Analyse: Bankerne bliver Astrid Krags lyseslukkere ved et profitforbud

Del artiklen:
Bankerne risikerer ikke kun at slukke lyset hos de private tilbud, men også hos Social- og Ældreminister Astrid Krag, hvis nogle af de potentielt afledte effekter bliver til virkelighed.
Bankerne risikerer ikke kun at slukke lyset hos de private tilbud, men også hos Social- og Ældreminister Astrid Krag, hvis nogle af de potentielt afledte effekter bliver til virkelighed. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bankerne har ikke de nødvendige lånegarantier, der sikrer, at private sociale tilbud kan omlægges til selveje. Samtidig er der risiko for, at et profitforbud bliver katalysator for det største træk af værdier ud af socialområdet nogensinde fulgt af gigant-opkøb, skriver redaktør Steen Houmark.

Af Steen Houmark, [email protected]

Bankerne ender med at blive dem, der slukker lyset for flere hundrede socialt tilbud, hvis regeringens forslag til et profitforbud bliver gennemført i den form det ligger nu.

Det betyder, at den mosaik af flere hundrede små og mellemstore private sociale iværksættere, der befinder sig på socialområdet ikke vil kunne lægges om til en selvejende virksomhedsform efter principper i friskoleloven, således som regeringen og fortalerne ellers har foreslået.

Det står klart efter, at OPS-Indsigt har talt med et antal banker og her senest haft et interview med erhvervskundechef Claus Skytt i Merkur Bank.

Læs også:
Astrid Krags ønske om et profitforbud bekymrer bank
 

Bankerne har ikke lånegarantierne, der kan sikre området

Claus Skytt stiller sig særdeles kritisk overfor regeringens forslag, som vi kender det fra dagspressen.

”Hvis jeg tager bankhatten på, så ser jeg for det første problemstillingerne omkring tvangsomlægningen fra privat til selveje. Herefter har vi udfordringerne ved at etablering af nye selvejende sociale tilbud fremadrettet og endelig findes der ikke de nødvendige værktøjer i det erhvervsfremmesystem vi kender i dag og som retter sig mod socialområdet,” siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.

Claus Skytt er blandt andet bekymret for, at en tvangsomlægning vil øge risikoen for, at bankerne ikke kan overholde de rammer, der er stillet op fra Finanstilsynet i forhold til lånefinansiering og derfor må sige nej til at finansiere en omlægning, hvis kapitalforholdene i de nye selvejende tilbud ikke er solide nok. Og det er der er der flere indikationer på.

Læs også:
Bank ser tre udfordringer ved profitforbud
 

”Tager vi udgangspunkt i, at aktiver og gæld fra en privat virksomhed skal lægges ind i en ny selvejende konstruktion, så må man gå ud fra, at den nuværende ejer får lov til at beholde sin opsparede kapital. Det betyder, at den selvejende virksomhed står tilbage uden egenkapital og det sætter den i en meget sårbar situation,” siger Claus Skytt til OPS-Indsigt.

Man skal her forestille sig, at banken reelt sidder og ser på en helt ny låntager med nul i egenkapital. Ingen af de banker som OPS-Indsigt har talt med, vil låne til en hel blank virksomhed uden garantier og det kan reelt betyde, at mange vil dreje nøglen om.

Det bliver ganske enkelt et problem, at få nogen til at stille garanti for en virksomhed, der ikke må udbetale overskud for den risiko, det er at stille en garanti.

“Det vil være den sikre død for det private initiativ,” siger Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), der repræsentere de fleste af de private sociale tilbud.

Et profitforbud kan indeholde paradoksal twist

Man kan spekulere i, om Social- og Ældreminister Astrid Krag er opmærksom på, at bankerne på den led bliver hendes bedste kort og lyseslukker i en ideologisk jagt på private sociale tilbud, men der er også noget tragikomisk og paradoksalt ved situationen.

Socialdemokratiet og støttepartierne fra rød blok har i årevis sammen med FOA og andre fagforbund tordnet mod private velfærdsvirksomheders muligheder for at udtrække overskud og benyttet enhver lejlighed til igen og igen at eksponere de enkeltsager, der er kommet for dagen.

Læs også:
FOA: De private har kompetencer, man ikke bare lægger ind i en kommune
 

Argumenterne for et profitforbud har blandt andet været, at penge til velfærd blev trukket ud af området. Nu kan Astrid Krag så komme til at stå i den paradoksale situation, at hun og hendes profitforbud bliver den katalysator, der medfører det største udtræk af værdier fra socialområdet nogensinde, både økonomisk og kompetencemæssigt.

Det skal forstås således, at ejerne af de private sociale tilbud på grund af bankernes manglende muligheder for at understøtte en omlægning fra privat til selveje kan komme til at trække deres værdier ud af området og dermed på en ultrakort bane have præcis den effekt, som Astrid Krag gerne vil modarbejde.

Profitjagten en mulig katalysator for opkøb

Hvis man antager, at værdierne vil vælte ud af området ved et profitforbud og små nye iværksætterprægede selvejende bliver undtagelsen, fordi bankernes garantikrav kun sjældent kan opfyldes. Ja, så kan det være en risiko for, at bankerne ikke kun slukker lyset hos de private sociale tilbud, men også slukker det hos Astrid Krag.

Det kan nemlig vise sig, at der ved et profitforbud kun er plads til de store kapitalstærke og her kan man forestille sig opkøb fra udenlandske, så vel som danske virksomheder. En proces der vil få antallet af markedsaktører til at skrumpe ind til nogle få.

Vi vil med andre ord stå med nogle giganter på socialområdet, der forstår at navigere i et politisk marked, hvad enten de er for profit eller non-profit og det er næppe en udvikling regeringen lige har set komme.

Men måske en sådan bevægelse allerede er i gang, hvis man tolker pressemeddelelsen fra den svensk ejede virksomhed Altiden i det perspektiv. Her fremgik det i tirsdags, at man havde overtaget Ekkofondens opgaver. Ikke mindre en 27 tilbud på det sociale område.

Astrids profitforbud vil undergrave Simons strategi

Hos LOS er man oprørt over konsekvenserne ved at bankerne vil lukke for kassen og stiller spørgsmålet om regeringen virkelig parat til at betale den pris det koster?

”Det vil medføre en ekspropriation, tilsvarende den vi lige har oplevet inden for minkbranchen,” siger politisk og strategisk chef Laust Westtoft til OPS-indsigt.

En af de andre udfordringer, som bankernes reaktion rejser, er om man inde i regeringen overhovedet koordinere noget som helst?

Leger man med tanken om, at bare halvdelen af de private sociale tilbud går ud af markedet, hvad betyder det så for Erhvervsministerens strategi for erhvervsfremme af små og mellemstore virksomheder?

I 2020 Indgik Erhvervsminister Simon Kollerup en aftale med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor der er et stærkt fokus på små og mellemstore virksomheder og netop sociale tilbud er typisk små og mellemstore lokale virksomheder.

”Det er afgørende med lokalt ejerskab og engagement, hvis vi skal få erhvervsfremme ud at gøre gavn. Det har derfor været en prioritet for mig, at vi får de lokale aktører spillet mere på banen,” sagde Erhvervsminister Simon Kollerup i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Netop de private sociale tilbud kommer ind i kategorien små og mellemstore virksomheder, der er med til at skabe ikke blot lokale arbejdspladser i udkantsområderne, men også skattegrundlag og kvalitativ firstmover udvikling af socialområdet.

Hos Dansk Erhverv er man ikke i tvivl om, at der ikke er nogen koordination mellem ministerierne på det her punkt.

“ Det er ikke godt for de udsatte borgere og heller ikke for de små og mellemstore virksomheder og jeg tvivler på, at hun har drøftet konsekvenserne med Erhvervsministeren, siger markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung i en kommentar til OPS-Indsigt.

Læs også:
Bank ser tre udfordringer ved profitforbud