Skip to main content

Generelt ser det ud til at 2019 vil blive et rekordår mht antallet af konkurser, til trods for økonomisk gode tider, viser tal fra analysevirksomheden Experian.Ved udgangen af oktober var der erklæret cirka lige så mange selskaber konkurs som hele sidste år og flere end sidste gang selskaber lukkede på stribe efter finanskrisen.Hvis man ser på de seneste 12 måneder, har der her været en stigning på 16,6% i forhold til samme periode året før. Her er det Hovedstaden og Færøerne, som viser den største stigning.Velfærdsbranchen ligger ikke op ad landstendensen I sidste uge gik det Københavnske Madhus konkurs, men generelt er det sådan at konkursraten i velfærdsbranchen ikke ligger sig op ad landsgennemsnittet. Ser man specifikt på hjemmeplejeområdet, som FOA har fulgt tæt de senere år er tendensen en helt anden. Her er antallet af konkurser fortsat lavt og faldet i forhold til de foregående år.

At antallet af konkurser er nede på et så lavt antal kan hænge sammen med flere ting. Blandt andet at markedet har fundet et mere naturligt leje og leverandørerne er blevet mere forsigtige med at gå ind i opgaver, hvor prisen ikke matcher omkostningerne.Men helt konkursfrit kommer markedet aldrig til at blive.

Konkurser er et sundhedstegnMen selv om konkurser umiddelbart lyder som et svaghedstegn, er der ifølge Dansk Erhverv grund til at tolke det høje antal konkurser som et positivt tegn for dansk økonomi.

Økonom hos Dansk Erhverv Kristian Skriver peger på, at konkurserne kommer samtidig med, at der bliver sat unormalt mange iværksætter-drømme i søen i form af nye selskaber.

Det kan lidt firkantet sagt betyde, at nye og mere effektive selskaber udkonkurrerer ældre selskaber, der tvinges ud af markedet.

“Naturligvis er den enkelte konkurs en sørgelig historie for virksomhedsejerne og de ansatte. Men det er vigtigt at huske på, at når der sker en konkurs, kan det være godt fra et samfundsperspektiv.” Siger Kristian Skriver til Ritzau

“Det betyder, at vi har en sund konkurrence, hvor effektive virksomheder udkonkurrerer mindre effektive virksomheder. Det gør, at ressourcerne i økonomien udnyttes bedre.”

Erhvervsstyrelsen rydder opEn anden grund til at der er så mange konkurser i år kan hænge sammen med at  Erhvervsstyrelsens har indledt en jagt på selskaber, der ikke vil oplyse den reelle ejer. Det har ført til, at rigtig mange selskaber er endt i skifteretterne i foråret i år.

I november sidste år satte Erhvervsstyrelsen sig igennem og sendte 7500 selskaber til skifteretterne, fordi de ikke levede op til reglerne om registrering af selskabernes reelle ejer.

De sager er blevet behandlet og har ført til konkurser i foråret i år.”Det er ikke selskaber, som nødvendigvis har haft særlig stor aktivitet. Det er typisk selskaber, som ikke har haft nogle ansatte,” forklarer Kristian Skriver.

Der er ofte tale om det, der også kaldes enkrone-selskaber, oplyser han. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply