Den 1. juli 2025 træder den nye Ældrelov i kraft med intentioner om, at borgerne skal have mere selvbestemmelse, et styrket frit valg af hjemmepleje og adgang til en helhedspleje, men fire måneder før viser en undersøgelse, at knap halvdelen af kommunerne endnu ikke har afgjort, hvornår de forventer at visitere borgere til helhedspleje.
Undersøgelsen er udarbejdet af arbejdsgiverorganisationen KA Pleje, hvor man i en rundspørge har fået svar fra 88 kommuner og det giver et klart billede af, at mange kommuner er langt fra klar til at implementere de nødvendige ændringer, der følger med ældreloven.
Konkret ser billedet således ud:
- 41 kommuner har endnu ikke besluttet, hvornår de vil visitere borgerne til helhedspleje.
- 24 kommuner oplyser, at de vil visitere til helhedspleje i forbindelse med plejebehovsjusteringer.
- 19 kommuner vil visitere alle borgere til helhedspleje pr. 1. juli.
“Det er stærkt bekymrende, at så mange kommuner endnu ikke har styr på fundamentale elementer i Ældreloven. Borgerne har en berettiget forventning om bedre sammenhæng i plejen og færre skiftende medarbejdere i hjemmet – men vores undersøgelse viser, at mange kommuner stadig famler i blinde,” siger René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i KA Pleje.
Kommuner på højtryk uden tanke for private
Seniormonitor har interviewet fire kommunale chefer med ansvar for ældreområdet og de anerkender alle ældrelovens intentioner, men de ser implementeringen som en stor organisatorisk og kulturel omstilling, der ikke vil være fuldt gennemført fra dag ét.
Deres udtalelser understøtter så at sige, det KA Pleje har iagttaget, nemlig at kommunerne arbejder mod uret. Det bekræfter bl.a. direktør for Sundhed og Omsorg i Sønderborg Kommune, Klaus Liestmann
“Vi har travlt og arbejder på højtryk,” siger han
Han fortæller, at man arbejder ad to spor: Beregninger og arbejdsgange.
“Det handler om at få lavet pakkeforløb og finde ud af, hvordan visitationen skal foregå fremover. Det er en kæmpe opgave i sig selv, for det kræver en masser beregninger og en ny måde at visitere på,siger han.
Presset på kommunerne illustreres af, at man i Hillerød Kommune har foreslået politikerne, at frikøbe medarbejderne og rekruttere ekstra ledelse for fire millioner kroner.
“Vi har foreslået at frikøbe medarbejdere til at kunne arbejde med udvikling af de nuværende faste teams, som vi har arbejdet med siden 2022. Vi kan se, at der skal laves en version 2.0, hvor terapeuter også indgår, og hvor vi skal forholde os til, hvordan den borgernære visitation skal foregå, “ lyder det fra ældrechef Malene Størup.
I betragtning af, at borgerens frie valg af hjemmepleje har eksisteret i mere end tyve år og den kendsgerning, at over 40 pct. af borgerne i gennemsnit vælger privat, er det interessant, at ingen i artiklen nævner koblingen til den private sektor i arbejdet frem mod den 1. juli.
Mangler private leverandører – valgfriheden er illusorisk
En af de centrale udfordringer i implementeringen af Ældreloven er, at mange kommuner ikke har sikret borgernes frie valg i praksis. Ifølge undersøgelsen fra KA Pleje kan man bl.a. læse sig frem til at 27 kommuner ikke har private leverandører der kan modtage delegerede sygeplejeydelser. (Artiklen fortsætter efter tabellen)
Det betyder, at ældre i over 25 pct. af kommunerne i praksis ikke har mulighed for at vælge en privat leverandør, da leverandørerne ud fra helhedstanke-begrebet skal kunne løse hele “pakken”.
Det undergraver intentionen om valgfrihed i ældreplejen, lyder det fra flere af de mindre leverandører vi taler med fredag..
Midler til faste teams forbliver hos kommunerne
Et andet problem, som undersøgelsen peger på, er fordelingen af de 376,1 mio. kroner, der er afsat til udviklingen af faste teams i hjemmeplejen. Disse teams er afgørende for at sikre kontinuitet i plejen og give borgerne en mere tryg og sammenhængende oplevelse.
Men ifølge undersøgelsen har 34 kommuner endnu ikke afklaret, hvordan private leverandører kan få adgang til midlerne. I 8 kommuner er midlerne udelukkende brugt på kommunale leverandører. Det skaber en ulige konkurrencesituation, hvor private aktører ikke har de samme muligheder for at investere i de nødvendige omstillinger.
“Kommunerne spiller en afgørende rolle i at sikre, at Ældreloven ikke bare bliver et stykke papir, men en reel forbedring for borgerne. Men hvis ikke de skaber bedre vilkår for private leverandører og sikrer, at borgerne får et reelt valg, risikerer vi at undergrave hele intentionen med reformen,” siger René Nord Hansen.
