Et af de mere opsigtsvækkende mål i regeringsgrundlaget er ambitionen om at frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor ved hjælp af kunstig intelligens. Samtidig varsler regeringen et nationalt digitalt partnerskab og en mere offensiv satsning på kunstig intelligens. Ambitionen er markant.
Men når de tre største erhvervsorganisationer kommenterer regeringsgrundlaget, er det ikke partnerskaberne eller private aktørers samarbejde med den offentlige sektor for at skabe frigørelsen, der fylder mest.
I stedet kredser reaktionerne om konkurrencekraft, produktivitet og økonomisk vækst.
Dansk Erhverv: Ambitiøst – nu skal det gennemføres
Hos Dansk Erhverv er modtagelsen overvejende positiv.
Organisationen fremhæver især lavere selskabsskat, mindre bureaukrati, øget arbejdsudbud og regeringens fokus på kunstig intelligens.
“Det vidner om en ambitiøs plan. Det har vi brug for, hvis vi skal sikre hænder og hjerner med de rette kompetencer i fremtiden. Samtidig er det positivt, at der investeres markant i sundhed og i en ny fond for forebyggelse, ligesom det er glædeligt, at regeringen er ambitiøs, når det kommer til kunstig intelligens,” siger Adm. direktør Brian Mikkelsen i et nyhedsopslag.
Dansk Erhverv peger samtidig på målet om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 procent og på regeringens ambition om at øge arbejdsudbuddet med 35.000 personer. – Heraf skal de 30.000 alene komme fra kunstig intelligens.
Det er karakteristisk, at fokus ligger på de overordnede økonomiske rammer snarere end på, hvordan den offentlige sektor konkret skal samarbejde med virksomhederne om at levere teknologien.
DI: AI bliver afgørende for både erhvervsliv og offentlig sektor
Hos Dansk Industri fylder kunstig intelligens mere direkte. Organisationen ser AI som en af de afgørende teknologier i de kommende år.
“De næste fire år bliver afgørende for, hvordan vi udnytter kunstig intelligens ansvarligt og til gavn for hele Danmark. Det er en god begyndelse, at regeringen har fokus på AI og vil sikre de rette vilkår for erhvervslivet og den offentlige sektor, da teknologien er afgørende for at skabe nye produkter og effektivt udvikle vores samfund,” siger Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.
Samtidig kobler DI ligesom Dansk Erhverv regeringens forslag sammen med ønsket om højere produktivitet og større konkurrencekraft.
“Vi må aldrig tage Danmarks velstand for givet, og derfor er det godt for vores samfund, at den nye regering har fremlagt et regeringsgrundlag med væsentlige velstandsmål, færre byrder, et øget arbejdsudbud på 35.000 og en styrkelse af vores konkurrencekraft,” lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.
DI’s fokus er dermed ikke så meget på samarbejdsmodellerne som på de resultater, teknologien skal skabe.
SMVdanmark: Vækst og produktivitet skal betale regningen
SMVdanmark anlægger samme perspektiv. Organisationen roser regeringen for at fokusere på produktivitet, skattelettelser, kapital og færre administrative byrder.
“Samlet set er det her godt nyt for dansk erhvervsliv. Regeringen fokuserer på det, der er afgørende for Danmarks fremtidige velstand: produktivitet, færre administrative byrder, lavere skat og bedre adgang til kapital,” siger Adm. direktør Jakob Brandt i en pressemeddelelse.
Han knytter samtidig regeringens ambitioner direkte til finansieringen af fremtidens velfærd:
“En forudsætning for at kunne sætte gang i alle de nye udgiftskrævende tiltag er, at vi har pengene, før vi kan bruge dem.”
Også her er perspektivet først og fremmest økonomisk. Hvis velfærden skal udbygges, skal der skabes mere velstand.
OPS fylder mindre end vækst
Ser man de tre reaktioner samlet, er det næsten lige så interessant, hvad organisationerne ikke taler om.
Der er næsten ingen omtale af:
- konkurrenceudsættelse
- frit valg
- udlicitering
- offentlige indkøb
- OPP-modeller
- offentligt-private partnerskaber
Til gengæld går de samme ord igen, konkurrencekraft. produktivitet, arbejdsudbud, kapital, AI og elektrificering.
Det kan tolkes som et tegn på, at erhvervslivet ser regeringens vigtigste opgave som at skabe rammerne for vækst frem for at åbne nye markeder i den offentlige sektor.
Men hvem skal levere teknologien?
Det rejser samtidig et spørgsmål.
For hvis regeringen mener det alvorligt, når den vil frigøre 30.000 offentlige årsværk ved hjælp af kunstig intelligens, bliver den i praksis afhængig af private virksomheder.
AI-systemer udvikles ikke af staten alene. De kommer fra softwarevirksomheder, konsulenthuse, cloudleverandører og teknologivirksomheder.
Dermed kan regeringsgrundlaget ende med at skabe et af de største offentligt-private udviklingsprojekter i nyere tid. Men læser man de store erhvervsorganisationers første reaktioner, er fokus ikke på samarbejdet.
Det er på væksten. – Og måske er det i virkeligheden deres vigtigste budskab til den nye regering: Først skal velstanden skabes. Derefter kan den fordeles.
