Med overskriften “Privat hjemmehjælp stormer frem” lancerede Ældreministeriet mandag en pressemeddelelse, der sætter fokus på den stigende andel af ældre, der vælger private leverandører.
Samtidig er den årlige ældreredegørelse sendt til Folketinget – en redegørelse, der bekræfter det OPS-Indsigt skrev om i november 2024, at næsten 48 procent af hjemmehjælpsmodtagerne nu benytter sig af private aktører.
“Som ældreminister glæder jeg mig over, at flere ældre benytter sig af deres frie valg og vælger en privat leverandør. Konkurrence skaber altid udvikling, og det er godt med et mangfoldigt udbud,” lyder det fra ældreminister Mette Kierkgaard.
Hun mener, at den nye helhedspleje, som indføres fra den 1. juli 2025, skaber den største markedsåbning for private leverandører i 20 år.
“Jeg er sikker på, at landets ældre får endnu mere at vælge imellem,” siger Mette Kierkgaard.
Men når man dykker ned i ældreredegørelse – og inddrager realiteterne fra både kommunale ældreudvalg og private leverandører – tegner der sig et helt andet billede:
Ministeriet og dermed ministeren baserer deres optimisme på gamle data, indsamlet under et helt andet regelsæt og serviceniveau end det, der træder i kraft 1. juli 2025.
Samtidig underkommunikeres de massive implementeringsudfordringer, der venter både kommuner og private aktører.
Nye krav – gamle tal
Den centrale svaghed ved redegørelsen og den optimistiske ministerielle fortælling er, at tallene for den private markedsandel – herunder den ofte gentagne procentsats – stammer fra en virkelighed længe før helhedsplejen overhovedet er indført.
Det er altså data fra en tid, hvor private kunne vælge at levere praktisk hjælp og/eller personlig pleje i afgrænsede pakker – og hvor kravene til dokumentation, koordination og sundhedsfaglighed var implementeret gennem mere end 20 år.
Fra 1. juli 2025 er modellen helt ændret og mange kommuner kan ikke love at alt er klappet og klart til skæringsdatoen.
Den nye helhedspleje forudsætter, at én leverandør står for både pleje, praktisk hjælp og rehabilitering i sammenhængende forløb. Det kræver en langt bredere vifte af kompetencer, øget koordinering og større organisatorisk kapacitet – en opgave, som flere private aktører slet ikke føler sig i stand til at løfte, melder de til OPS-Indsigt, da vi tager en rundspørge.
En del er derfor ved at trække sig ud af markedet.
Kommuner uden bud på valgfrihed
En rundspørge foretaget af NB-Ældre blandt formænd for kommunale ældreudvalg bekræfter og dokumenterer, hvad vi på OPS-Indsigt høre blandt de privat, nemlig at mange kommuner ikke forventer at kunne tilbyde en eneste privat leverandør af helhedspleje fra sommer.
Lav befolkningstæthed og dårlige forretningsvilkår nævnes som hovedårsager. Som Jens Erik Damgaard, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune udtrykker det:
“Det er simpelthen en dårlig business case. De gange, vi har forsøgt at lægge det ud til de private aktører, har der ingen interesse været.”
Private har advaret om “sorte pletter”
Dansk Industri, som repræsenterer en stor del af de private plejeaktører, delte i november bekymringen. I en analyse omtalt i OPS-Indsigt. Her advarede branchedirektør Jakob Scharff om, at ældreloven i praksis kan føre til flere kommuner uden privat dækning – det modsatte af ministerens vision om valgfrihed og konkurrence:
“Hvis kommunen i forvejen ikke har private leverandører godkendt til pleje, hvordan skal det så gå, når man udvider kravene til også at omfatte rehabilitering og sygepleje?,” spurgte han.
Det skal samtidig ses i perspektiv af, at en undersøgelse fra arbejdsgiverforeningen KA Pleje som vi bragte i marts viste, at over 25 pct. af kommunerne ikke havde en leverandør, der kunne godkendes til at levere sygepleje.
Et fravær af ægte gennemsigtighed
Dykker vi ned i ministeriets redegørelse, så nævner den ganske vist, at nogle borgere i dag må nøjes med fritvalgsbeviser i stedet for at kunne vælge en privat godkendt leverandør.
Men det fremgår ikke, hvor udbredt denne praksis er, eller hvordan man vil sikre, at helhedsplejen reelt bliver tilgængelig i hele landet. Tværtimod giver retorikken om markedsåbning og brugerfremskridt indtryk af, at alt går efter planen.Det er her værd at bemærke, at OPS-Indsigt i 2024 foretog en undersøgelse af markedet for fritvalgsbeviser, som resulterede i, at Ankestyrelsen henvendte sig til en række kommuner.
