Det er kommunerne, der skal betale for egne borgere, når de er blevet visiteret til en plads på et plejehjem eller -center.Og det gælder uanset, om den ældre derefter vælger at bo på et privat tilbud – så følger penene med over i privat regi. Og det kan blive til mange penge, når det private tilbud er så populært. Faktisk så mange penge, at det kommer til at spille en rolle i de kommende budgetforhandlinger.I Frederikssund Kommune i Nordsjælland koster det hvert år 19,6 millioner kroner i merforbrug, og det er mere, end politikerne længere vil sidde overhørig, skriver Lokalavisen Frederikssund.Formand for Velfærdsudvalget Inge Messerschmidt (DF) konstaterer, at langt flere ældre end forventet vælger det private tilbud Attendo frem for kommunens egne plejehjemstilbud:”Vi har ikke kunnet se i en krystalkugle og få svaret på, om pladserne ville blive fyldt af borgere fra andre kommuner eller fra Frederikssund. Borgerne vælger selv, og vi kan ikke styre, om de vælger et privat eller et kommunalt tilbud, når de først er blevet visiteret,” siger Inge Messerschmidt til Lokalavisen Frederikssund.Nu er det op til politikerne i de kommende budgetforhandlinger at finde ud af, hvad der kan gøres ved det uforudsete merforbrug på området.“Vi kan gøre noget for at imødekomme den store søgning til Attendo. Hvad det er, skal vi finde ud af i vores kommende budget. Det kan ikke nytte noget, at vi fremover har en ekstraudgift på 19,6 mio. kroner hvert år, så vi bliver nødt til at regulere på en eller anden måde,” siger Inge Messerschmidt til Lokalavisen Frederikssund.