nye partnerskaber.” Det sagde Statsminister Mette Frederiksen i hendes redegørelse til Folketinget tirsdag.

Bemærk her, at Statsministeren bruger en række OPS-betegnelser, som ligestilling, konkurrence, samarbejde og partnerskaber i relation til aktørerne i den private sektor – og hun gør det inden for en sætning.

Hendes redegørelse flyder ikke over med offentligt-privat samarbejde, men den er ikke som tidligere år støvsuget for offentligt-privat samarbejde. Den lægger langt hen ad vejen op til en del mere offentligt-privat samarbejde. Her kan kritikerne jo bemærke, at på det punkt skal der ikke så meget til.

Mette Frederiksen understregede, at regeringens vej er reformer. Hvor den vil gøre tingene på en ny måde. Vælge noget fra for at kunne vælge andet til, hvor alle må bidrage. 

”For den barske sandhed er, at der ikke findes nogen nemme løsninger. Tillad mig at være lidt direkte:  Hvis ikke vi reformerer, prioriterer og får endnu flere mennesker i arbejde. Så må vi slække på de ambitioner, vi har sat for vores samfund,” sagde Statsministeren muligvis med en skjult hentydning til den senere tids drøftelse af, hvorvidt det er klogt at afskaffe St. Bededag.

Stærkere samarbejde på tværs

Mere konkret blev Statsministeren i forhold til det offentlige-private samarbejde blev Mette Frederiksen, da hun tog fat i ventelisterne på sygehusene. 

”Alt for mange venter for længe på behandling eller operation på et sygehus. Og patienter, som kommer akut på sygehuset, oplever alt for ofte ventetid og travlhed.,” sagde Mette Frederiksen.

Samtidig pegede hun på, hvor udfordrede vi er i form af mangel på læger, sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene, der i forvejen løber stærkt. 

”Presset er for stort,” konkluderede hun.

Hvorefter hun lidt senere rejste spørgsmålet om, hvorledes vi kan etablere et stærkere samarbejde på tværs af sygehuse, regioner og private aktører og organisere tingene på en smartere måde.

Bemærk her at Statsministeren modsat KL på KØF i sidste uge relativt tydeligt inddrog samarbejdet med de private aktører som et naturligt led for at løse nogle af velfærdens komplekse problemer.

 

Gentog budskabet om, at alle skal bidrage 

Statsministeren fremhævede i sin tale, at bureaukratiet, papirarbejdet og detailstyringen æder sig ind på hverdagen i skolen, på plejehjemmet og på sygehuset. 

Det er en af grundende til, at regeringen har sat sig for at gennemføre den omfattende frisættelse af den offentlige sektor.

En frisættelse der ifølge regeringsgrundlaget kun er et ud af i alt otte reformspor, som regeringen har sat sig for at gennemføre. Her kom Statsministeren ikke konkret ind på, hvordan man ville eksekvere på den vision, men hun sagde dog:

”Vi skal styrke vores økonomi strukturelt. Flere skal i arbejde. Og alle skal bidrage mere,” 

På den led gentog hun et budskab, hun flere gange har brugt i forbindelse med debatten om St Bededag og finansieringen af et forsvarsforlig, hvor Danmark vil bidrage mere til Nato – ”Vi skal alle bidrage mere”.

St. Bededags-debatten blev ikke nævnt direkte, men kan med lidt god vilje godt betragtes som et spøgelse igennem dele af åbningstalen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply