Grønlands selvstændighed og Danmarks rolle i Arktis før, nu og i fremtiden er for alvor blæst op på mediernes storskærme efter, at Danmarks Radio bragte udsendelsen `Grønlands hvide guld´.
Kritikken hagler ned over Danmarks Radio fra politikere, økonomer, journalister og meningsdannere, for nærmest at have udsendt “fake news” i den bedste sendetid.
Et af formålene med dokumentaren synes at være en likvidering af fortællingen om, at Grønland har været en underskudsforretning for den danske stat, men det holder ikke viser nu en lang række indlæg i diverse medier fra flere forskere end DR, selv formåede at præsenterer sidste søndag.
Det er ikke første gang
Det interessante i forhold til offentligt-privat samarbejde er ikke så meget, at DR igen er ude med tyndbenet journalistik, hvor `de røde lejesvende´ lægger en ukritisk skarp vinkel ned over et tema under en profit-overskrift. Det har vi set jævnligt de seneste år.
Blandt andet i forhold til virksomheden `alles lægehus´, der sidste år blev fremstillet som om den bevidst overfakturerede regionerne, men så viste det sig, at det ikke var en usædvanlig praksis hos mange andre lægehuse. Noget PLO beskrev som fejl opdaget af et nyt kontrolsystem hos myndighederne.
Siden er `alles lægehus´ blevet frikendt to gange af Styrelsen for Patientsikkerhed ift de anklager som blev rejst i DR dokumentaren “Læger på kanten.”
Nyhedsdirektør erkender manglende tydelighed
Denne gang gik det bare galt for DR, hvor fokus på de sociale medier tog en helt uventet drejning for DR, da det pludselig var den manglende substans i DR’s udsendelse og i “profit-magerne”, der var i ilden.
Først flere dage efter var DR’s nyhedsdirektør, Sandy French ude med en form for undskyldning i en pressemeddelelse, hvor hun bl.a., siger: “Jeg erkender, at vi burde have gjort endnu tydeligere opmærksom på adskillelsen af de økonomiske begreber, og haft yderligere en ekspert til at give perspektiver på forståelsen af værdiskabelse.”
Men hun lægger sig ikke fladt og berører på ingen måde den ild DR har sat i den grønlandske valgkamp og relationen mellem parterne i rigsfællesskabet.
Landsformand udstillet
Den kaoslignende tilstand der opstod i kølvandet på udsendelsen, kunne man ikke have opnået meget bedre, end hvis en hær af russiske trolde havde valgt at blande sig i den grønlandske valgkamp.
I et interview med TV Avisen bliver Landsstyreformand Múte B. Egede kort efter udsendelsen spurgt til, om det skal være slut med økonomisk tilskud fra Danmark, hvis Grønland bliver selvstændigt.
Hertil svarer han:
“Det er jo det, der er grunden til, at vi prøver at få flere sektorer til at køre rundt heroppe. Når man meget, meget gerne vil være herre i eget hus, bygger man også sin økonomi op. Men bloktilskuddet. Lad os glemme det. Lige nu er det ikke et bloktilskud, jeg synes, det er en afdragsordning efter kryolitminen.”
Journalisten på TV Avisen forsøger vedholdende, at få landsstyreformanden til, at forholde sig til, at de meget omstridte tal som er bragt i DR`s udsendelse ikke giver det fulde billede, men det får han intet ud af.
Landsstyreformanden har nemlig købt, den pakke som DR i første omgang har leveret, nemlig at Danmark via Kryolitselskabet har “tjent” 400 mia. kr. på minedriften og dermed har udnyttet Grønland og i årevis har holdt liv i en “falsk” fortælling om at Grønland var en underskudsforretning.
Med de seneste oplysninger fra Jyllands-Posten om, hvordan kryolitafgiften har medvirket til at finansiere grønlandsk velfærd opnåede DR, at få landsstyreformanden udstillet. Interviewet virkede decideret pinligt, fordi landsstyreformanden greb et halmstrå, som ikke synes at være til stede.
Folkeafstemning om rigsfællesskabet
Spørgsmålet er, om rigsfællesskabet hænger i en tynd tråd?
Flere grønlandske politikere argumentere i alt fald for en afstemning for øget eller fuldstændig selvstændighed i kølvandet på kryolitsagen, men på intet tidspunkt i debatten har nogen rejst spørgsmålet om vi skulle sende danskerne til stemmeurnerne om rigsfællesskabet?
Det ville nemlig være ganske logisk at parterne i et partnerskab (rigsfællesskabet) på lige fod blev spurgt om deres mening om samarbejdet.
Herunder hvordan et samarbejde evt. skal foregå i fremtiden.
Partnerskaber går to veje
Spørgsmålet er interessant, fordi en ny Megafon-måling, viser, at 74 procent af de adspurgte danskere erklærer sig “enige” eller “helt enige” i, at bloktilskuddet til Grønland skal droppes “med det samme”, hvis Grønland lader sig løsrive fra Rigsfællesskabet.
Undersøgelsen er foretaget før DR`s udsendelse om “Det hvide guld”, men i slipstrømmen på Trump-regeringens udmeldinger om, at man gerne vil overtage Grønland og grønlandske politikeres tilkendegivelser om, at de ønsker øget selvstændighed, måske endda løsrivelse.
Erfaringen med partnerskaber er, at de kun holder så længe, som de giver mening for begge parter.
Grønland er ikke længere en ejendom eller en koloni og Danmark er på samme måde heller ikke længere koloniherre og ejer af Grønland, derfor bør parterne se ud i fremtiden og afdække om de sammen har noget at bidrage til hinanden og omverdenen med.
Historien kan vi ikke lave om på, men fremtiden kan vi skabe sammen, men det kræver, at begge parter hører hinanden og det ikke kun er den ene der kan vælge til eller fra blandt de muligheder der potentielt ligger derude, ikke mindst fordi man har en historik sammen.
