Mens debatten om botilbud i de senere år i høj grad har handlet om væksten i private aktører, tegner en ny analyse et mere nuanceret – og potentielt mere langsigtet – billede af udviklingen på området.
Analysen, som OPS-Indsigt har fået adgang til, peger på, at der parallelt med væksten i private tilbud er en mere stille bevægelse i gang: En erosion blandt fonde og selvejende institutioner.
Læs også: Advarsel: Nonprofit tilbud er ved at blive filet væk fra socialområdet
Det er LOS, der har udarbejdet analysen, som bl.a. bygger på tal fra tilbudsportaler over de seneste fem år. Her konstaterer organisationen: at udviklingen med at antallet af selvejende og fonde falder rejser centrale spørgsmål om rammevilkår og balancen mellem aktørtyper på socialområdet.
Fald i tilbud – men ikke i pladser
Ser man isoleret på tallene, er udviklingen ikke dramatisk.
Antallet af selvejende og fondsdrevne tilbud er faldet med 28 siden 2019 – svarende til 5,6 pct. Samtidig er antallet af pladser steget moderat.
Men det er ikke niveauet i sig selv, der er analysens hovedpointe.
Det er retningen. “Den samlede kapacitet er vokset, men væksten er ujævnt fordelt og har ændret sammensætningen af tilbuddene,” fremgår det af analysen.
Hvor private aktører er vokset markant, er udviklingen for selvejende præget af stilstand eller tilbagegang – særligt når det gælder etablering af nye tilbud.
Et spørgsmål om hvem der vokser – ikke kun hvem der falder
Analysen peger dermed på en strukturel forskydning i markedet.
Selvejende og fonde fylder stadig en betydelig del af kapaciteten, men deres andel af tilbuddene er faldet, og de deltager i mindre grad i den vækst, der præger området ift antallet af pladser.
“Det peger på, at etablering af nye tilbud kan være en særlig udfordring for fonde og selvejende institutioner,” skriver LOS.
Det betyder i praksis, at det ikke er en sektor i frit fald – men en sektor, der risikerer at blive koblet af på udviklingen.
Risiko for et mere ensidigt marked
Ifølge analysen er konsekvensen ikke kun organisatorisk – men også faglig og markedsmæssig.
“Når kapaciteten hos denne aktørform ikke følger med, er der risiko for, at mangfoldigheden i tilbud, faglige tilgange og måder at organisere og lede sociale tilbud på reduceres,” hedder det.
Og det er netop her, analysen forsøger at flytte fokus:
Fra en debat om vækst i én aktørtype – til en debat om balance i hele markedet.
“Over tid kan det svække kvaliteten på det specialiserede socialområde og gøre udbuddet mere ensidigt,” fremgår det videre.
Forklaringen: Rammevilkår – ikke efterspørgsel
Et centralt element i analysen er forklaringen på udviklingen.
Her peger LOS ikke på kvalitet eller efterspørgsel – men på strukturelle vilkår.
“Udviklingen peger på, at forskellene i kapacitetsudvikling i høj grad kan forklares af strukturelle rammevilkår snarere end af forskelle i efterspørgsel eller kvalitet,” skriver organisationen.
Særligt én faktor fremhæves: Adgangen til kapital.
“Fonde og selvejende institutioner har vanskeligere ved at tiltrække kapital til etablering […] fordi deres organisationsform indebærer begrænsede muligheder for at generere et økonomisk afkast,” hedder det.
Samtidig peges der på administrative barrierer og usikkerhed om mulighederne for at opbygge egenkapital.
OPS-Indsigt har flere gange under den forrige regerings store “profit på velfærd kampagne,” været i dialog med bankerne om at udlåne til selvejende og fonde. Her var svaret, at det var meget vanskeligt.
Læs også: Analyse: Bankerne bliver lyseslukkere ved et profitforbud
Man skal nemlig forestille sig, at banken reelt sidder og ser på en helt ny låntager med nul i egenkapital. Ingen af de banker som OPS-Indsigt har talt med, vil låne til en hel blank eller næsten blank virksomhed uden garantier, hvor lånet ikke kan forrentes via overskud.
Ikke et kollaps – men en retning
Den nye analyse beskriver ikke en akut krise, men en udvikling, der kan få betydning over tid. Spørgsmålet er ikke nødvendigvis, om de selvejende forsvinder.
Men om de i stigende grad mister rollen som dem, der er med til at forme markedet.
Og det er en pointe, der går på tværs af den politiske debat, hvor fokus i høj grad har været rettet mod de private kommercielle aktørers vækst.
Tre forslag – og en tydelig adresse
Analysen afsluttes med tre forslag, der alle peger på politisk handling:
- Bedre adgang til kapital
- Administrative forenklinger
- Klarere rammer for overskud og konsolidering
“Samlet set vil disse tiltag understøtte kommunernes forsyningssikkerhed og bidrage til et mere balanceret og robust velfærdsmix,” konkluderer LOS.
Dermed rejser analysen et spørgsmål, som ikke fylder meget i den aktuelle debat:
Om diskussionen om ikke-kommunale aktører risikerer at overse en mindst lige så vigtig udvikling – nemlig hvem der ikke vokser.
For mens opmærksomheden er rettet mod de aktører, der fylder mere, kan det være de aktører, der fylder mindre i væksten, der på længere sigt ændrer markedet mest.
