Regeringens tredje nederlag på en af deres største ideologiske mærkesager er stille og roligt trillet under de fleste mediers radar. I forståelsespapiret fra sommeren 2019 kunne man flere steder læse, hvordan der nu skulle andre ”boller på suppen” med forbud mod, at private velfærdsvirksomheder kunne trække overskud ud til ejerne.
Der var tale om en klokkeklar ideologisk indsats, som parterne gav hinanden håndslag på, men virkeligheden er, at i tre tilfælde er projektet sendt hjem i Ludo.
Enten fordi det langt hen ad vejen kolliderede med lovgivningen, herunder en af grundlovens hjørnesten, som handler om ejendomsretten, men også fordi Det Radikale Venstre trak sig og derved gjorde det umuligt at finde 90 mandater i Folketingssalen for eksempelvis et forbud mod private dagtilbud.
Endelig er det muligt, at projektet blev droppet ved tredje forsøg, fordi man på ministerniveau ikke ønskede at havne i en situation, hvor De Radikale trak sig endnu engang og herved skabte en situation, hvor regeringen igen blev slået meget tydeligt hjem i ludo.
Har fortsat blikket rettet mod profit
Man kunne så tro, at støttepartier som Enhedslisten har opgivet tankerne om at få stoppet de private velfærdsvirksomheders muligheder for at trække overskud ud, men sådan ser det ikke ud.
Tager man eksempelvis de 12 spørgsmål, stillet fra hovedsageligt Enhedslisten til Social- og Ældreministeren, der blev besvaret i uge 11, ja så handler de 6 af dem om profit og udtræk af overskud.
Eksempelvis spørger Pernille Skipper i spørgsmål nr. 245: ”Vil ministeren redegøre for, hvad der er gjort for at minimere, at der udtages profit fra tilbud efter servicelovens §§109 og 110 i denne regeringsperiode?”
Her giver Astrid Krag et længere svar, hvor hun forklarer, at aftalen om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud, har til hensigt at sikre, at de offentlige velfærdskroner anvendes forsvarligt og efter hensigten. ”Socialtilsynet og kommunerne får bl.a. bedre indsigt i tilbuddenes økonomi, herunder ift. hvor meget af det enkelte tilbuds overskud, der er udbetalt som udbytte eller overført til andre enheder,” skriver hun.
Men Enhedslisten fik næppe det svar man havde ønsket sig, for, som vi ved er det ikke lykkedes regeringen at forbyde private at trække overskud, hvilket tydeligvis ærgre ministeren, som afslutter svaret til Pernille Skipper med at skrive:
”Det er ingen hemmelighed, at regeringen havde ønsket og fortsat ønsker at sætte en stopper for, at private kommercielle sociale tilbud kan trække store summer ud til ejerkredsen, da det er offentlige velfærdskroner, som er tiltænkt udsatte borgere. Det kunne der desværre ikke findes et politisk flertal for.”
Det korte af det lange er, at regeringen og nogle af dens støttepartier vil fortsat have deres blik rettet mod private velfærdsvirksomheders udtræk af overskud og det er en markedsvirkelighed, som de private bør skrive sig bag øerne.
Et paradoks bag et glasloft
Hertil kommer, at selvom man må trække overskud ud af private velfærdsvirksomheder, så er der via den kampagne, som regeringen, dens støtte partier og store dele af fagbevægelsen har gennemført, lagt et ikke nærmere stedfæstet glasloft for, hvor meget der kan trækkes ud af private velfærdsvirksomheder.
Det vil er ganske interessant i sig selv, for det kan godt være, at man ideologisk tabte et par omgange i ludospillet, men kampagnen mod at trække overskud ud har sat sig i hukommelsen hos flere store udenlandske virksomheder, som enten har investeret eller overvejede at investere i danske velfærdsvirksomheder.
Ingen vil naturligvis udtale sig og den officielle holdning er da også, at nu er den sag ovre, men under overfalden lure usikkerheden på dansk velfærd som investeringsobjekt. Særligt så længe det er uklart, hvor den moralske og endnu udefinerede grænse for udtræk af overskud ligger på de bløde velfærdsområder, som dagtilbud, sociale opholdssteder, friplejehjem m.v.
Det sættes samtidig i perspektiv af, at vi på en eller anden vis befinder os som tilskuere til et paradoks af dobbeltmoral og håndskyhed blandt en række politikere og meningsdannende modstandere på de sociale medier, når det kommer til profitbegrebet.
Skulle det ske, at et privatbotilbud eller ejeren af et dagtilbud et enkelt år tog en million kroner ud i overskud, så vil jeg forudse en eksplosion af en mediesag, hvorimod vi nøgternt kan konstatere at den slags forbigår de selvsamme personer i stilhed, når medicinalindustrien eller virksomheder som Falck har et milliardoverskud i forbindelse med Corona.
