Når Udbuds-Danmark den 29. oktober samles til årets Udbudskonference i København, bliver det på et tidspunkt, hvor nogle af de mest grundlæggende rammer for offentlige indkøb er i bevægelse.
EU-Kommissionen offentliggjorde den 9. september sit forslag til en ny Public Procurement Act, der efter planen skal erstatte de tre eksisterende udbudsdirektiver. Forslaget skal blandt andet gøre offentlige indkøb til et mere aktivt redskab for kvalitet, europæisk konkurrenceevne, grøn omstilling, innovation, sikkerhed og strategisk autonomi. udbudskonferencen
Det nye forslag bliver derfor også et gennemgående tema på Udbudskonferencen, som JUC arrangerer i samarbejde med Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Kontorchef Kenneth Skov Jensen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemgår forslaget og de væsentligste ændringer, inden forhandlingerne tager fat i Rådet og Europa-Parlamentet. Men EU-reformen står langt fra alene.
Fra jura til geopolitik
Årets program illustrerer samtidig, hvordan spørgsmål, der for få år siden lå i periferien af den klassiske udbudsret, er rykket tættere på centrum.
Hvordan reducerer det offentlige sin afhængighed af bestemte leverandører og teknologiske platforme? Hvornår kan virksomheder eller produkter udelukkes på grund af sikkerhed, leverandørkæder eller andre strategiske hensyn? Og hvor langt kan ordregivere gå for at sikre større digital suverænitet?
Begge problemstillinger får plads i fællesprogrammet om eftermiddagen. Også i sundhedssporet bliver geopolitikken konkret, hvilket er nok så interessant for både kommuner og regioner.
Her er et af temaerne EU’s International Procurement Instrument, IPI. EU har som det første tiltag under instrumentet begrænset kinesiske virksomheders adgang til større offentlige udbud af medicinsk udstyr og samtidig lagt begrænsninger på andelen af kinesisk udstyr i kontrakterne.
Det emne behandles af Jesper Fabricius fra Accura og Lene Laursen fra Medicoindustrien.
AI rykker ind i udbuddet
Et andet hovedspor er den digitale regulering.
Nye regler om blandt andet cybersikkerhed, data og AI skal ikke alene forstås hver for sig. De skal omsættes til krav, risikofordeling og kontrakter, når offentlige myndigheder køber teknologi.
Derfor bliver der blandt andet sat fokus på samspillet mellem AI Act, Digital Services Act, Digital Markets Act, GDPR og NIS2 og de offentlige IT-anskaffelser. Et særskilt indlæg tager fat på selve udbuddet af AI-systemer og på, hvordan ordregivere kan stille krav, evaluere og kontraktstyre, når teknologien fortsat udvikler sig.
Også mere klassiske udbudsdiskussioner får en drejning.
På byggesporet bliver der eksempelvis spurgt, om udbud kan gennemføres som rene kvalitetskonkurrencer, hvor pris ikke anvendes som konkurrenceparameter. Et andet indlæg undersøger, om ordregivere får tilstrækkelig værdi ud af forhandlingerne i de fleksible udbudsformer.
Klagenævnet er fortsat fast holdepunkt
Midt i alle forandringerne er der også noget genkendeligt.
Klagenævnet for Udbuds formand, landsdommer Jakob O. Ebbensgaard, gennemgår årets vigtigste kendelser og den seneste praksis. I år suppleres den danske praksis med professor Kirsi-Maria Maggas gennemgang af den seneste udvikling ved EU-Domstolen.
Dermed spænder konferencen fra den konkrete kendelse og den enkelte udbudsproces til spørgsmålet om, hvilken rolle offentlige indkøb fremover skal spille i Europas sikkerheds-, teknologi- og industripolitik.
Og netop det sidste bliver svært at komme udenom i 2026.
