En ny serie af informationsplancher fra Socialtilsyn Midt om hvad man som botilbud skal opfylde i forhold til budget og overskud for at blive godkendt, afslører en helt ny praksis ifølge økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh ved Aalborg Universitet.
Her opstiller tilsynet på en enkelt planche nogle krav til, hvordan overskud kan være begrundet i tilbuddets behov for konsolidering.
“Overordnet set kan du reelt set ikke drive et privat tilbud på de her vilkår, hvis du også ejer bygningerne. Enden på det hele kan blive, at aktørerne må ud og leje bygningerne og det kan fjerne noget af incitamentet for at etablere private botilbud,” lyder det fra Per Nikolaj Bukh, da vi viser ham plancherne.
Det vender vi tilbage til, men først er det interessant at høre, hvad Dansk Erhverv som repræsenterer en stor del af de private sociale tilbud tænker.
“Jeg synes det er bekymrende og har meget svært ved at se, at der er hjemmel til den praksis, som du viser med de her slides og det kalder jo på det, som vi i Dansk Erhverv har råbt på siden 2022, nemlig at vi mangler en økonomisk vejledning på det her område,” siger Tony Bech, der er branchedirektør for velfærd og samfund.
Mangel på vejledning giver uens praksis
Tony Bech peger på, at de her informationsplancher er et udtryk for den uens praksis, som Dansk Erhverv oplever i forhold til de forskellige tilsyns måde at varetage deres hverv.
“Og det giver både manglende retssikkerhed for de enkelte tilbud, men det giver også unødvendige administrative udgifter for de private aktører i det her felt, fordi man ikke ved hvad man skal leve op til, når der bliver ført tilsyn,” siger Tony Bech.
Han konstaterer, at når der ikke er en vejledning til det økonomiske tilsyn, så bliver konsekvensen, at der bliver skabt denne forskellighed i praksis på tværs af de fem tilsyn og det giver manglende retssikkerhed. “Og det er dybt beklageligt, for tilsynene har en meget central opgave i at sikre kvaliteten i vores samfund,” understreger Tony Bech.
Udtryk for en praksisændring
Men hvad er de her plancher et udtryk for?
“Jeg har den opfattelse, at det her er ikke noget man sædvanligvis har gjort i Socialtilsyn Midt. Jeg har i alt fald ikke set det før med så præcis en præsentation,” siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
“Det er også min opfattelse, at det her er en praksisændring og ikke blot en præcisering, af noget man har gjort i længere tid, for det er også min vurdering, at der har været tilbud under tilsyn af Socialtilsyn Midt der har været godkendt, men som ikke har levet op til de krav om budgetter og konsolidering, som du her præsenterer,” forklarer han.
Han mener derfor, at der ikke kun er tale om en præcisering, men en praksisændring, og han er heller ikke bekendt med, at andre tilsyn praktiserer tilsvarende strikte praksis.
“Det er noget nyt for Socialtilsyn Midt og når et tilsyn vælger at ændre en praksis er det sådan set gældende indtil, at Ankestyrelen afgør, at det ikke er korrekt,” siger Per Nikolaj Bukh.
Det vil sige, at der er nogen som skal klage til Ankestyrelsen, som så må afgøre, hvorvidt der er hjemmel eller ej til den praksis som Socialtilsyn Midt præsenterer i sine plancher.
Men er det ikke meget naturligt, at Socialtilsyn Midt efter en række sager i medierne om ekstreme økonomiske udtræk af enkelte social tilbud lægger en praksis, hvor man ligesom rammer området noget mere ind?
“Vi har i Dansk Erhverv været ude med fem forslag til, hvordan vi kommer af med de brodne kar og hvordan vi sikrer højere kvalitet og en del af det, er også at socialtilsynet arbejder efter klare vejledninger, og det må man bare sige, at tre år efter at loven om socialtilsyn er trådt i kraft, så er der stadigvæk ikke en vejledning på det økonomiske felt som tilsynene kan sætte,” siger Tony Bech.
Mindre attraktivt for private
Per Nikolaj Bukh er inde på, at den praksis som Socialtilsyn Midt lægger for dagen, vil gøre det stort set umuligt at drive private botilbud i egne bygninger.
Men hvad får ham til at tænke det?
“Jo hvis du for eksempel vil etablere et botilbud så skal du finde finansiering til dels bygningerne, dels opstarten, forklarer Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
“Hvis du i den sammenhæng skal købe bygninger for 10 millioner kroner, skal du typisk selv lægge 3 millioner kroner ud eller finde en investor, for at kunne låne de sidste 7 millioner kroner og så skal du derudover have 1 million kroner til opstarten. – Og med et afkast på 150.000 kr. årligt, sådan som Socialtilsyn Midt beskriver det, så bliver det økonomisk uattraktivt,” konkludere han.
Han peger på, at man i stedet for at eje, kan leje bygninger, men det vil gøre det mindre attraktivt for de kommercielle tilbud i koncernstørrelse ud fra en afkastbetragtning.
Et spørgsmål om hjemmel
Per Nikolaj Bukh stiller kraftigt spørgsmål ved, om Socialtilsyn Midt har hjemmel til den nye praksis.
“Det jeg tror man læner sig op ad, er ministeriets fortolkning ift herberger og kvindekrisecentre, således som ministeriet tidligere har vejledt om. Udfordringen er bare, at ministeriet kun skriver om herberger og krisecentre, ikke om de øvrige tilbud, men jeg er som sagt ikke juraprofessor,” siger Per Nikolaj Bukh med et smil.
Han peger desuden på, at der ligger en problemstilling i, hvad der vejer tungest her. En bekendtgørelse udfærdiget af embedsmænd eller retssikkerhedsloven.
Vi har i forbindelse med udarbejdelse af denne artikel skrevet til Socialtilsyn Midt og bl.a. spurgt om Socialtilsyn Midt er ved at danne ny praksis og på hvilket lovgrundlag bygger denne praksis?
Socialtilsyn Midt er ikke vendt tilbage inden udgivelsen.