Antallet af klager over offentlige udbud steg i 2025, men de virksomheder og organisationer, der førte deres sag frem til en realitetskendelse, havde betydeligt mindre succes end året før.
Det viser Klagenævnet for Udbuds årsberetning for 2025.
Nævnet modtog 87 klager mod 67 i 2024. Det svarer til en stigning på cirka 30 procent. Samtidig afsluttede nævnet 77 sager.
“Klagenævnet modtog i 2025 87 klager, hvilket er en stigning i forhold til 2024,” skriver nævnets formand, landsdommer Jakob O. Ebbensgaard, i årsberetningens forord.
Stigningen bringer antallet tilbage på omtrent samme niveau som i 2021, hvor nævnet modtog 91 klager.
Årsberetningen indeholder imidlertid ikke en analyse af, hvorfor antallet først faldt markant og derefter stiger igen.
Medhold i færre end hver fjerde sag
Af de 77 afsluttede sager i 2025 endte 31 med en realitetskendelse. Klageren fik helt eller delvist medhold i syv sager. Det svarer til cirka 23 procent.
Til sammenligning blev der afsagt 27 realitetskendelser i 2024, og klageren fik helt eller delvist medhold i 13. Andelen var dermed cirka 48 procent.
Udviklingen betyder ikke nødvendigvis, at offentlige ordregivere begik færre fejl i 2025. De to års sager kan være forskellige i både kompleksitet og sammensætning, og mange klager bliver afsluttet, før nævnet tager materielt stilling til dem.
I 2025 blev 11 klager afvist. Yderligere 15 blev trukket tilbage, inden nævnet traf afgørelse, mens 15 blev trukket efter en afgørelse om opsættende virkning.
Ingen kontraktindgåelser blev standset
Klagenævnet traf i løbet af året 39 afgørelser om opsættende virkning. Ingen af klagerne blev tillagt opsættende virkning.
Spørgsmålet er væsentligt for forbigåede tilbudsgivere. Hvis klagen ikke får opsættende virkning, kan ordregiveren som udgangspunkt indgå kontrakten, selv om selve klagesagen fortsætter. En senere kendelse kan derfor komme, efter at konkurrenten har overtaget leverancen.
At 15 sager blev trukket tilbage efter afgørelsen om opsættende virkning, rejser spørgsmålet, om denne første juridiske prøvelse i praksis fungerer som et afgørende filter. Årsberetningen oplyser ikke, om sagerne blev opgivet på grund af nævnets foreløbige vurdering, et forlig, en ny beslutning hos ordregiveren eller andre forhold.
Et eksempel fra 2025 viser samtidig, at delkendelsen kan få en indirekte virkning. I en sag om Region Hovedstadens Akutberedskabs udbud af siddende patienttransport konstaterede nævnet, at regionen havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Klagen fik ikke opsættende virkning, men regionen annullerede efterfølgende tildelingsbeslutningen, hvorefter klagen blev trukket tilbage.
Hurtigere sagsbehandling
Den gennemsnitlige behandlingstid for afsluttede sager faldt fra 5,1 måneder i 2024 til 4,8 måneder i 2025. Cirka 55 procent blev afsluttet inden for tre måneder.
Nævnet afsagde desuden tre kendelser om erstatning. I én sag blev klageren tilkendt 10 millioner kroner, mens de to øvrige klagere ikke fik medhold.
Årsberetningen giver dermed et billede af et klagesystem med kortere behandlingstid og flere indkomne sager – men også med en lavere andel af medhold blandt de sager, der nåede frem til en materiel afgørelse.
