Ser man regeringsgrundlaget samlet gennem OPS-briller, er det ikke et program for privatisering eller en ny bølge af klassisk konkurrenceudsættelse.
Til gengæld er det et regeringsgrundlag, hvor begrebet partnerskaber fylder markant.
Firepartsaftaler, digitale partnerskaber, offentlig-private investeringer i energi, privat medfinansiering af lokalplejehjem, strategiske offentlige indkøb og frisatte institutioner tegner tilsammen et billede af en regering, der i højere grad ser erhvervslivet som samarbejdspartner end som konkurrent.
Spørgsmålet bliver derfor ikke blot, hvor meget der skal udbydes i de kommende år.
Det bliver i mindst lige så høj grad, hvilke områder regeringen ønsker at udvikle i fællesskab mellem det offentlige, det private og civilsamfundsaktører. Det kan meget vel vise sig at blive den egentlige OPS-fortælling i firkløverregeringens regeringsgrundlag.
Partnerskaber bliver regeringens foretrukne værktøj
Regeringen varsler ikke mange reformer men til gengæld mange ideer, den ønsker at gennemfører via partnerskaber. Det tydeligste eksempel findes på landbrugsområdet, hvor regeringen vil etablere: “en firepartsaftale om fremtidens griseproduktion.”
Fireparten skal samle landbrug, arbejdsmarkedets parter samt natur- og dyrevelfærdsorganisationer om en omfattende omstilling af erhvervet. Modellen føjer sig til rækken af treparter, klimapartnerskaber og andre samarbejdsfora, som har præget dansk politik de senere år.
Set gennem OPS-briller kan fireparten være et signal om en bredere udvikling, hvor regeringen i stigende grad søger at løse komplekse samfundsudfordringer gennem organiserede partnerskaber mellem det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet frem for gennem traditionel regulering alene.
Og her kan det være interessant, hvordan partnerskabsbegrebet bliver udmøntet i praksis. Flere kommentatorer, har nemlig antydet at netop firparten godt kan betragtes som en gidseltagning og en pistol for panden, for landbrug og fødevare-indsustrien ift de øvrige parter.
Frisættelse 2.0: Fra lokalplejehjem til friinstitutioner
Hvis man leder efter den mest vidtgående styringsreform i regeringsgrundlaget, finder man den ikke på erhvervsområdet, men i den offentlige sektor.
Regeringen vil gennemføre en institutionsreform, der skal: “styrke frisættelsen, den lokale ledelse og det lokale ansvar på den enkelte institution ved bl.a. at flytte beslutningskompetence fra byrådet til institutionsniveauet,” skriver man.
Samtidig skal et større antal institutioner udpeges som offentlige friinstitutioner, der “sættes fri af mest mulig regulering mv., og hvor institutioner og ledere i stedet måles og vurderes på evnen til at skabe reel værdi for borgere og samfund fremfor, hvorvidt de lever op til proces- og formkrav.”
For OPS-sektoren er det bemærkelsesværdigt, at regeringen direkte skriver:
“Reformen skal understøtte, at konceptet bag lokalplejehjem også udvikles på andre velfærdsområder.”
Det peger mod nye samarbejdsformer mellem offentlige institutioner og private aktører – ikke nødvendigvis gennem klassiske udbud, men gennem større lokal autonomi og fleksibilitet.
Velfærd: Friplejehjemmene består – og valgfriheden udvides
På velfærdsområdet viderefører regeringen flere af de spor, der allerede er sat i gang på ældreområdet.
Det mest opsigtsvækkende er kravet om, at: “alle kommuner (med undtagelse af de små ø-kommuner), som minimum har enten et friplejehjem eller et lokalplejehjem.”
Dermed bliver friplejehjem ikke blot accepteret som en mulighed, men skrevet direkte ind som en del af den nationale struktur på ældreområdet. Samtidig varsler regeringen: “at afdække mulighederne for privat medfinansiering af lokalplejehjem.”
For pensionsselskaber, ejendomsinvestorer og private plejeboligaktører kan det blive en af de mest interessante formuleringer i hele regeringsgrundlaget.
På skole- og dagtilbudsområdet er billedet mere blandet. Regeringen varsler massive investeringer i folkeskoler, daginstitutioner og fritidstilbud, men uden direkte fokus på private leverandører. Til gengæld lægges der op til nye samarbejder omkring teknologi, kompetenceudvikling og lokale løsninger.
Under regeringens øvrige initiativer finder man en overligger på socialområdet. Her vil regeringen “Følge op på initiativer, der følger af ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne, herunder gennemføre takstreformen på botilbudsområdet og fremsætte lovforslaget i 2026.”
Strategisk samarbejde frem for klassisk udbudspolitik
Der findes ingen stor udbudsreform i regeringsgrundlaget. Til gengæld fylder strategisk erhvervspolitik og samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet markant mere end tidligere.
Regeringen ønsker blandt andet at: “sænke selskabsskatten” og samtidig styrke konkurrenceevnen gennem mindre regulering og færre administrative byrder. Regeringen skriver blandt andet, at Danmark: “som hovedregel ikke er det første land, der implementerer ny EU-lovgivning med store byrder for erhvervslivet.”
Særligt interessant for leverandørmarkedet er ambitionen om at anvende offentlige indkøb mere aktivt som erhvervs- og samfundspolitisk redskab.
I den kommende fødevarestrategi vil regeringen blandt andet: “styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer.”
Dermed kan offentlige indkøb komme til at spille en mere aktiv rolle i forhold til forsyningssikkerhed, bæredygtighed og erhvervsudvikling.
Digitalisering: Nyt nationalt partnerskab med tech-branchen
Digitalisering og kunstig intelligens fylder overraskende meget i regeringsgrundlaget.
På skoleområdet varsles en national strategi for kunstig intelligens, hvor regeringen både vil udnytte mulighederne og beskytte mod uhensigtsmæssig brug. Strategien skal samtidig fokusere på: “digital suverænitet” og løsninger, “der er udviklet i en dansk skole- og læringstradition.”
Endnu mere interessant er planerne om at etablere: “et nationalt digitalt partnerskab med stat, kommuner, regioner, erhvervsliv, forskningsmiljøer, arbejdsmarkedets parter og civilsamfund.”
Det er i praksis en invitation til et langt tættere samarbejde mellem det offentlige og teknologiindustrien om digitalisering, data, AI og digital suverænitet.
Samtidig varsles en national strategi: “Fra kvanteforskning til kvanteindustri” samt øgede investeringer i forskning, teknologi og innovation.
Grøn omstilling: Flere partnerskaber og større markeder
På klima- og energiområdet er regeringen blandt de mest ambitiøse i nyere tid.
Grundlaget taler om: “massive investeringer i både produktion af vedvarende energi og i den infrastruktur, der skal forsyne danske virksomheder, forbrugere og nabolande med ren grøn energi.”
Der lægges op til nye samarbejdsmodeller omkring udbygning af vedvarende energi på land.
Lokale borgere skal kunne få: “medejerskab” og kommuner, der tager ansvar for udbygningen, skal kunne modtage økonomiske gevinster.
Samtidig varsler regeringen en: “national strategi for råstoffer og cirkulær økonomi, der reducerer forbruget af nye råstoffer og styrker genanvendelsen.”
For virksomheder inden for energi, forsyning, affald, genanvendelse og klimainfrastruktur peger regeringsgrundlaget derfor mod betydelige investeringsmuligheder.
