Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller endte uden et eneste bud. Ingen investorer fandt det økonomisk attraktivt at byde på opførelsen af de tre havvindmølleparker i Nordsøen, hvilket har skabt bekymring blandt politikere, organisationer og industrien.
Green Power Denmark kalder det et kæmpe tilbageslag for den grønne omstilling, der svækker vores ønske om at skaffe energi til konkurrencedygtige priser, og forsinker målet om at blive uafhængig af energi fra fjendtlige lande
Ifølge administrerende direktør, Kristian Jensen, er én af hovedårsagerne til de manglende bud de stigende omkostninger for vindmølleindustrien.
”Vindmøller er steget i pris på grund af inflation og stigende råvarepriser, og renten er væsentligt højere, end den var for få år siden. Det presser økonomien i projekterne,” forklarer han i en pressemeddelelse.
Jensen understreger dog, at økonomiske forhold ikke er hele forklaringen. Mange andre europæiske lande, som Storbritannien og Holland, formår stadig at tiltrække investorer ved at tilbyde støtteordninger og betale for nettilslutning, hvilket ikke er tilfældet i Danmark.
”I Danmark ved investorerne ikke, om de kan få afsat energien fra vindmøllerne til en fornuftig pris. Det går for langsomt med at elektrificere vores bygninger og industriproduktion, og der er stor usikkerhed om markedet for brint,” siger Kristian Jensen.
Regeringen iværksætter undersøgelser
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard kalder det manglende resultat for ”meget skuffende” og har bedt Energistyrelsen om at igangsætte en dialog med markedsaktører for at forstå den manglende interesse.
”Omstændighederne for havvind i Europa har ændret sig markant på kort tid med bl.a. store pris- og rentestigninger. Vi må kende den præcise årsag til, hvorfor markedet ikke har budt, så vi ved, hvordan vi bedst kan handle politisk,” siger Aagaard i en pressemeddelelse.
Han understreger, at regeringen fortsat har som mål at opføre mere havvind i Danmark, og at erfaringerne fra Nordsøen skal bruges til at styrke de kommende udbud.
Sku have slået lyttelapperne ud
Dina Raabjerg, der er energiordfører for Det Konservative Folkeparti, mener, at det er en katastrofe. Hun håber, at det her er det wake-up call, som gør, at vi nu får en mere realistisk omstilling.”
“Nu siger ministeren, at man vil gå i dialog med markedet for at finde ud af, hvad der er gået galt. Men man kunne også bare have slået lyttelapperne ud, da tid var,” skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Hun mener, at det er gået galt, fordi prisen for at tilslutte den grønne strøm til nettet er eksploderet.
Vi køber ikke grøn strøm; I 2023 var det kun 13% af vores energiforbrug. Fjernvarmen brænder biomasse af i stedet for at bruge grøn strøm. Og mere end 300.000 husstande bruger stadig gas i stedet for fjernvarme eller varmepumpe. Og den tunge industri er ikke omstillet,” skriver hun.
Endelig peger hun på, at staten skulle have 20% medejerskab, som ville fordyre og forlænge processen.
Vindindustrien ramt af tilbageslag
Manglen på bud har også skabt stor bekymring i industrien. Hos energiselskabet Vattenfall udtrykker kommunikationschef Rasmus Helveg Petersen skuffelse over, at selskabet ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.
”Vi har regnet grundigt på det og set på det fra alle vinkler, men der er ikke en solid nok businesscase til, at vi vil risikere investeringen,” siger han i en pressemeddelelse.
Vattenfall har tidligere haft stor interesse i Nordsøen og ser området som velegnet til havvindmøller på grund af gode vindforhold og en gunstig havbund, men de økonomiske vilkår var ikke tilstrækkeligt attraktive.
Behov for en bredere strategi
Danske Byggecentre påpeger, at det manglende fokus på energieffektivisering er en vigtig del af problemet. Administrerende direktør Palle Thomsen siger:
”Den manglende interesse for havvindmølleparkerne understreger, at vi ikke kan basere vores grønne omstilling på produktion alene. Vi er nødt til at udnytte energien mere effektivt – den energi, vi ikke bruger, er både den billigste og grønneste,” siger administrerende direktør, Palle Thomsen i en pressemeddelelse.
Han opfordrer regeringen til at opprioritere energieffektivisering som en del af den samlede energistrategi.
Vejen frem
De tre havvindmølleparker i Nordsøen var en del af et samlet udbud på 6 GW havvind, hvor de resterende 3 GW ligger i de indre danske farvande. Disse har budfrist i april 2025, og regeringen forventer at bruge erfaringerne fra Nordsøen til at justere vilkårene for fremtidige udbud.
”Den grønne omstilling fortsætter med eller uden Danmark. Men hvis vi skal nå vores mål om 100 procent grøn energi inden 2030, skal vi handle nu,” advarer Kristian Jensen.
Fakta om udbuddet
- Omfang: 6 GW fordelt på seks parker.
- Placering: Tre i Nordsøen og tre i indre danske farvande.
- Krav: Ingen statsstøtte, en årlig koncessionsbetaling og statsligt medejerskab på 20 procent.
- Baggrund: Markedet har ændret sig markant siden tidligere succesfulde udbud.
