Det er et spektakulært syn, som møder dig på Aarhus Havn de kommende måneder. En stor borerig med 6000 hestekræfter er flyttet ind for at bore 2,5 km ned i jorden. Og det er godt nyt for den grønne omstilling i Danmark.
Borearbejdet sker i forbindelse med etableringen af EU’s største geotermiske fjernvarmeanlæg, som i alt skal bestå af syv delanlæg rundt om i Aarhus. Den første varme bliver leveret i 2025, og når alle delanlæg står færdige, forventes anlægget at kunne levere 20% af fjernvarmen i Aarhus.
Mandag blev der taget første spadestik til projektet, og blandt deltagerne i ceremonien var blandt andre finansminister og tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen (S) samt den nuværende borgmester, partifællen Jacob Bundsgaard.
“Det er sådan, at hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi have fat i hele klaviaturet af forskellige initiativer. Og der er geotermi et virkeligt spændende initiativ. Det er en god dag, og det bliver spændende at følge projektet,” sagde Nicolai Wammen i følge en pressemeddelelse.
Han og Jacob Bundsgaard så til, mens den 31 meter høje borerig blev gjort klar til at arbejde sig 2,5 kilometer ned i jorden i forsøget på at ramme grundvand, der er tilstrækkeligt varmt til at kunne bruges til geotermi.
Geotermi går ud på at pumpe vand, der er mere end 40 grader varmt, op fra undergrunden og bruge det i fjernvarmeanlæg, inden det sendes tilbage igen.
Borgmesteren tilfreds med risikofordelingen
Det er selskabet Innargi, der står bag anlægget i Aarhus og skal drive det fremover. Innargi er ejet af A.P. Møller Holding, ATP, forsyningsselskabet NRGi og Sampension i fællesskab.
“Det er en stor milepæl for os, da vi har arbejdet på projektet siden 2018. I dag går vi i gang med at undersøge reservoiret under Aarhus for at blive klogere på, om vi kan levere 20 procent til Aarhus fjernvarme fra geotermien, siger Samir Abboud, der er CEO i Innargi til DR.
Prisen er 5,1 milliarder kroner, og selvom det måske kan lyde af mange penge, så får det ikke sveden frem på Jacob Bundsgaards pande.
“Innargi tager risikoen med arbejdet i undergrunden, så hvis der ikke kommer varmt vand op, og de ikke kan levere, så skal vi ikke betale. Hvis det lykkes, får de en fin forretning ud af det, for så skal vi betale Innargi for det varme, der kommer ud til aarhusianerne,” siger Jacob Bundsgaard.
Kan reducerer C02 med 95.000 tons
Geotermi går ud på at pumpe vand, der er mere end 40 grader varmt, op fra undergrunden og bruge det i fjernvarmeanlæg, inden det sendes tilbage igen.
I Aarhus skal der i alt bygges syv delanlæg, som får en samlet kapacitet på 110 megawatt, som svarer til 36.000 husstandes varmeforbrug.
Med anlægget i Aarhus bliver det muligt for at reducere mængden af træpiller, der skal importeres med 55.000 tons per år. Det betyder, at de direkte biogene CO2-udledninger reduceres med 95.000 tons, og anvendes den sparede biomasse til fx metanol til transport, kan der spares yderligere 70.000 tons CO2 – svarende til udledninger fra 30.000 benzinbiler, lyder det fra selskabet Innargi.
Uafhængig af klima og sæson
Fordelene ved geotermisk anlæg er, at det er en meget miljøvenlig og vedvarende energikilde, der kan bidrage til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser. Den er i følge GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. uafhængig af klima og sæsonvariationer.
Der findes allerede tre mindre geotermianlæg i Danmark, og der er flere andre på vej foruden anlægget i Aarhus. Innargi har vist interesse for at bygge nye anlæg i Københavns nordvestlige omegn, i Holbæk og i Skanderborg-Hørning.
Geotermi bruger mindre elektricitet end varmepumper, og så fylder anlæggene typisk mindre over jorden end store luft-vand-varmepumper. Samtidig er driften uafhængig af vind, vejr og årstid.
Aalborg Universitet har i en rapport fra 2021 vurderet, at geotermi har potentiale til at kunne stå for 10-20 af den samlede danske varmebehov.
