På papiret ser det ud, som om Fonden Mariehjemmene er på vej mod bedre tider. Regnskabet for 2024 viser et overskud på næsten 9 mio. kr. – et markant spring fra underskuddet året før.
Læs også: Velfærdsleverandør taber fire års vækst og står usikkert trods overskud
Men ser man på fondens økonomiske og strukturelle udvikling over de seneste tre år, toner et langt mere bekymrende billede frem: Stigende hæftelser, institutionel uro og et ledelsesapparat, der tager en stadig større andel af den samlede lønsum.
En gennemgang af de tre seneste års regnskaber er interessant, da Fonden Mariehjemmene er en af de organisationer, der har stået for en stor del af væksten på friplejeområdet. (Links i bunden af artiklen)
Hele fire nye plejehjem er kommet ind under fonden på omkring fire år, det viser vores opgørelse, men væksten er ikke uden omkostninger.
Fortsat ustabil
Selvom Fonden Mariehjemmene har overskud i 2024 kan man ikke tale om, at virksomheden har bevæget sig mod sikrere grund over de tre seneste regnskabsår (2022–2024).
Tværtimod viser regnskaberne, at fonden bevæger sig i en ustabil og økonomisk risikofyldt retning, selvom der i 2024 er teknisk fremgang i resultatet.
I nedenstående tabel, har vi forsøgt, at illustrere udviklingen af den økonomiske tilstand ift tre nedslag over de seneste tre år (2022-2024)
| År | Resultat | Kautions-forpligtelse | Institutionel stabilitet | Revisorforhold |
| 2022 | +1,9 mio. kr. | Ikke oplyst | Stabil | Ingen fremhævelse |
| 2023 | -5,2 mio. kr. | 945 mio. kr. (nyoplyst) | Uro i enkelte enheder | Revisor fremhæver usikkerhed |
| 2024 | +8,9 mio. kr. (teknisk) | 933 mio. kr. | 5 tilbud melder sig ud | Revisor fremhæver både usikkerhed og værdiansættelse |
Det positive resultat i 2024 skyldes ikke umiddelbart forbedret drift, men blandt andet:
- Tilbageførsel af nedskrivninger: 6,6 mio. kr.
- Opskrivning af ejendomsværdier: 3,2 mio. kr.
Kautioner og gæld – latent risiko uden plan
Først i 2023 oplyste fonden, at den hæfter for en række kautionsforpligtigelser, som primært vedrører de huslejeaftaler, man har indgået i forbindelse med de nye friplejehjem, hvor man har lejet sig ind hos en bygningsejer på nogle lange kontrakter.
Her taler vi et samlet beløb i størrelsesordenen 945 mio. kr.
I 2024 er dette tal kun marginalt reduceret til 933 mio. kr., svarende til en eksponering, der som illustration er over 16 gange større end fondens egenkapital (57,8 mio. kr.).
Revisor slår ud: Usikkerhed og fremhævelse
Hvor 2022-regnskabet fremstår uproblematisk, ændrer tonen sig i 2023 og 2024. Revisor fremhæver:
- Usikkerhed om fortsat drift i mindst én institution.
- Væsentlig afhængighed af dagsværdier og tilgodehavender.
- At fondens ledelse selv har valgt at aflægge regnskab efter “going concern”, selvom der er usikkerhed.
Ingen af disse forhold udløser en egentlig forbeholdt påtegning fra revisor – men signalværdien er klar.
Afskalning fra fællesskabet
I 2022 regnskabet nævnes intet om institutionsfrafald, men i 2023 noteres begyndende problemer i enkelte hjem, bl.a. går plejehjemmet Meta Marie konkurs og i 2024 regnskabet fremgår det at fem institutioner har opsagt samarbejdet, hvilket ifølge regnskabet betyder et årligt tab på 5,4 mio. kr. i administrationsindtægter.
Bestyrelsesformand Anette Damgaard kalder det i et internt nyhedsbrev, som OPS-Indsigt er i besiddelse af for ”sørgeligt”, men afviser, at det svækker fondens virke.
Men fem udmeldelser ud af i alt 21 samarbejdspartnere er en afskalning på næsten 20 %, af de tilknyttede institutioner og lidt under 40 % af det potentielle indtægtsgrundlag, hvilket rejser tvivl om fællesskabets robusthed, selvom der 1. juli åbner et nyt friplejehjem, som man forventer med omkring 2 mio. kr. i administrationsindtægt.
Baggrunden for denne afskalning kan man gisne om, men i 2023 blev alle institutioner tilknyttet fonden Mariehjemmene opkrævet et ekstra administrationsbidrag på godt 3 mio. kr. for at reducere underskuddet i 2023 og det har generet flere steder har vi fået oplyst til baggrund.
Man kan derfor tolke udmeldingerne som manglende tiltro til at Fonden kan bringe organisationen ind i mere roligt vand.
Direktion og bestyrelse – stigende vederlag i stram økonomi
Endelig når vi til forholdet mellem lønudgifter og vederlag til bestyrelse og direktion. Her stiger andelen af de samlede personaleomkostninger for ledelse og bestyrelse fra 13 pct. i 2022 til godt 20 pct. i 2024 eller 2,5 mio. kr. ud af ca. 12.5 mio. kr.
På trods af faldende drift, institutionsudmeldelser og underskud i 2023, er vederlaget til bestyrelse og direktion steget voldsomt over de seneste år, det handler bl.a. om løn til fratrådt direktør i 2023 i en organisation med kun 15 fuldtidsansatte.
Mariehjemmenes regnskaber fra 2022 til 2024 fortæller en historie, som ikke fremgår af overskrifterne. Det handler ikke om en organisation i fremgang, men om en fond, der kæmper for sin bæreevne med tekniske regnskabsgreb og stigende afhængighed af færre enheder.
Der er endnu ikke røde advarselslamper i revisorens påtegning – men de gule lyser klart og vi må forvente en bestyrelse og direktion som endnu et år skal smøge ærmerne op og foretage nogle gennemgribende tiltag i hele organisationen.
