Lovindgreb der forbyder udbytte, kan reducere sociale investeringer

Del artiklen:
Socialminister Astrid Krag (S) har tidligere argumenteret for investering i sociale indsatser, hvor investorene kan få en økonomisk gevinst. Nu peger forsker på, at et lovindgreb mod profit vil reducere, at man kommer endnu længere ned ad den vej.
Socialminister Astrid Krag (S) har tidligere argumenteret for investering i sociale indsatser, hvor investorene kan få en økonomisk gevinst. Nu peger forsker på, at et lovindgreb mod profit vil reducere, at man kommer endnu længere ned ad den vej. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Forsker opfordrer Christiansborgpolitikere til at tænke sig om, før de laver lovindgreb om udbytte på socialområdet. ”Det vil i den sammenhæng virke uhensigtsmæssigt, hvis den politiske ambition er flere sociale investeringer,” skriver han i et indlæg på Altinget.

Af Steen Houmark, [email protected]

Debatten om profit på velfærd har fået et nyt opsving i kølvandet på sagen om den såkaldte børnehjemsbaron. Fronterne mellem brancheorganisationer som Dansk Erhverv, LOS og Dansk Industri er trukket hårdt op i forhold til de værktøjer, der argumenteres for hos fagforbund som FOA og SL.

Det så vi i sidste uge, hvor OPS-Indsigt bragte et interview med blandt andet næstformanden for FOA Thomas Enghausen og velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv Troels Yde Toftdahl.

Læs også:
FOA: De private har kompetencer, man ikke bare lægger ind i en kommune

Fagforbundene ønsker et lovindgreb, der lægger sig op ad friskoleloven, så man så at sige, hegner de private aktører yderligere ind. Her skal man jo tænke på at der i forvejen findes en lovgivning, der gør det ulovligt som den såkaldte børnehjemsbaron har udført ulovligt.

Logikken fra brancheorganisationerne er, at mere lovgivning ikke nødvendigvis fritager samfundet for brodne kar og svindlere.

Deres argumentation understøttes nu i bredt omfang af en forsker fra Roskilde Universitet

Forsker: De afledte konsekvenser af lovindgreb sjældent til debat

Emil Søbjerg Falster der er Ph.d.-studerende, peger i et debatindlæg på Altinget i, at lovindgreb, historisk set, er sådan vi plejer at håndtere udfordringerne på socialområdet. ”Aktørerne peger på en eller flere problemer, og politikerne vil gerne vise handlekraft, hvorfor de vedtager en lov, der eliminerer eller begrænser problemerne.” Skriver han.

Hans pointe er, at vi tror på, at vi gennem lovgivning kan føre kontrol og undgå de forhold, som af forskellige årsager kategoriseres som problematiske.

Han har desuden fat i, at de afledte effekter af den slags lovindgreb sjældent bliver genstand for debat. ”Det tages på mange måder for givet, at hvis vi blot ændrer loven, vil vi opnå mere kontrol med de aktører, der udnytter systemet.” Skriver han.

Hos Dansk Industri udtrykte direktør Jakob Scharff i sidste uge overfor OPS-Indsigt bekymring for, at man via lovgivning indførte en overskudsgrad. Det ville ifølge ham reducere investeringskraften på det sociale område og medføre at det private initiativ forsvandt. Han så heller ikke i horisonten et kommunalt valgtema til næste år, hvor kommunerne stod klar til at investere i nye sociale tilbud.

Læs også:
Plejesvigt, profit og politiske point

Forbud mod overskud kan føre til afspecialisering

Emil Søbjerg Falster har fat i en anden pointe, idet han mener, at et forbud mod overskud kan tvinge private aktører til at have en belægningsgrad på 100 procent, mens de på nuværende tidspunkt kan have en belægningsgrad på for eksempel 90 procent. Dette slip på 10 %  giver de sociale tilbud muligheden for kun at optage de borgere, der faglig og målgruppemæssigt passer ind i tilbuddet.

Han påpeger, at hvis private aktører tvinges til at optage borgere for at have en belægningsgrad på 100 procent, kan det potentielt betyde, at der optages borgere, hvis behov ikke er forenelig med tilbuddets målgruppe. Man fylder så at sige op, for ikke at få et underskud og det vil over tid have en lang række faglige konsekvenser, der potentielt kan medføre til afspecialisering

”Et lovindgreb bør derfor tage højde for, at private tilbud kan have gode faglige argumenter for ikke at have en belægningsgrad på 100 procent, hvorfor de, som det er ud nu, kan være nødsaget til at akkumulere et overskud for at holde deres faglighed og specialisering på et stabilt niveau.” Skriver Emil Søbjerg Falster

Et lovindgreb vil virke negativt i forhold socialøkonomiske investeringer.

En af måderne at undgå faldgruberne ved et lovindgreb er, at benytte sig at, et af tidens hotte hurraord: “Sociale investeringer” 

Her har vi allerede et lovkompleks, der åbner op for social-økonomiske virksomheder. Det betyder konkret, at en investor, der investerer i et socialt tilbud, kan få sin investering tilbage under forskellige forudsætninger. Udfordringen er ikke så meget, at investor får sine penge igen, men langt de fleste investorer vil stadig have forrentet deres investering, ellers vil der sandsynligvis ske det, som Jakob Scharff fra Dansk Industri forudsiger – investeringskraften reduceres.

”Et lovindgreb, der fuldstændig forbyder, at private investorer får et udbytte, vil i den sammenhæng virke uhensigtsmæssigt, hvis den politiske ambition ellers er flere sociale investeringer.” Skriver Emil Søbjerg Falster

Og det er præcis en af de pointer, som han adresserer til Christiansborgpolitikere og her skal det lige bemærkes, at Socialminister Astrid Krag tidligere har talt varmt for, at forskellige aktører meldte sig ind i forhold til sociale investeringer.

Hun sagde blandt andet i en pressemeddelelse i efteråret 2019.

”Vi har set, at det i andre lande kan lade sig gøre at investere i sociale og andre indsatser og få en økonomisk gevinst ud af investeringen. Der er også fonde og kommuner i Danmark, der allerede har gjort sig nogle erfaringer med sociale investeringer. Men vi skal endnu længere ned ad den vej. Jeg håber, at mange vil melde sig på banen og kan kun opfordre til det.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her