Da regionerne i 2023 indgik en ny tiårig kontrakt om driften af Danmarks fire akutlægehelikoptere, satte det punktum for et af de mest omtalte udbudsforløb på det præhospitale område.
Læs også: Endelig kan regionerne måske lande en aftale om akutlægehelikopterne
Nu – to år senere – giver årsrapporten for 2025 det første samlede indblik i, hvad kontrakten har ført med sig.
For mens offentligheden først og fremmest ser 4.246 flyvninger, patienter i yderområder og ti år med den landsdækkende akutlægehelikopterordning, rummer rapporten også en status på implementeringen af den kontrakt, som de kommende ti år skal sikre driften af en af landets mest specialiserede præhospitale funktioner.
Fra udbud til leverancer
De seneste år har historien om akutlægehelikopterne ofte handlet om udbud. Først et udbud, der endte i Klagenævnet for Udbud. Derefter et genudbud. Til sidst en ny tiårig kontrakt med den hidtidige leverandør, Norsk Luftambulanse.
Læs også: Regionalt udbud havner igen i Klagenævnet for Udbud
Den historie er nu afløst af en anden, nemlig hvordan omsætter leverandøren kontrakten til konkret værdi for regionerne?
Det spørgsmål fylder overraskende meget i årets rapport.
Læs også: Turbulent udbud af akuthelikoptere
Mere end fire nye helikoptere
Ved første øjekast kunne det ligne en historie om fire nye helikoptere, men kontrakten omfatter langt mere end selve flyene. I implementeringsperioden er der blandt andet leveret:
- fire nye akutlægehelikoptere,
- en dedikeret reservehelikopter,
- større kabiner på to af helikopterne,
- nye respiratorer og defibrillatorer,
- dansk service- og vedligeholdelsesorganisation,
- udrykningskøretøjer ved alle fire baser,
- styrket teknisk beredskab,
- samt fortsat udvikling af de flyoperative procedurer.
Dermed er kontrakten også et eksempel på, hvordan moderne OPS-aftaler i stigende grad handler om en samlet drifts- og beredskabsløsning – og ikke blot levering af et produkt.
Driftssikkerhed er en del af leverancen
Hos Danske Regioner fremhæver næstformand Lars Gaardhøj især robustheden som en af gevinsterne.
“Akutlægehelikopterne er i forvejen meget driftssikre, og med de nye tiltag øger vi mulighederne for at yde hjælp i alvorlige situationer. Samtidig udvikles det medicinske udstyr løbende, og det giver endnu bedre muligheder for at behandle syge eller tilskadekomne allerede på skadestedet og under flyveturen,” lyder det i en pressemeddelelse.
Et af de nye elementer er blandt andet udrykningskøretøjer ved alle fire baser.
De skal sikre, at akutlægen fortsat kan rykke ud lokalt, hvis vejret eller tekniske problemer betyder, at helikopteren må blive på jorden.
Nu begynder den egentlige kontraktstyring
Set fra et OPS-perspektiv markerer årsrapporten samtidig et skifte. De seneste fem år har handlet om udbudsregler, tilbudsevalueringer og klagesager og de kommende år vil i højere grad handle om kontraktstyring.
Nu kan regionerne begynde at måle, om reservehelikopteren giver højere oppetid, om de nye helikoptere reducerer nedetid, og om de nye beredskabselementer skaber den robusthed, som kontrakten blev indgået for at levere.
Med andre ord er historien om akutlægehelikopterne ikke længere præget af en historie om, hvem der vandt udbuddet. Den er blevet en historie om, hvorvidt kontrakten leverer det, regionerne købte.
Fakta
Fem år fra udbud til drift
- 2014 Den landsdækkende akutlægehelikopterordning etableres med Norsk Luftambulanse som operatør.
- 2021 Et nyt udbud vindes af en fransk-dansk konstellation.
- 2022 Resultatet underkendes efter en klagesag, og regionerne må gennemføre et nyt udbud.
- 2023 Norsk Luftambulanse vinder den nye tiårige kontrakt.
- 2023-2025
Kontrakten implementeres med nye helikoptere, reservekapacitet, udstyr og serviceorganisation. - Efteråret 2025 Den nye kontrakt træder i kraft.
- 2026 Første årsrapport viser de første konkrete leverancer.
