De nordiske sundhedsvæsener køber hvert år varer og tjenester for ca 100 milliarder. Nu vil de bruge deres samlede indkøbsmuskel til at påvirke markedet og stille mere ensartede krav til leverandørerne.
Danske Regioner har derfor sammen med sine nordiske søsterorganisationer underskrevet en fælles erklæring om bæredygtige og etiske indkøb i sundhedsvæsenet, fremgår det af en pressemeddelelse.
“Med den fælles nordiske erklæring om bæredygtige og etiske indkøb til sundhedsvæsenet får vi endnu større muskler til at skabe de bæredygtige løsninger, der gør en reel forskel. Her spiller vores leverandører en altafgørende rolle,” lyder det fra formanden for Danske Regioners Udvalg for Miljø, Mobilitet og Ungdomsuddannelser, Majbritt Birkholm.
Erklæringen blev underskrevet i maj 2026 og præsenteret for indkøbsorganisationer og leverandører på et nordisk dialogmøde i Malmø i slutningen af september.
Målet er at udvikle fælles krav og metoder, så leverandørerne i højere grad møder de samme forventninger på tværs af de nordiske lande.
Tre mål frem mod 2030
Den nordiske erklæring udpeger tre områder, hvor indkøbsorganisationerne vil arbejde for større ensartethed.
For det første skal der udvikles en mere harmoniseret tilgang til etiske leverandørkrav og kontrol med forsyningskæderne, blandt andet med fokus på menneskerettigheder, arbejdsforhold og gennemsigtighed i produktionen.
For det andet vil organisationerne fremme indkøb med lavere CO₂-udledning og øge anvendelsen af flergangsprodukter frem for engangsprodukter inden for udvalgte produktgrupper.
Det tredje område handler om at udfase problematiske kemikalier og materialer i sundhedsprodukter.
Her henviser erklæringen direkte til European Phase-Out List (EPOL), der er udviklet af organisationen Health Care Without Harm Europe.
PVC kan blive omfattet af nye indkøbskrav
EPOL omfatter ikke alene problematiske kemiske stoffer, men også PVC som materiale. Og det er interessant for leverandører af medicinsk udstyr, fordi PVC anvendes i en lang række hospitalsprodukter, blandt andet slanger, poser og andet engangsudstyr.
PVC kan indeholde problematiske blødgørere som DEHP, men den europæiske udfasningsliste går videre end alene at fokusere på bestemte tilsætningsstoffer. Den omfatter også selve PVC-materialet.
Den nordiske erklæring betyder dog ikke, at de danske regioner allerede har besluttet et generelt forbud mod PVC i hospitalsprodukter.
Erklæringen fastlægger hverken konkrete produktgrupper, reduktionsmål eller bindende tidsplaner for udfasningen. Men henvisningen til EPOL viser, hvilken retning det nordiske indkøbssamarbejde ønsker at bevæge sig i, og hvilke krav leverandørerne på længere sigt kan komme til at møde.
Leverandørerne skal med i udviklingen
Et centralt formål med samarbejdet er at skabe større forudsigelighed for virksomheder, der leverer til flere nordiske sundhedsvæsener.
Fælles krav og kontrolmetoder skal samtidig mindske behovet for at dokumentere de samme forhold efter forskellige nationale standarder.
På dialogmødet i Malmø blev leverandørerne inviteret til at komme med input til, hvordan målene i erklæringen kan konkretiseres og gennemføres. Det betyder, at de konkrete indkøbskrav og opfølgningsmetoder endnu skal udvikles.
Alene de danske regioner køber årligt varer og tjenester for mere end 40 milliarder kroner, ifølge Danske Regioner.
For leverandører af medicinsk udstyr, lægemidler og øvrige hospitalsprodukter kan det nordiske samarbejde derfor få betydning for både produktudvikling, dokumentation og fremtidige udbud.
Spørgsmålet er ikke mindst, hvor hurtigt de fælles ambitioner bliver omsat til konkrete krav i regionernes indkøb.
