Da Hvidvasksekretariatet tidligere på ugen offentliggjorde sin kvartalsrapport, der viser, at 46 ud af 301 kommercielle botilbud har fået fem eller flere underretninger om mistænkelig økonomisk adfærd, eksploderede debatten på de sociale medier.
I Dansk Erhverv reagerede branchedirektør Tony Bech hurtigt. “I Dansk Erhverv kommer vi nu med 14 konkrete forslag mod velfærdskriminalitet. Vi efterlyser en styrket indsats over for svindel og kriminalitet på socialområdet,” skrev han på LinkedIn.
Læs også: Hvidvasksekretariatets nye rapport: Fakta – og hvad der ikke står i den
Midt i det hele postede Jan Dehn, velfærdsdirektør i Hørsholm Kommune, et spørgsmål, der hurtigt satte sig fast:
“Hvor er brancheorganisationernes selvjustits og egenkontrol? Hvad gør de egentlig selv?” skrev han på LinkedIn.
Det har fået os til at kontakte ham og to af de organisationer han har adresseret spørgsmålet til.
“Alle peger væk fra sig selv – men spørgsmålet står tilbage”
Ifølge Jan Dehn har næsten alle i debatten hidtil haft travlt med at pege på hinanden:
“Mange har i deres strategioplæg om bekæmpelse af velfærdskriminalitet skrevet, hvad kommuner, revisorer, socialtilsyn eller politiet skal gøre. Det er jo fint nok. Men de overser, hvad de selv kan gøre,” siger han og fortsætter:
“Det virker som en tenniskamp, hvor alle skyder bolden over på de andre og jeg ved godt, jeg selv bliver en del af den, men jeg må bare stille spørgsmålet.”
For Jan Dehn handler sagen ikke om enkeltsager, men om ansvar. Det ligger ifølge ham også hos kommunerne, men ikke alene:
“Man kan ikke forvente, at kommunernes familieafdelinger laver due diligence på virksomheder, så vi kan vurdere om de snyder,” siger han. Det var aldrig meningen, at kommunerne skulle opmandes til det niveau.”
Derfor vender han sig mod dem, der organiserer branchen:
“Kan man som brancheorganisation leve med, at op mod 15 procent ligger i top på underretninger? – Og hvad vil man gøre ved det? – Det er en drøftelse, som jeg glæder mig over, at der nu er kommet lidt skub i, for problemerne er komplekse og skal håndteres med mange forskellige indsatser,” lyder det fra Jan Dehn.
LOS: “Vi ekskluderer medlemmer – og lukker ikke alle ind”
Mads Roke Clausen, der er direktør for LOS, svarer direkte på Jan Dehns spørgsmål – og han lægger ud med at anerkende problemets alvor:
“I LOS tager vi de her problemer meget, meget alvorligt,” siger han til OPS-Indsigt.
Her nøjes man ikke med politiske forslag, men har iværksat konkrete tiltag LOS, som også betyder, at organisationen måtte sige farvel til nogle medlemmer.
“Vi har en hård optagelsesprocedure og screening. Man kan ikke bare melde sig ind i LOS længere. Man skal ansøge, og vi undersøger personkredsen i ledelsen og på det grundlag har vi i år sagt nej til nogle stykker, der ville være medlem, med baggrund i, at de havde karantæne eller en kendt konkursrytterhistorik,” siger Mads Roke Clausen.
Han fortæller samtidig, hvordan man har ekskluderet flere medlemmer:
“Vi har ekskluderet fire medlemmer i år, fordi de ikke levede op til vores krav. Det er ikke noget, vi bare siger – det er noget, vi gør,” understreger han overfor OPS-Indsigt.
Behov for autorisation
Mads Roke Clausen ser revisorsvigt som en af de alvorligste risici i branchen:
“Vi har gennem flere år ønsket et skærpet krav til revisionen. Vi foreslår, at revisorer autoriseres til området. Det vil sige de skal kende området og kan miste deres autorisation til at virke på området,” fastslår han.
Han er samtidig meget bevidst om, at det er et ønske, der næppe vil have medvind i alle ender af branchen.
Endelig er han bekymret for den vinkling, der har været i rapporten fra Hvidvasksekretariatet, hvor man alene har taget udgangspunkt i de kommercielle private botilbud og ikke set på de fondsdrevne.
“De kriminelle netværk angriber også fondene, og derfor er det vigtigt, at vi også får viden om omfanget af potentiel kriminalitet hos dem” siger Mads Roke Clausen.
Mads Roke Clausen understreger indtil flere gange, at vi har brug for et dækkende datagrundlag, for det er lige så let for kriminelle, at være parasit i et fondsejet tilbud som et kommercielt.
Det vil sige, hvis man som i rapporten vedbliver kun at se på de private og ikke samtidig kigger nærmere på de fondsdrevne tilbud, så overser myndighederne en risiko, som vi bl.a. har iagttaget her på OPS-Indsigt.
DI: “Kriminelle holder sig væk fra ordnede forhold
Jakob Scharff, branchedirektør i DI Service, forstår Jan Dehns spørgsmål, men peger på et vigtig opmærksomhedspunkt: De kriminelle bryder sig typisk ikke om ordnede forhold, så derfor er brancheorganisationerne ikke nødvendigvis et sted de gerne knytter an til.
Han understreger dog gentagne gange, at DI tager problemstillingen alvorligt:
“Svindlen skal stoppes. Og det skal stoppes nu,” siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Her fremhæver han tre forslag, DI længe har stået bag:
- “Skærpede krav til revisorer.”
- “Højere indstigningshøjde – nye tilbud skal dokumentere faglighed.
- “Stærkere personrettet tilsyn.”
“Det afgørende er, at vi får stoppet svindlerne – og samtidig værner om de mange seriøse tilbud, der løfter en enorm opgave,” lyder det til slut fra Jakob Scharff.
Et hul i systemet
Vi har i forbindelse med denne lille artikelserie, rakt ud til kilder på socialområdet og her fortæller flere både offentligt ansatte så vel som ikke-offentligt ansatte om oplevelser med tidligere kollegaer, der har ageret parasit for kriminelle.
Det vil sige, hvor den gængse forståelse er, at det er ejerne og selskabskonstruktionerne, der er en udfordring, så er parasit-modellen meget mere subtil. Som en virksomhed i virksomheden, der ikke nødvendigvis kan kontrolleres af ledelsen.
Hvis man kombinerer det med svarene fra vores interview og øvrige dataindsamling, så står et stor strukturelt hul tydeligt frem:
👉 Der findes i dag ingen samlet mekanisme, der kan holde kriminelle aktører ude af socialområdet, før de etablerer sig – hverken kommunalt, regionalt eller branchebaseret.
- Kommunerne kan ikke.
- Socialtilsynet har begrænset økonomisk indsigt.
- Revisorerne svigter i flere sager.
- Brancheorganisationerne når generelt kun dem, der frivilligt søger ind.
Som Mads Rook formulerer det:
“Det er et kæmpe problem, og vi hører fra tilsynene, at de kan se modellerne brede sig – men ingen har mandatet til at stoppe dem.
Interne værn koster – det er afprøvet på andre områder
Jan Dehns opslag udløste en vigtig diskussion om brancheansvar, selvjustits og de blinde vinkler i systemet.
Svarene fra LOS, DI og Dansk Erhverv viser, at organisationerne faktisk er bevidste om udfordringen og arbejder med den.
Man kan pege på, at både forslagene fra Dansk Erhverv og Dansk Industri er rette udad mere end indad, men det er de også hos KL og de øvrige store organisationer, der ønsker, at imødegå de udfordringer, som måtte ligge i rapportens tal.
Læs også: Hvidvaskrapport skaber bølge af reaktioner: Mellem fakta, fortolkning og forargelse
Men det er måske ikke så mærkeligt, for store organisationer som KL, Dansk Erhverv og DI har ikke samme mulighed som LOS for at sætte ensartede adgangskrav for mulige medlemmer bl.a. pga størrelse og medlemskompleksitet. Her er LOS en mere overskuelig størrelse, og måske derfor er det lykkedes for dem, lyder det fra flere kilder.
Det er nemlig omkostningsfuldt og vanskeligt hvis store medlemsorganisationer skal til at auditerer medlemmerne. Tænk blot, hvis KL skulle auditerer 98 kommuners implementering af ældreloven.
Her er det værd, at bemærke, at Servicebranchens Arbejdsgiverforening, har indført “Servicenormen”, som er en standard for ordentlighed, der kræver at man opfylder en række krav for at være medlem. Så det kan godt lykkes i større organisationer på andre områder og potentielt, må vi håbe på, at den type af modeller også kan vinde stærkere indpas på socialområdet.
