Bankerne vender tommelfingeren nedad i forhold til Social- og Ældreminister Astrid Krags forslag om et forbud mod profit.
Det kan nemlig føre til, at bankerne må lukke kassen for de private sociale tilbud, når de ønsker at udvide, udvikle eller blot blive omlagt til selvejende, sådan som ministeren ønsker.”Det kan føre til, at vi må afvise sociale tilbud, der ønsker at blive omlagt,” siger Claus Skytt, der er erhvervskundechef i Merkur Bank i en kommentar til ministerens forslag.
Hos Landsforeningen af Sociale Tilbud (LOS), der repræsenterer hovedparten af de social botilbud, har man længe været bekymrede for bankernes reaktion. Her vurderer man, at hvis bankerne reagerer med at lukke kassen, vil det være en underminering af både det sociale iværksætteri og de højtspecialiserede ydelser, som der efterspørges ude i kommunerne.
“Er regeringen virkelig parat til at betale den pris det koster? – Det vil være den sikre død for det private initiativ på det specialiserede socialområde, der vil medfører en ekspropriation, tilsvarende den vi lige har oplevet inden for minkbranchen,” siger politisk og strategisk chef Laust Westtoft til OPS-indsigt.
Det er ikke første gang at brancheorganisationer er ude og pege på, at regeringens forslag kan få store konsekvenser for det specialiserede socialområde.
Senest Dansk Industri lavet en analyse, der angiver at 7 ud af 10 botilbud forventer at lukke, hvis de bliver tvunget til at omlægge deres drift til en selvejende model. Det viser noget om den usikkerhed, der er i en branche, hvor over 300 private sociale tilbud og mange tusinde ansatte og borgere nu i fire måneder har været på pinebænken, medens regeringen forhandler på Christiansborg med støttepartierne.
Men er det nu så vanskeligt at blive omlagt fra privat til selveje?
En af de store knaster som igen og igen har været rejst i debatten af modstanderne mod profitforbuddet, er de finansieringsmæssige vanskeligheder.
OPS-indsigt har siden efteråret forsøgt, at få repræsentanter fra finanssektoren til at udtale sig om, hvordan man som bank anskuer de udfordringer, der alt andet lige ligger i forslaget om at forbyde udtræk af overskud og lovgive således, at private sociale tilbud skal omlægges til selvejende institutioner.
Flere banker har gerne ville udtale sig til baggrund med løfte om anonymitet, men det er først nu lykkedes at finde en bank, som helt lavpraktisk vil udtale sig fra et bankperspektiv og bekræfte det andre har sagt til baggrund.
Lånefinansierer både selvejende og private sociale tilbud
Merkur Bank er en andelskasse, der har flere hundred velfærdsvirksomheder blandt deres kunder.
”Vi har nok forholdsvis flere virksomheder fra socialområdet end andre banker, så vi kender området godt. Vores sigte med at give lån til denne type af virksomheder handler grundlæggende om, at vi gerne vil skubbe pengene derhen, hvor vi kan se, at det bringer samfundet i en bæredygtig retning og styrker sammenhængskraften med henblik på, at alle også udsatte, får et ordentligt liv,” siger Claus Skytt, der er erhvervskundechef i Merkur Bank.
Paletten blandt kunderne i Merkur Bank fra velfærdsområdet dækker hele spektret fra små selvejende institutioner, erhvervsdrivende fonde til private velfærdsvirksomheder, som dagtilbud, bosteder og større velfærdsvirksomheder med over 100 ansatte.
”Vi lånefinansierer både selvejende institutioner, fonde og private sociale tilbud og har som sådan ikke nogen holdning til om, det er den ene eller den anden virksomhedsform. Vi behandler dem alle ud fra det samme bankperspektiv,” siger Claus Skytt til OPS-indsigt.
For selvom Merkur Bank har været frontløber for bæredygtig udvikling og social ansvarlighed inden for bankdrift siden 1982, så er det stadig en bank med en forretning, der skal løbe rundt og som bygger på finansverdens rationaler.
Kan godt forstå forargelsen
Hos Merkur Bank har man med stor interesse fulgt den igangværende debat om profit på velfærd og Socialminister Astrid Krags forslag.
”Jeg har stor sympati for, at regeringen rejser debatten om profit på velfærd og kan godt forstå forargelsen, når man ser på de grimme eksempler vi har set i dagspressen og jeg kan sådan set også godt forstå, at man vil sikre, at vi får mest og bedst muligt social service til borgerne for de mange midler samfundet investerer i området,” fortæller Claus Skytt.
Han kan sagtens følge regeringens ønske om at have fokus på, at få sat en stopper for de dårlige eksempler, så den slags ikke dukker op igen, men han synes, at man skal gøre sig klart, om det her er en generel tendens eller nogle ganske få eksempler.
Når han tager bankhatten på og ser på det forslag vi kender fra dagspressen, så ser han dog flere store udfordringer. Blandt andet er han bekymret for, at en tvangsomlægning vil øge risikoen for, at Danmark mister flere gode sociale tilbud og dermed svække området.
Det bliver økonomisk vanskeligt for både nye og omlagte
”Det som Merkur Bank ofte ser i dag, er et socialt tilbud, der gerne vil udvide eller investerer i et eller andet projekt. I de sammenhæng vil vi gerne have, at de lægger minimum 10 % til projektet, samt at der er en egenkapital, der ligesom kan dække risikoen ind, inden vi giver dem lånet,” siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.
Samtidig er banken forpligtet til at vurdere hvilke risici, der er på det område virksomheden befinder sig.
”Nogle velfærdsområder er jo mere risikobetonede end andre. Har man faste beboere med få udflytninger er det mindre risikobetonet end har man korter og mere akutprægede behandlingsophold, hvor det bliver mere risikobetonet i bankens øjne,” siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.
Hans vurdering er, at det er klart nødvendigt, at de enkelte virksomheder uanset deres virksomhedsform bliver nødt til at have en større buffer i økonomien for at kunne navigere i de her ikke altid lige forudsigelige markeder.
Potentielt kan det have den effekt, at markedet for sociale tilbud på sigt kun har plads til de store selvejende organisationer med kapital opbygget over mange år. Det kan gøre det vanskeligt for de mindre og mere iværksætterprægede sociale tilbud, at opnå lånefinansiering.
Det bliver for Claus Skytt at se vældigt vanskeligt for både for nye og omlagte selvejende virksomheder, at oparbejde den buffer og dermed stille den garanti, som banken vil efterspørge. I hans perspektiv kræver det, at nogen går ind og dækker eller så at sige investerer i virksomheden, men investorer forventer som regel et afkast.
Lov om socialøkonomiske virksomheder kan vise vejen
Udfordringen med de manglende finansierings- og lånemuligheder mener Claus Skytt, at regeringen sagtens kan komme uden om, hvis den skæver lidt til lovgivningen omkring socialøkonomiske virksomheder. OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan et forbud mod udtræk af overskud kan kollidere med lovgivningen om socialøkonomisk virksomhed.
”Her har vi en rigtig fin lov, hvor virksomheder kan blive registreret som socialøkonomiske, hvis de opfylder en række krav og det kunne man med fordel spejle ind over socialområdets mange tilbud, siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.
Han foreslår, at hvis man indfører nogle socialøkonomiske rammer for området vil man meget letter kunne give plads til de eksisterende private sociale tilbud samtidig med, at de er hegnet ind og man undgik herved de enkeltsager, man har læst om i medierne.
”For det første har du en investeringsmulighed, hvor der er begrænsning på forrentningen af den investerede kapital på op til 15 % plus diskontoen og hertil kommer, at man kun må trække udbytte ud af overskuddet på maksimalt 35 % efter skat,” forklare Claus Skytt.
Hertil kommer, at lovgivningen også har nogle regler, der sætter en stopper for urimeligt høje lederlønninger.
”De eksisterende private kunne her få en periode, hvor de kunne omlægge sig til socialøkonomiske virksomheden, og i perioden være understøttet af en særlig omlægningsordning via eksempelvis vækstfonden,” foreslår Claus Skytt, da OPS-Indsigt spørger til, hvordan han tænker det her i forhold til, der ønsker at blive omlagt til selveje.
”Det undrer mig, at man slet ikke har bragt det med social økonomiske virksomheder i spil, for jeg synes jo at vi allerede har de løsningsmuligheder lige ved hånden,” siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.
Der er behov for nationale garantiordninger
Endelig peger Claus Skytt på, at vi i Danmark mangler på garantiordninger, der dækker bankernes risiko ind på socialområdet. Vi har alle mulige løsninger for det øvrige erhvervsliv, som eksempelvis Vækstfonden, men der findes ikke noget målrettet socialområdet og derfor mener han, at man fra centralt hold bliver nødt til at finde nogle værktøjer, så man kan understøtte opstarten af de nye selvejende.
”Det kunne jo fx ske via en offentlig garantiordning eksempelvis gennem vækstfonden, hvor man herfra sagde, vi lægger noget risikovillig kapital ud, når man starter nye selvejende,” siger Claus Skytt.
Et sådant tiltag vil i øvrigt ligge i tråd med det man allerede fra EU`s siden forsøger at understøtte.
Her har den Europæiske investeringsbank givet Merkur Bank en garantiordning, som betyder, at når Merkur låner til almennyttige projekter, så kan banken koble en garanti på det konkrete lån. Lånerammen er på 200 millioner kroner, hvor Merkur Bank får dækket noget af deres risiko som bank.
”Det er et udmærket eksempel på, at man også nede i EU godt ved, at man bør understøtte virksomheder på socialområdet, siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.
