“Det er ikke SKI, der er problemet.”
Sådan lyder det fra direktør Jon Krog, SelvejeDanmark, der repræsenterer en række af de selvejende sociale tilbud, som bliver omfattet af den kommende udbudsmodel på herbergsområdet.
Hans kritik retter sig i stedet mod den politiske aftale bag reformen.
“SKI gør det, de er blevet bedt om. Men det ændrer ikke ved, at jeg grundlæggende er bekymret for den retning, man er ved at sende området ud i,” siger han til OPS-Indsigt.
Stiller spørgsmål ved formålet
Ifølge Jon Krog er det uklart, hvordan et udbud i sig selv skal føre til bedre hjælp for mennesker i hjemløshed.
I den politiske aftale fremhæves det, at modellen skal bidrage til både bedre hjælp, større økonomisk styring og gøre det sværere for såkaldte brodne kar at misbruge offentlige midler.
Men den sammenhæng udfordrer han.
“Hvis målet er bedre hjælp til hjemløse, så savner jeg fortsat svar på, hvordan et udbud med pris som afgørende faktor i sig selv skaber bedre hjælp.”
Han frygter nemlig, at kvalitet i praksis risikerer at blive reduceret til et spørgsmål om socialtilsynets godkendelser.
“Hvis alle anses for at have den nødvendige kvalitet, fordi de er godkendt, så står prisen jo tilbage som det afgørende parameter,” konstaterer han.
Han antagelse understøttes i et vist omfang af en udtalelse fra David Salomonsen, udbudsdirektør for velfærd og tjenesteydelser i SKI:
”Det har fra politisk side været vigtigt, at herbergerne ikke skal navigere mellem flere former for godkendelse og bruge en masse tid på udbudsprocessen. Derfor vil de krav til herbergerne, der vil kunne blive aktuelle i et udbud, tage udgangspunkt i de myndighedskrav, tilbuddene er underlagt i dag,” siger han i et nyhedsopslag.
Kritisk over for ekspertgruppe
En anden del af kritikken retter sig mod SKI’s ekspertgruppe.
Gruppen består af 30 kommunale repræsentanter og skal bidrage til udviklingen af den kommende model.
SelvejeDanmark efterlyser her en bredere sammensætning.
“Det er kommunerne, der sidder med i ekspertgruppen. Men det er samtidig dels de eneste aktører, der ikke selv risikerer at miste deres eksistensgrundlag som følge af udbuddet, dels er de selv “leverandører,” siger Jon Krog og fortsætter:
“Det svarer jo nærmest til Brugsen får lov til at formulere det udbud som Netto skal byde på”.
Frygter konsekvenserne for de eksisterende tilbud
Den måske største bekymring handler dog om, hvad der sker med de tilbud, som ikke vinder plads på SKI`s aftale ved et kommende udbud.
Her peger Jon Krog på, at mange herberger er opbygget gennem årtier og ikke har andre markeder at flytte deres aktiviteter over på.
“På mange andre områder kan man tabe et udbud og forsøge at vinde det næste, for der ikke kun er et begrænset antal udbydere. Men her indgår det i den politiske aftale, at Socialtilsynet er tvunget til at fratage taberne den godkendelse de ellers har opnået, betalt for og levet fuldt og helt op til,” siger Jon Krog og holder en pause:
“Man kan vel grundlæggende ikke kalde det andet end ekspropriation af en erhvervet rettighed. Det vælger man bare ikke at kalde det, og derfor vil der heller ikke blive givet erstatning til de herberger der tvangslukkes. Det er en fuldstændig urimelig behandling af et område, der i mere end 100 år nonprofit har sikret hjælp for nogle af samfundets allermest udsatte borgere,” konkluderer han.
Jon Krog frygter derfor, at modellen på længere sigt kan føre til en markant omformning af herbergs-landskabet.
Ser udenlandske erfaringer som advarsel
Han peger blandt andet på udviklingen i Sverige og England, hvor store kapitalorienterede koncerner i stigende grad er blevet dominerende på dele af velfærdsområdet og fortrængt civilsamfundsorganisationerne, efter at man præcis har udbudt områderne.
Ifølge Jon Krog er risikoen, at civilsamfundsorganisationer også i Danmark gradvist vil miste terræn, hvis de skal konkurrere på de samme vilkår som kapitalstærke aktører.
“Civilsamfundets styrke har aldrig været at optimere til et udbud, hvor pris vægter højest. Styrken har været at arbejde for målgruppen. Og her skal du tænke på, at det bl.a. bygger på 150 års frivillighed, hvor målet ikke er overskud i banken, men hos borgerne.”
Et opgør om synet på velfærd
Bag diskussionen om udbud ser Jon Krog en større principiel debat. For ham handler sagen ikke kun om kontrakter, takster og kapacitetsstyring. Det handler om, hvordan man opfatter herbergernes rolle.
“Et herberg er ikke bare en plads. Det er et fagligt miljø, et fællesskab og for mange borgere også deres hjem i en vanskelig periode af livet,” understreger han.
Derfor frygter han, at politikerne ved at anvende klassiske markedsmekanismer på et område, der historisk har været båret af civilsamfundet og relationerne til nogle af samfundets mest udsatte borgere,lægger hele området i hænderne på kapitalselskaber drevet af ønsket om profit.
“Og så er der det med borgerne,” siger Jon Krog og fortsætter: “Hvad har man tænkt sig, når et herberg taber udbuddet. Skal forstanderen så gå rundt til de hjemløse, der har valgt det pågældende herberg og sige – Desværre, du må flytte dit hjem hen på en af de her adresser, som gennem et udbud har vundet retten til dig.”
