Det offentligt-private marked for lægevikarer får fra årsskiftet en markant mindre rolle i den regionale psykiatri.
Beslutningen blev ikke født på det enkelte hospital. Danske Regioners bestyrelse besluttede i 2025 at udfase langtidsvikariater for speciallæger i psykiatrien. Målet var blandt andet at få flere vikarer over i faste regionale stillinger.
Nu viser en sag fra Region Nordjylland imidlertid en af de mulige konsekvenser, når det private alternativ fjernes hurtigere, end det offentlige kan rekruttere. Det fremgår af en artikel i Regional-Indsigt.
Regionens egen handleplan konstaterer, at det ikke er lykkedes at fastholde de hidtidige vikarer i faste stillinger, og at situationen derfor bliver mere alvorlig og indebærer risiko for driftsstabiliteten.
Helt konkret står det sådan til, at psykiatrien i Region Nordjylland kommer til at stå med 16 færre speciallæger inden for de næste 100 dage. Nemlig 1 januar 2027.
Konsekvensen bliver en omlægning af tilbud i Thisted og Frederikshavn. De nuværende psykiatriske sengeafsnit kan efter vikarernes udfasning ikke opretholde den nødvendige lægedækning og erstattes midlertidigt af døgndækkende opholdspladser for patienter, som ikke behøver lægelig tilstedeværelse døgnet rundt.
Smøres tyndt ud
Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) beskriver situationen kort over for TV2 Nord:
“Hvis man har brug for lægelig hjælp, skal man hen, hvor lægerne er.”
Men det holder ikke, lyder det fra kilder i markedet. Når Mads Duedahl udtaler, at patienterne bare må flytte sig hen til lægerne, så er det urealistisk, for regionen står jo til at miste de mange psykiatere som arbejder som vikarer.
Dermed falder antallet af psykiatere markant i hele Nordjylland og derfor bliver de få tilbageværende læger enten smurt tyndere ud over patienterne eller også kommer patienterne til at møde mere personale som slet ikke er psykiatere, med risiko for fagligheden, lyder det.
Vil det lykkedes regionerne?
Set fra et OPS-perspektiv illustrerer forløbet dermed et klassisk styringsdilemma: Det offentlige kan beslutte ikke at købe en privat ydelse. Men det fjerner ikke nødvendigvis det behov, som fik det offentlige til at købe ydelsen i første omgang.
I foråret 2026 trak Regional-Indsigt en aktindsigt, der viste hvor meget/hvor lidt det var lykkedes regionerne at konvertere vikarstillingerne til faste stillinger. Her rejste vi på OPS-Indsigt en række spørgsmål:
- Kan regionerne konkurrere på løn og vilkår?
- Vil lægerne overhovedet vælge fastansættelse?
- Og hvad sker der med kapaciteten, hvis de ikke gør?
Læs også: Vikarstop i psykiatrien rammer et marked med særlige vilkår
Virkeligheden har overhalet svarene
Mads Duedahl mener ikke, det handler om løn, siger han til TV2 Nord. Men vores research fra foråret viser, at regionsrådsformanden godt kunne tage fejl på det punkt.
En gruppe læger, som ifølge vores kilder fylder ret markant i psykiatrien, er svenske vikarlæger – som arbejder i Danmark på vilkår, der adskiller sig markant fra en klassisk fastansættelse. De kan nemlig med såkaldte forskerskatteordning som højtlønnede udenlandske medarbejdere i en periode på op til syv år blive beskattet med en fast lavere sats.
Det gør det økonomisk attraktivt at arbejde som vikar i Danmark – men langt sværere for regionerne at konkurrere på vilkår, hvis målet er fastansættelse.
Regionens egne data viser nu, at det ikke er lykkedes at fastansætte nogle af de 22 vikarer, Regional-Indsigt kunne dokumentere var ansat i april.
Tilbage står spørgsmålet om kapaciteten, hvis lægerne ikke vælger at blive fastansat. Her ser vi konsekvensen i Nordjylland, hvor man må lukke to døgnafsnit på ubestemt tid, fordi man ganske enkelt ikke har lægerne.
Så i Nordjylland bliver løsningen foreløbig ikke at erstatte de private vikarer én til én. I stedet ændres kapaciteten og organiseringen, mens regionen fortsat forsøger at rekruttere læger til fastansættelse.
