Der er mindre en uge til, at Danske Regioner sætter et markant punktum i psykiatrien: Fra 1. april 2026 må regionerne ikke længere indgå nye aftaler om langtidsvikariater for speciallæger.
Samtidig har regionerne på deres politiske topmøde torsdag i Aarhus på foranledning af et forslag fra Det Konservative Folkeparti netop vedtaget, at:
“al relevant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien” skal anvendes – “uanset om den er offentlig eller privat,” skriver man i beslutningsnotatet.
Og ikke nok med det:
“Regionerne skal “i dialog med såvel praksissektoren som øvrige private udbydere” skabe et overblik over den private kapacitet
To beslutninger, der på papiret peger i hver sin retning – men i praksis hænger tæt sammen.
Forhistorien: Beslutningen blev truffet længe før
Som vores søstermedie Regional-Indsigt tidligere har afdækket, blev vikarstoppet ikke først besluttet her i 2026.
Allerede i marts 2025 traf Danske Regioners bestyrelse beslutningen:
“at indføre et stop for brug af speciallæger i langtidsvikariat i alle regioner”
Efterfølgende blev beslutningen:
- behandlet som orienteringssag i flere regioner
- i nogle tilfælde på lukkede dagsordener
- og oplevet af politikere som noget, der allerede var besluttet
Det har fået kritik fra eksperter, der peger på, at beslutninger af den karakter normalt skal forankres politisk i de enkelte regionsråd.
Formålet: Færre vikarer – flere fastansatte
Regionernes argument for vikarstoppet er ifølge Regional-Indsigt klart:
“Der er mange dygtige vikarer i psykiatrien, og dem vil vi rigtig gerne have over i faste stillinger”
Samtidig peger de på:
- høje udgifter
- svækket fagligt miljø
- og behov for mere stabile arbejdspladser
Med andre ord: en strategisk bevægelse væk fra fleksibel bemanding.
Men: Kapacitetsproblemet forsvinder ikke
Netop derfor er topmødets beslutning interessant. For mens regionerne lukker én dør, åbner de en anden: Private aktører skrives nu eksplicit ind som en del af løsningen på kapacitetsproblemer – særligt i psykiatrien.
Det er første gang, at det formuleres så klart i en vedtaget politisk linje.
Et skifte i, hvad regionerne vil købe
Set i sammenhæng tegner der sig et mønster:
- Langtidsvikarer (arbejdskraft) → udfases
- Privat behandlingskapacitet → bringes i spil
Det er ikke et opgør med markedet. Det er potentielt en omlægning.
Fra køb af hænder → til køb af ydelser
OPS-Indsigts take
Regionerne er i gang med en stille repositionering. De vil:
- reducere afhængigheden af vikarbureauer
- styrke egen organisation
- men samtidig sikre kapacitet gennem private leverandører
Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre i praksis. For hvis vikarerne forsvinder, før de faste stillinger er besat, vil presset stige.
Og så bliver den nye linje testet:
Hvor hurtigt – og hvor meget – er regionerne reelt villige til at åbne for private løsninger?
Den næste test: 1. april
Når vikarstoppet træder i kraft, ophører diskussionen. Så begynder konsekvenserne.
Og her bliver det tydeligt, om regionerne:
- kan holde fast i deres egen kapacitet
- eller må læne sig mere op ad markedet – også vikar branchen – end de selv lægger op til
