Analyse: Forbud mod private botilbud kan kollidere med Grundloven

Del artiklen:
Der er potentielt risiko for tusindvis af opsigelser, hvis mange sociale botilbud lukker, som følge af et forbud mod private. Spørgsmålet er om denne risiko er forelagt finansministeriet?
Der er potentielt risiko for tusindvis af opsigelser, hvis mange sociale botilbud lukker, som følge af et forbud mod private. Spørgsmålet er om denne risiko er forelagt finansministeriet? - Foto: Michael Bothager/MIBO/Ritzau Scanpix

En hjørnesten i grundloven kan spænde ben for Astrid Krags ideologiske felttog mod private botilbud. Læs i denne analyse hvorfor og få et indblik i, hvor mange spørgsmål dette lovforslag rejser, herunder antallet af ansatte der potentielt er i risiko for at blive sagt op.

Af Steen Houmark, [email protected]

”Omlæg din virksomhed eller forsvind fra socialområdet”. Det er groft sagt den essens de private sociale botilbud kunne uddrage af udmeldingen fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) om, at regeringen vil lovgive på en sådan måde, at der fremover ikke vil være private botilbud på socialområdet.

Udmeldingen kom i Ekstra Bladet torsdag, og har siden været debatteret flittigt i branchen, særligt på de sociale medier, men endnu har vi ikke et dokument, der kan sættes under en skarp lup og dissekeres. Alligevel betragtes dette i branchen som det sidste varselsskud inden det endelige slag om profit på socialområdet. 

Et slag hvor mange ser en reel risiko for, at regeringen og støttepartierne via lovgivning likvidere langt de fleste af de private sociale tilbud i et ideologisk felttog mod private virksomheder.

Et felttog der ideologisk er lige så dybt forankret i den røde muld, som det blå felttog Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for i begyndelsen af nullerne i forhold til frit valg af hjemmehjælp. Her fik man banket nogle solide ideologiske pæle ned i jorden via lovgivningen. Den gang skabte man et marked, nu er man i færd med at lukke eller eksproprierer en del af et marked. 

Det med eksproprieringen vender vi tilbage til. For det varslede indgreb rejser en række spørgsmål som:
Hvad er behovet for sociale tilbud, hvor mange virksomheder og medarbejdere drejer det sig om, hvem vil i fremtiden investere i området og hvad betyder indgrebet egentligt? For nu blot at nævne nogle af de mest nærliggende spørgsmål, som Astrid Krag`s udmelding har afstedkommet.

Der bliver behov for flere pladser

”Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag.” Det slog Statsminister Mette Frederiksen fast i hendes nytårstale.

Det vil med andre ord sige, at behovet for sociale tilbud må forventes at stige, men vi ved ikke hvor meget. 

Læs også:
Fremtidens anbringelsesområde: Færre private og mindre marked

Over 300 tilbud og 3000 udsatte børn og voksne vil blive ramt af et forbud

PS-Indsigt har tidligere gennemgået socialministeriets velfærdspolitiske analyse og her har man opgjort det sådan, at på børneområdet har de private en markedsandel på ca 20 % og på voksenområdet har man ca 12 %. Samlet set svare det til ca. 375 private tilbud. Lidt flere end de 260 ministeren opgiver i sit interview med Ekstra Bladet, men det kan skyldes, at flere tilbud har samme ejer og derfor bliver set som en samlet virksomhed

Læs også:
Så meget fylder profitvirksomhederne på det specialiserede socialområde.

Det er lidt flot at tale om en markedsandel på henholdsvis 20 og 12 procent for de private tilbud. Vi ved nemlig reelt ikke, hvor mange pladser de private tilbud har. Det fremgår nemlig ikke af ministeriets analyse. Typisk er de private mindre end de offentlige.

Til gengæld ved vi, hvor mange pladser det samlede marked har og det er ca 35.000 og heraf har Dansk Erhverv ud fra deres egne beregninger opgivet, at regeringens udspil rammer 3000 udsatte børn og voksne. Det fremgår af en pressemeddelelse

Med andre ord de private sociale tilbud udgør under eller omkring 10 % af markedet, hvis man opgør markedet i antal pladser.

På den led kan man sige, at det er et stort lovapparat, der sættes i gang for en forholdsvis lille andel. På et marked, hvor aktørerne i følge SMVdanmark kun har en overskudsgrad på 2 %.

Hvordan man lukker profithullet har der været ideer nok af, men regeringen vælger tilsyneladende den mest ekstreme med baggrund i nogle ligeså ekstreme enkeltsager, hvilket understreger, at der mere er tale om ideologi end om så meget andet.

Hjørnesten i grundloven kan give benspænd

De private tilbud skal ifølge Astrid Krag bare omlægge sig til selvejende institutioner eller fonde. Dem er der allerede en hel del af. De udgør 29 % af voksenområdet og 51 % af børneområdet fremgår det af ministeriets analyse. 

Så hvor svært kan det egentligt være at omstille sig til en ikke-kommerciel størrelse?

Nu kender vi jo ikke den præcise tekst for det kommende lovforslag om at forbyde private tilbud og give dem mulighed for at omlægge til en ikke-kommerciel størrelse, men en af de først forhindringer OPS-Indsigt støder på, er grundlovens § 73, som er en hjørnesten i den danske grundlov. 

Den omhandler ejendomsrettens ukrænkelighed og her står der blandt andet: ” Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Det kan betyde, at de private botilbud, hvor ejerne også ejer bygningerne, skal have fuld erstatning, hvis et lovforslag, der vedrører ekspropriation vedtages. 

Det rejser i det hele taget en række spørgsmål, som ikke kan besvares her, men det får de jurister OPS-Indsigt henvender sig til at få dybe rynker i panden. For ejerne af de private botilbud tvinges jo teoretisk set af staten til at afgive deres ejendom, fordi staten har brug for ejendommen. Ikke direkte, men af hensyn til almenvellet indirekte, idet staten kræver at ejerne afgiver deres ejendom til en selvejende institution eller fond, hvis de fortsat vil arbejde på området.

Kompliceret jura gør det altså allerede fra starten vanskeligt at gennemføre loven.

Satser på at ministeriet har styr på juraen

Da OPS-Indsigt i flere sammenhæng henvender sig til brancheorganisationer og fagforbund om denne udfordring, får vi forskellige svar. I brancheorganisationerne er man godt opmærksomme på udfordringen og enkelte spekulerer på, i hvilket omfang ministeren er blevet fornuftigt vejledt af hendes embedsmænd.

I de faglige foreninger, tager man det anderledes roligt og har en forventning om at de ministerielle embedsmænd har styr på den sag.

Man kalder det ligefrem et stort skridt i den rigtige retning. Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra FOA, Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening.

Mange vil lukke

Hos brancheorganisationerne er budskabet generelt, at de fleste botilbud vil være tvunget til at lukke, fordi processen med at omlægge eksempelvis de små private til selvejende institutioner vil være meget vanskelig nærmest umulig. Derfor forudser man, at mange vil lukke.

Oven i det kommer så, at de større virksomheder, hvor investorer, hvad enten de er danske eller udenlandske, har investeret i virksomhederne med henblik på en form for afkast på en længere bane. De vil afhængig af det konkrete lovudspil næppe omlægge sig til fonds- eller selvejende drift.

Her kan en vurdering være, at mange trækker sig fra markedet og dermed lukker stederne. Ligesom man potentielt kan forvente et tungt retsligt efterspil.

Læs også:
Astrid Krag vil forbyde private på socialområdet

Er risikoen for tusindvis af opsigelser forelagt finansministeriet?

Men hvor mange ansatte og potentielle medlemmer for fagforeningerne er det egentligt, som muligvis kan stå i den situation, at deres botilbud lukker?

Det findes der umiddelbart ingen tal for. OPS-indsigt har derfor talt med flere botilbudsledere offentlige som private, for ligesom at skyde sig ind på, hvor mange medarbejdere, der potentielt blive berørt af det her indgreb. 

Vi har ganske enkelt stillet spørgsmål til, hvorledes botilbudslederne ville besætte nogle typiske bosteder og så ganget op med tal fra den velfærdspolitiske analyse. Her skal man tænke i, at dels er det et estimat, dels taler vi om et område, der har en 24/7 drift 365 dage om året, med stor variation af den individuelle og konkrete indsats. Herunder borgernær bemanding. 

Ingen af de bud vi får ligger på under 4000 medarbejdere og det giver stof til eftertanke, samt rejser endnu et spørgsmål vi desværre ikke kan besvare her.

Nemlig om Social-og Indenrigsminister Astrid Krag har vendt den potentielle udfordring med finansministeriet, at tusindvis af mennesker står til at blive sagt op. Herunder konsekvenserne ude i kommunerne. Både i forhold til jobcentrene, men mindst lige så relevant i forhold til borgerne. Hvor vil man sende dem hen, hvis blot 10 eller 20 procent af de her specialiserede private tilbud lukker?

Lukker der bare 10 procent, får man vanskeligt ved at lave det stunt som behandlingshjemmet Schuberts Minde annoncerede i denne uge, hvor de så at sige planlægger at lukke med hjælp fra kommunerne.

Og så har man slet ikke været i nærheden af den potentielle afspecialiseringseffekt.

Læs også:
Stærkt kritiseret behandlingshjem lukker, men har planer om at genopstå

Tror ikke kommunerne vil stå i kø for at investere i nye tilbud

Man kunne naturligvis lege med tanken om, at samfundet (kommunerne) mere planlagt gik ind og overtog de private sociale tilbud, som stod til at lukke og ligesom ad den vej sikrede fortsat drift omkring eksempelvis de anbragte børn. I den sammenhæng skal man tænke på at de private sociale tilbud udgør 20 % af markedet.

Branchedirektør Jakob Scharff har tidligere til OPS-Indsigt sagt: ”Jeg ser ikke et kommunalt valgtema i horisonten, hvor kommunerne står i kø for at investere i nye tilbud. Virkeligheden er den, at kommunerne befinder sig i en benhård økonomisk prioriteringskamp de næste år, derfor er der et behov for, at nogle andre investerer i det her område.”

Hvem er så de andre?

OPS-Indsigt har i lyset af Astrid Krags udmelding talt med flere investeringsvirksomheder, der allerede er i gang med at investere i bygningsdrift på andre velfærdsområder. De kunne potentielt gå ind og overtage de mange private bygninger, som botilbuddene består af, de steder hvor der var behov for en investor og ejeren af et botilbud agter at omlægge den socialpædagogiske drift til en selvejende størrelse. 

Investeringsselskaberne, som også indeholder pensionsselskaber, vil ikke udtale sig til citat, før de har noget mere konkret, men generelt ser man i branchen ikke positivt på den foreløbige udmelding. 

Socialområdet betragtes som det man benævner, som pænt risikofyldt. Det vil sige, man ser ikke umiddelbart incitamenter for at træde ind og indgå med eksempelvis finansieringen af bygninger eller på anden måde investere i socialområdet.  

Det matcher i et vist omfang, den advarsel Emil Søbjerg Falster kom med først i september. Han er forsker ved Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap ved Roskilde Universitet og han skrev i et opråb i Altinget til regeringen, om effekten af et lovindgreb af denne karakter.  ”Et lovindgreb, der fuldstændig forbyder, at private investorer får et udbytte, vil i den sammenhæng virke uhensigtsmæssigt, hvis den politiske ambition ellers er flere sociale investeringer.” Skrev han

Læs også:
Lovindgreb der forbyder udbytte, kan reducere sociale investeringer

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her