Sidste sommer lød kritikken skarpt fra Dansk Erhverv: Alt for mange offentlige ordregivere sendte udbud på gaden umiddelbart før sommerferien med tilbudsfrister på et tidspunkt, hvor mange virksomheder kørte med reduceret bemanding.
Et år senere ser billedet mærkbart bedre ud.
En ny analyse, som Fortem har udarbejdet for Dansk Erhverv, viser, at 25 procent af de offentlige udbud, der blev offentliggjort i uge 25-27 i år (juni), havde tilbudsfrist i de typiske sommerferieuger (juli) eller i uge 32. Sidste år var den tilsvarende andel 40,6 procent.
“Det er positivt, at andelen af sommerudbud er faldet siden sidste år. Men når hvert fjerde udbud stadig har frist i sommerferien eller lige efter, er det tydeligt, at problemet ikke er løst. Derfor fortsætter vi selvfølgelig med at have fokus på udfordringen,” siger Morten Jung, branchedirektør i Dansk Erhverv.
Fald på begge sider af ferien
Tallene viser, at forbedringen ikke alene skyldes en forskydning af fristerne fra selve sommerferien til ugen umiddelbart efter. I 2025 havde 21 procent af de udbud, der blev offentliggjort i uge 25-27, frist senest i uge 31. Yderligere 19 procent havde frist i uge 32.
I år er de to andele faldet til henholdsvis 13 og 12 procent. Dermed er andelen af de såkaldte sommerudbud reduceret med mere end 15 procentpoint på et enkelt år. Og faldet kan ikke forklares med mindre udbudsaktivitet.
Tværtimod omfattede undersøgelsen 223 udbud offentliggjort i uge 25-27 i år mod 207 sidste år. Antallet af udbud steg altså, samtidig med at væsentligt færre fik placeret tilbudsfristen hen over sommeren.
Kommunerne står for flest
Analysen viser også, hvor de resterende sommerudbud kommer fra. I alt 57 EU-udbud havde i år frist i uge 28-32. Heraf kom 21 fra kommunerne.
Statslige myndigheder og institutioner stod for 12. Ni kom fra regionerne og 15 fra øvrige offentlige selskaber mv. Dermed står kommunerne for den største gruppe, selv om sommerfrister findes på tværs af den offentlige sektor.
Kan koste på konkurrencen
For virksomhederne er placeringen af tilbudsfristerne ikke alene et spørgsmål om bekvemmelighed.
Dansk Erhverv peger på, at sommerperioden især kan være vanskelig for små og mellemstore virksomheder, hvor relativt få medarbejdere skal håndtere både den almindelige drift og arbejdet med nye tilbud.
Når et udbud lander kort før ferien, kan det derfor blive vanskeligere at samle det rette tilbudsteam, hente priser hos underleverandører, stille spørgsmål til ordregiveren og nå de faglige og økonomiske vurderinger.
Ifølge analysen kan konsekvensen være, at nogle virksomheder helt undlader at byde. Andre kan få vanskeligere ved at gennemarbejde tilbuddet, mens usikkerheder kan ende som en ekstra risikomargin i prisen. For ordregiveren kan resultatet være færre tilbud og svagere konkurrence.
Et år efter kritikken
Problemstillingen er ikke ny. Da OPS-Indsigt sidste sommer beskrev sommerudbuddene, viste den daværende analyse, at omkring fire ud af ti udbud offentliggjort umiddelbart før ferien havde frist enten i sommerferien eller i uge 32.
Dengang efterlyste Morten Jung en ændring i ordregivernes planlægning og pegede på, at feriefrister kan begrænse konkurrencen.
Årets tal tyder på, at der er sket en bevægelse. Men med 57 udbud og hvert fjerde af de undersøgte udbud fortsat placeret med frist i eller umiddelbart efter sommerferien er Dansk Erhverv ikke klar til at erklære problemet for løst.
FAKTA: Sommerudbud 2025 → 2026
