Det var et flag hos en 90-årig borger, der kom til at stå som et billede på, hvorfor Nicolaj Regels-Hansen senere valgte at starte sin egen hjemmepleje.
Som kommunalt ansat skulle han en morgen hjælpe en fast borger, der fyldte 90 år. Familien kom senere på besøg, og Nicolaj Regels-Hansen besluttede at hejse flaget i haven, så fødselaren kunne overraske dem.
For ham var det en lille ekstra handling, der kunne rummes i besøget. Men episoden kom ifølge hans egen fortælling til at illustrere en tilbagevendende uenighed om, hvor meget den enkelte medarbejder kunne og måtte gøre ud over den planlagte hjælp.
“Jeg har været i faget i 15 år. Jeg har ikke været et eneste sted, hvor jeg har været 100 procent glad. Alle steder bliver man bedt om at skrue ned i stedet for at skrue en lille smule op,” siger Nicolaj Regels-Hansen til OPS-Indsigt.
Læs også: Trods kritiske problemer fik kommunal hjemmepleje fik lov at fortsætte
Efter en opsigelse fra den kommunale hjemmepleje i Frederikshavn Kommune valgte han derfor at forsøge selv.
I januar 2025 etablerede han Nii’s Hjemmepleje. Omkring 20 måneder senere oplyser han, at virksomheden hjælper 72 borgere, dækker hele døgnet og har 24 medarbejdere inklusive ham selv.
Vokset gennem fritvalgsbeviser
Nii’s Hjemmepleje er ikke kommet ind på markedet gennem en traditionel kommunal godkendelsesmodel. Borgerne har hidtil valgt virksomheden gennem et fritvalgsbevis fra Frederikshavn Kommune, da kommunen ikke har en aftale med en privat leverandør.
Fritvalgsbeviset giver en visiteret borger mulighed for selv at indgå aftale med en CVR-registreret virksomhed om at udføre hjælpen. Kommunen fastsætter værdien af beviset og betaler leverandøren for den visiterede hjælp.
Læs også: Ankestyrelsen går ind i sag om flere kommuners brug af fritvalgsbeviser
Ordningen har gjort det muligt for en ny lokal virksomhed at komme ind på et marked, der ellers i stigende grad præges af større aktører og opkøb. Men den betyder også, at virksomheden selv skal i kontakt med borgerne og hjælpe dem gennem processen med at vælge en anden leverandør.
Ifølge Frederikshavn Kommunes information til borgerne kan de vælge den kommunale hjemmepleje eller en leverandør, de selv kontakter ved hjælp af et fritvalgsbevis.
Frederikshavn Kommune har ifølge deres hjemmeside et ønske om at etablere en godkendelsesmodel for faste private leverandører af helheds- og hjemmepleje. Næste ansøgningsfrist er 1. september 2026.
Den kommende model kan dermed ændre vilkårene på det lokale marked. Kommunens kravspecifikation fastslår nemlig samtidig, at borgere, der allerede modtager hjælp gennem et fritvalgsbevis, kan fortsætte hos deres nuværende leverandør, men Nii`s hjemmepleje vil ikke kunne få nye borgere, hvis kommunen formår at godkende en anden leverandør.
Har ikke manglet ansøgere
Rekruttering er en af hjemmeplejeområdets største udfordringer, men ifølge Nicolaj Regels-Hansen har det indtil videre ikke været vanskeligt at tiltrække medarbejdere til den nye virksomhed.
Nii’s Hjemmepleje har frivilligt indgået overenskomst med FOA. Regels-Hansen oplyser desuden, at medarbejderne bliver aflønnet ti procent over overenskomsten.
“Noget af det første, jeg gjorde, da jeg kunne se, at jeg skulle til at have folk ansat, var at tage fat i FOA og frivilligt indgå overenskomst,” siger han.
Størsteparten af de ansatte hos Nii`s Hjemmepleje er uddannet social- og sundhedspersonale med kun ganske få ufaglærte, herudover har man efter ældrelovens udrulning i juli 2025 ansat ergoterapeut og én sygeplejerske.
Nikolaj Regels-Hansen fortæller desuden, at flere af medarbejderne tidligere har forladt den kommunale ældrepleje, fordi de ønskede andre rammer for arbejdet.
Hans model er blandt andet at bruge løn, medarbejderpleje og større faglig frihed som konkurrenceparametre.
“Vi behandler hinanden ordentligt. Så vi har rigtig mange ansøgninger liggende og ingen problemer med at tiltrække folk,” siger han.
En lille leverandør midt i et markedsskifte
Væksten i Nii’s Hjemmepleje kommer på et tidspunkt, hvor private hjemmeplejeleverandører skal tilpasse sig ældrelovens krav om helhedspleje.
Leverandørerne skal ikke længere alene udføre enkeltstående ydelser, men kunne levere sammenhængende pleje- og omsorgsforløb med blandt andet personlig pleje, praktisk hjælp og rehabiliterende indsatser. Det øger kravene til faglige kompetencer, ledelse og organisation – også hos mindre virksomheder.
Samtidig er der fortsat usikkerhed om økonomien i de nye forløb. NB-Ældre har i denne uge beskrevet, hvordan Estrids Pleje i Nordsjælland oplever, at der kan gå op til 10-12 uger, før kommunerne opjusterer et plejeforløb, når en borger får brug for mere hjælp. I ventetiden leverer virksomheden ifølge direktør Kenneth Kammerdahl den ekstra pleje uden yderligere betaling.
Dansk Erhverv genkender ifølge mediet problemstillingen fra andre private leverandører. Organisationen advarer om, at længere ventetid på revisitation kan betyde, at virksomhederne reelt lægger ud for den pleje, borgeren har behov for.
Læs også: Erhvervsorganisation opretter kontrolenhed
Mod strømmen
Eksemplet med Estrids Pleje understreger, at helhedsplejen ikke alene stiller nye faglige krav. Den rejser også spørgsmålet om, hvor hurtigt betalingen følger med, når borgerens behov ændrer sig. Det kan især blive en udfordring for mindre leverandører, der ikke har samme økonomiske stødpude som større virksomheder.
Udviklingen går samtidig i retning af større aktører. Som OPS-Indsigt tidligere har beskrevet, etablerede Carelink Gruppen i 2025 en større hjemmeplejeaktør gennem opkøb af bl.a. Kær.dk, Privatplejen med flere.
Læs også: Fortætning på hjemmeplejemarkedet: De store fylder stadig mere
Nii’s repræsenterer den modsatte bevægelse: En lokalt forankret virksomhed, der er startet fra bunden og vokset med udgangspunkt i én kommune.
Virksomheden er stadig ung, og Regels-Hansen lægger ikke skjul på, at væksten også skal ske i et tempo, hvor organisationen kan følge med. Men foreløbig har fritvalgsbeviset givet ham mulighed for at afprøve den idé, han ikke mente, der var plads til som kommunalt ansat: at medarbejderne skal have rum til at gøre lidt mere end det strengt nødvendige.
Det begyndte med ønsket om at hejse et flag. Knap to år senere står han med en døgnåben hjemmepleje og næsten to dusin kolleger.
