Den offentlige indkøber skal ikke længere alene sikre konkurrence, den rigtige pris og et juridisk holdbart udbud. Krig i Europa, usikre globale forsyningskæder, klima, beredskab og et EU, der vil bruge offentlige indkøb mere strategisk, er på vej til at blive en stadig større del af hverdagen.
Det afspejler sig tydeligt i programmet, når IKA den 30. september og 1. oktober samler offentlige indkøbere, leverandører og rådgivere til organisationens årskonference i Kolding.
Tre spor løber gennem årets program: forsyningssikkerhed, bæredygtighed og relationen mellem ordregiver og leverandør.
Allerede ved åbningen lægger IKA op til en diskussion af indkøbets rolle i en tid med stigende krav til netop forsyningssikkerhed, bæredygtighed og samarbejde.
Forsyningssikkerhed bliver konkurrenceparameter
Særligt forsyningssikkerheden har fået en fremtrædende placering.
Et af konferencens oplæg tager direkte fat på spørgsmålet om, hvorvidt organisationerne er klar til krig og kriser. Et andet behandler forsyningssikkerhed som konkurrenceparameter og spørger, hvordan krav til blandt andet leveringssikkerhed, lagerkapacitet og risikospredning kan skrues sammen uden samtidig at skade konkurrencen.
På konferencens anden dag bliver perspektivet endnu mere konkret.
Her sættes blandt andet fokus på stand-by-kontrakter og spørgsmålet om, hvorvidt offentlige organisationer skal bevæge sig fra den effektive just in time-tankegang mod i højere grad at være forberedt på just in case.
Også geopolitikken kommer helt ind i indkøbsrummet. Under overskriften “Weaponized Supply Chains” skal CBS-forsker Andreas Wieland blandt andet behandle Buy European og konsekvenserne for konkurrence, priser og innovation, når adgang til råvarer, teknologi og produktion også bliver et spørgsmål om sikkerhed, alliancer og politisk kontrol.
Dermed rammer konferencen samtidig ind i diskussionen om de kommende europæiske spilleregler for offentlige indkøb.
Men skal der stilles endnu flere krav?
Den udvikling skaber samtidig et dilemma.
For jo flere samfundshensyn offentlige indkøb skal løse, desto flere krav kan indkøberne blive fristet – eller politisk pålagt – at skrive ind i udbud og kontrakter.
Men IKA rejser på konferencen også spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen allerede nogle steder er gået for langt.
Under overskriften “Hvorfor flere krav ikke nødvendigvis giver bedre indkøb” præsenterer IKA Netværk for Dialog anbefalinger til færre, skarpere og mere realistiske kontraktkrav. Udgangspunktet er blandt andet, at krav kan blive så omfattende, at de efterfølgende er vanskelige at følge op på.
Samtidig fylder forholdet mellem ordregiver og leverandør markant på programmet.
IKA præsenterer blandt andet en ny formel-relationel kontraktskabelon, hvor ambitionen er at kombinere juridisk sikkerhed med et stærkere samarbejde og bevæge kontraktstyringen fra mistillid og sanktioner mod mere tillid, gensidighed og fælles værdiskabelse – uden at give køb på udbudsreglerne.
Det tegner tilsammen et billede af en offentlig indkøbsfunktion under forandring.
Indkøberen skal fortsat sikre konkurrence og holde styr på reglerne. Men oveni kommer nu spørgsmål om, hvor varerne produceres, hvor robuste leverandørkæderne er, hvilke afhængigheder der kan accepteres, hvordan klimaambitioner omsættes til kontrakter – og hvor meget risiko det offentlige vil betale for at gardere sig imod.
Det er nogle af de dilemmaer, der flytter med ind i konferencelokalerne i Kolding, når IKA onsdag åbner sin årskonference 2026.
