Skip to main content

Efter en række artikler i OPS-Indsigt, hvor vi har gennemgået 24 kommuners hjemmesider ift kommunens praksis har Ankestyrelsen besluttet, skrive til syv kommuner om deres praksis i forhold til frivalgsbevis efter servicelovens § 91.

Det skriver styrelsen i en mail til OPS-Indsigt.

Baggrunden for vores gennemgang af de 24 kommuner hænger sammen med en undersøgelse foretaget af arbejdsgiverorganisationerne KA Pleje og SMV Danmark, hvor det fremgår, at omkring hver fjerde kommune ikke har en kontrakt med en leverandør af personlig pleje.

Her dykkede vi på OPS-Indsigt ned i de bagvedliggende data og kunne efterfølgende afsløre, at en lang række kommuner umiddelbart ikke følger lovgivningen i forhold til borgerens minimumskrav om frit valg, når man alene læste på kommunernes hjemmesider.

Læs også: Fakta: Se hvad kommuner uden privat leverandør skriver om fritvalgsbevis – OPS Indsigt

Vores undersøgelse indikerede dengang, at 9 ud af de 24 kommuner, der ikke har en kontrakt med en privat leverandør til personlig pleje, ikke fulgte loven.

De det var nemlig ikke tydeligt, hvordan borgerne kunne få adgang til det, der er blevet kaldt servicelovens ”nødparagraf”, som kræver at kommunerne indfører et fritvalgsbevis, hvis de ikke har kontrakt med en privat leverandør.

I den sammenhæng udtalte Rikke Slavensky, som er ekspert i frit-valg og partner hos NP Advokater til OPS-Indsigt:

“For mig er det helt tydeligt, at kommunens forvaltning af servicelovens §91 stk. 2 nr. 2. om fritvalgsbeviser halter.”

Styrelsen har skrevet til syv kommuner

Artiklerne og vores gennemgang har nu fået Ankestyrelsen til at skrive ud til syv ud af de ni kommuner og hører dem om deres praksis i forhold til frivalgsbevis efter servicelovens § 91.

”Når Ankestyrelsens tilsyn har modtaget kommunernes høringssvar, vil tilsynet tage stilling til, hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag over for den enkelte kommune efter kommunestyrelseslovens § 48 a,” skriver styrelsen til OPS-Indsigt.

De syv kommuner var alle på det kort som OPS-indsigt havde lavet og består af Nordfyns, Kerteminde, Sorø, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs, Morsø og Thisted Kommuner.

De to kommuner som Ankestyrelsen ikke har skrevet til er Billund og Haderslev kommuner. De skrev også efterfølgende til OPS-Indsigt, hvor man på deres hjemmeside kunne findes link til deres ordning med fritvalgsbevis.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind